Fælles gåture har stor betydning efter afslutningen på arbejdslivet og dødsfald i familien.
Af Line Rask Frederiksen
Når tiden er kommet til at lægge arbejdshandskerne på hylden og nyde den frie pensionisttilværelse oplever mange, at hverdagen kan være svær at fylde ud. Det sociale samvær hænger ofte i en tynd tråd, når børnene har fået deres eget voksenliv og arbejdet ikke længere kalder. Ensomheden kan derfor trænge sig på. Men det er der råd for.
Hos Lokalcenter Brabrand har klokken kun lige passeret ni. Mens nogle drøner derudad på trafikerede veje for at stemple ind på arbejdspladsen, er der en helt anden morgenro er. Rundstykker, kaffe, smør og snaps fylder bordet, der er dækket med en hvid dug. Rundt om bordet sidder borgere fra Brabrands ældre generation. De mødes hver onsdag og fredag.
En håndfuld ældre mænd og kvinder spadserer af sted på fælles travture hver onsdag. Fredag står den på morgenmadshygge og snak. Ruth Jensen og Ulla Christiansen er blandt de faste deltagere og de nyder inandens samvær: ”Vi har alle mistet vores ægtefælle, så der er jo ikke nogen at snakke med derhjemme. Derfor er det så skønt at komme her og være sammen med nogen,” forklarer Ulla smilende, mens un sender et nik rundt om bordet.
De ensomme ældre
Lokalcenteret i Brabrand udbyder en række forskellige aktiviteter for den ældre generation. Blandt andet fælles gåture, hvor borgere samles og får rørt sig. Den fælles gåtur har eksisteret i fem år og formålet med projektet var at få den ældre generation til at bevæge sig. Men at være social spiller en endnu større rolle. Og det er ikke uden grund.
Ifølge tal fra Ældre Sagen rammer ensomhed nemlig mere end hver tredje dansker, der er over 65 år. Den ældre generation er de mest udsatte, da både endt arbejdsliv og dødsfald kan resultere i meget tid alene. Ensomhed kan skade både psykisk og fysisk, og i værste fald være livstruende. Men der findes løsninger.
Her peger Ældre Sagen især på motionsfællesskaber som en god hjælp.
”Motionsfællesskaber forener det sociale samvær med det fysiske, og dermed kan vi nemmere undgå sygdom og dødsfald,” skriver Ældre Sagen i deres seneste rapport.
’Uden fællesskab kom vi ikke’
Både Ruth og Ulla nyder at komme ud i den friske luft og få stillet nysgerrigheden i lokalområdet. Turene kan både føre til Brabrand Sø det nye byggeri i Gellerup eller til Bazar Vest, hvis regnvejret presser på.
For begge kvinder er den fysiske aktivitet også vigtig: ”Vi kan mærke med det samme, hvis vi ikke bevæger os. Vi får ondt og det går jo ikke.”
Men de understreger dog begge, at gåturen er meget uforpligtende og impulsiv: ”Vi venter på hinanden og har fokus på at hygge os. Der skal både være tid til at hilse på blomsterne og vende verdenssituationen. Hvis vi er trætte, så går vi bare tilbage og får os en kop kaffe,” forklarer Ruth.
Ruth lægger vægt på, at det er samværet, der vigtigt og ikke motionen: ”Det er samværet, der gør at vi kommer. Jeg ville ikke komme, hvis det kun var for at gå uden snak,” fastslår hun.
Både Ruth og Ulla kan nikke genkendende til, at fællesskabet her har haft en stor betydning for deres sociale liv efter deres ægtefælles død.