En gruppe spejdere har gennem det seneste år skabt et populært fritidstilbud for børn og unge i Gellerupområdet. Her vil spejderleder, Israa Maarouf, blandt andet gerne vise, at muslimske piger også kan være seje. Det er vejen frem for Gellerup, siger forsker.
Af Ditte Klöcker Jepsen og Josephine Bech
Fra venstre: Mariam Jabbar, Yumna Halimah, Ayah Maarouf, Shirin Nazem, Doha Hassan, Hend Ajjawi, Soad al-ashqar og i midten Israa Maarouf.
Foto: privat
Fem-seks meter oppe på en klatrebane står to spejderpiger. De er bange, de græder faktisk. De synes, det er meget svært at komme videre, for tænk nu, hvis de falder ned. Pigerne har tidligere sammen med deres patrulje brugt seks timer på at sælge kage og juice til et lokalt arrangement i Gellerup, for at tjene penge til deres tur til klatreparken i Vejle. Nede på jorden står deres spejderleder, Israa Maarouf, sammen med resten af patruljen, der er en del af spejdergruppen Oliven Spejderne. De gør, hvad de kan for at opmuntre deres spejderkammerater: ”I kan jo godt, nu er I nået så langt,” råber de nede fra jorden. Efter mere end en time med opmuntrende tilråb, lykkes detpigerne at gennemføre klatrebanen. Israa Maarouf fortæller:
”Det er sådan en oplevelse, der kan overraske mig, og hvor spejderne virkelig bryder grænser. Sikke en vilje de har derinde. Tænk, at jeg kan være med til at trække sådan noget frem i pigerne. Nu troede jeg lige, at de ville bryde sammen, men så finder de en styrke nede i baglommen, og så gennemfører de det faktisk. Jeg tænker: YES sådan. Og da spejderne er nede på jorden igen, tænker de: Oh my God, det var fedt, og de får anerkendelse fra kammeraterne i patruljen.”
I mellemøstlige kulturer er spejder noget, man går meget op i
Israa Maarouf var selv spejder i Gellerup, da hun var barn. Hun kommer fra en familie med en stærk spejdertradition. I Libanon, hvor en stor del af hendes familie bor, er det helt almindeligt at være spejder. Spejderlivet handler om selvudvikling, og derfor er det spændende, mener Israa Maarouf. Særligt i forhold den gruppe piger, som hun er spejderleder for.
”Det er nok det, jeg gerne vil give videre. Det der med at vise, at piger med tørklæde, der kan virke som ofre mange gange, og har meget pres på i medierne og i hverdagen, fordi de er så meget anderledes, at de faktisk godt kan gøre noget sejt, og at de kan klare sig selv,” fortæller Israa Maarouf.
Muslimske piger kan også være seje
Gellerup bliver italesat som et af de rigtig store og rigtig udsatte boligområder, fortæller sociolog og professor John Andersen.
”Når et område får sådan et stempel af mainstreamsamfundet, kan der opstå en modstand, en mobiliserende kraft som kan være positiv; hvor man vender sig mod presset og siger: Vi er seje nok her i Gellerup,” fortæller John Andersen.
Israa Maarouf vil gerne vise, at muslimske piger ikke behøves at være den fine pige i kjole, men sagtens kan være ude og bygge bivuak, bruge sav og økse, tænde bål og blive helt sort i ansigt og hænder. Da pigerne startede til spejder, synes de, at det var mærkeligt at være ude i skoven.
”Så sagde jeg til dem: Vi er her… og vi kommer til at plaske os til i mudder, vi kommer til at rulle os rundt i mudder. Det er det billede, I skal have oppe i hovedet,” fortæller Israa Maarouf.
Alting var regnens skyld
Israa Maarouf sætter stor pris på sit frivillige arbejde, når hun oplever, at det lyser op i pigernes ansigter, da det endelig lykkedes for dem at få ild i bålet. De havde på to møder forinden forsøgt at tænde bålet, uden at det lykkedes i den regnfulde vinter. Det havde været nogle trælse møder, hvor alting var regnens skyld. Israa Maarouf satte efterfølgende gang i en fælles snak omkring fiasko og succes, om at møde modgang og overvinde den. Om at det godt kan betale sig at øve sig. Og at det jo også er sådan, livet er.
Oliven Spejderne vil have et spejderkorps ligesom alle andre
Oliven Spejderne kunne godt have lavet spejderarbejdet uden at organisere sig i den nationale spejderbevægelse. Det er en god historie, at Oliven Spejderne har valgt at melde sig ind i Det Danske Spejderkorps, mener sociolog og professor John Andersen.
”I nogle udsatte boligområder, og det gælder blandt andet Gellerup, er der opbygget nogle meget stærke civilsamfund, gode kræfter og et foreningsliv. At Oliven Spejderne vælger at tage foreningsdanmark til sig vidner om, at der er foreningskræfter og noget social kapital,” udtrykker John Andersen og tilføjer, at omgivelserne må anerkende, at der er de her kræfter for at modvirke det fjendebillede, der nogle gange er af disse områder.
Oliven Spejderne har fokus på spejderlivet. De vil have spejderne ud i naturen, give dem praktiske færdigheder og skabe den selvudvikling, som Israa Maarouf taler om. Det er noget af det, der gør Oliven Spejderne til en succes – også i et integrationsperspektiv, mener John Andersen.
”Det er årtiers skærpede retorik mod de fremmede og mod ghettoer. Der er en barriere, som skal overvindes. Oliven Spejderne går ikke ud med den overskrift, der hedder: Nu skal I integreres. De har fokus på noget alment menneskeligt, der handler om, at det er fedt at komme ud i naturen og fange salamandere i gummistøvler og tænde bålet. Og så har de lavet en base i en bestemt gruppe. Der har været nogle rollemodeller og nogle mennesker der har været gode til få brudt isen og som har kunnet rykke på at starte spejderarbejdet op,” siger han.
Det åbner for mange muligheder at være en del af Det Danske Spejderkorps. I første omgang bruger Oliven Spejderne korpset til at få støtte til at blive etableret som gruppe. De har fået konsulentstøtte, økonomisk støtte, og lederne kan komme på kursus. Ifølge Israa Maarouf meldte Oliven Spejderne sig ind i Det Danske Spejderkorps fordi, at de ville have nogle rammer at være spejder i. De ville have et spejderkorps ligesom alle andre spejderpatruljer og spejdergrupper i Danmark.
Det er aldrig behageligt at være helt grøn
Nu ligger der et hav af oplevelser og venter på Oliven Spejderne. De har mulighed for at deltage i spejderarrangementer lokalt i Aarhus og også deltage i de arrangementer, der tilbydes i hele Danmark. Men de venter lidt endnu.
”Lederne har brug for at blive løftet som ledere, før vi føler, at vi overhovedet tør være en del af de her arrangementer. Vi skal have selvtilliden på plads, inden vi går ud. Børnene vil føle sig mere usikre i de større sammenhænge, og så gør det ikke noget godt, at lederne også er usikre. Det med at være helt grøn, det er jo aldrig behagelig uanset sammenhængen. Så jeg tror, at vi holder os væk lige foreløbigt,” fortæller Israa Maarouf.
Det er en god strategi, ifølge sociolog og professor John Andersen.
”Erfaringer viser, at det er en gal strategi, at man ikke skal have lov at lave noget ligesom for sig selv. Det er netop med at få nogle platforme, så man kan få skabt forudsætninger for at skabe kontakt og inklusion,” siger han.
Pigerne skal føle fællesskabet
Israa Maarouf oplever allerede, at de er en del af det større spejderfællesskab. Et ældre ægtepar stoppede pigepatruljen en dag, da de var ude i skoven. De havde fået øje på deres spejdertørklæder. Ægteparret spurgte, om de var spejdere, og så gik snakken. Det viste sig, at manden var tidligere spejder, og han ville gerne lige fortælle en historie. Sådanne oplevelser gør noget ved én, fortæller Israa Maarouf.
”Spejder er virkelig et fedt fællesskab, som opstår, fordi man er fælles om at have gode oplevelser, og fordi man forbinder spejderlivet med så mange gode ting. Pigerne skal lige opleve det først, før de også føler fællesskabet på den måde. ”
I fremtiden håber Israa Maarouf at komme godt i gang med samarbejdet og være med til korpsets aktiviteter og sådan virkelig være inde i det.