• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Aktuelt / ”Vi nærmer os en tid båret af solidaritet”

”Vi nærmer os en tid båret af solidaritet”

31. marts 2020 by brabrandunderudvikling

Flying Superkids er en sammentømret og hårdhudet institution som springer sig igennem krisen, forklarer foreningens leder Lars Godbersen

Af Anna Storm, Magnus Emil Ejsing, Anders Andersen

Underholdningsbranchen og institutionerne lider under den nuværende samfundskrise, men på Gymnastikgården i det vestlige Aarhus er der stadig spring for enden af bukken.

”Vi har forsvindende lidt krisehåndtering med folk som allerede har købt billetter – men også fra medlemmer, som har betalt deres kontingent.”. Sådan lyder det fra Lars Godbersen, leder af Flying Superkids, som i disse dage venter spændt på pressemeddelser, som kan afgøre sommerens turné.

Planer og udfordringer

Det var meningen, at Flying Superkids skulle starte deres årlige turné i Maj. Meget tyder på, at det ikke vil ske.

Lars Godbersen har accepteret tingenes tilstand, og er stolt af sin forening og deres gæster. I denne hårde tid har de vist stor solidaritet, og han er slet ikke i tvivl om, at showet holder det normale niveau. Både forretningen bag foreningen og træningsfaciliteterne foregår på Gymnastikgården. Et sted der ugentlig huser 400 gymnaster, og en tilhørende træner- og forretningsstab. Blandt gymnasterne findes både børn og unge fra lokalområdet og resten af Østjylland. Flying Superkids oplever en stor popularitet, og der er i øjeblikket venteliste på de fleste hold. Grundet coronavirussen er gården gået i nødberedskab og al unødvendig aktivitet er stoppet, herunder gymnastik.

”Vi tager ingen chancer og kører 100% sikkerhed. Folk må ikke forsamle sig, og det er kun de mest nødvendige opgaver, som bliver lavet på kontoret”, fortæller Lars Godbersen.

Træning i stuerne og på græsplænen

Børnene som normalt giver den gas hele foråret, er nu tvunget til at få træning og koreografi gennem videoer. Lars Godbersen er fortrøstningsfuld og mener, at det hele nok skal falde på plads, så snart de er tilbage på gården. ”Det er heldigvis sådan med vores sportsgren, at det er grundformen som er det absolut vigtigste. Og den kan de holde ved lige med hjemmetræning.”

Gamle værdier i nye tider

Gymnastik tager tid, og det er en kunst at lære at stå på hænder. Langt hen af vejen viser Danmark sig fra sin solidariske side, mener Lars Godbersen. Det er en positiv indstilling og et kærkommet udfald af denne situation. Gamle værdier som respekt, tålmodighed og solidaritet er alle i fokus hos Flying Superkids. Lige nu har danskerne brug for disse værdierne, hvis vi skal igennem denne krise.

”Det er rigtigt svært at lægge planer, for der er ikke nogen som ved hvad der sker. ”

”Vi er nødt til at stå sammen. Når vi bliver nødt til at flytte forestillinger, betyder det også at både ansatte og medlemmer skal flytte arrangementer. Men vi har behov for alles indsats, og jeg er slet ikke i tvivl om at alle omkring Flying Superkids vil bakke op omkring det.”.

Filed Under: Aktuelt, Brabrand under udvikling Tagged With: Brabrand, Flying Superkids, Gymnastik, Lokal forening, selvstændig, Vores Brabrand

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved