Forstander på plejehjemmet Engsøgård, Kirsten Dodensig er ikke i tvivl om, at de nye teknologiske hjælpemidler skaber større nærvær mellem medarbejdere og borgere. For borgerne betyder hjælpemidlerne større selvstændighed og mere ligeværdig pleje.
Af Carla Bay Packness
”Jeg kalder det frihedsteknologiske hjælpemidler, fordi det giver borgerne en form for frihed.”
Sådan beskriver plejehjemsforstander Kirsten Dodensig de nye teknologier, der er taget i brug på plejehjemmet Engsøgård. Kirsten Dodensig sørgede i april sidste år for at indføre teknologiske hjælpemidler til de af plejehjemmets borgere, der har særligt brug for dem.
Status et år senere er at hjælpemidlerne er en succes, både for borgere og for medarbejdere.
”Nærværet er blevet helt anderledes. Jeg kan lige pludselig se, at mine medarbejdere har en helt anden relation med borgerne,” fortæller forstanderen fra sit kontor en tidlig tirsdag eftermiddag, mens borgerne sover middagslur ovenpå formiddagens aktiviteter.
Plads til hjerterum
Den nye teknologi erstatter ifølge Kirsten Dodensig ikke de varme hænder i arbejdet med borgerne. Tværtimod. ”Plejepersonalet i dag er meget omsorgsfuldt og empatisk. I dag kan man ikke arbejde med denne gruppe mennesker, uden at give et kram i ny og næ. Der skal være noget hjerterum,” fastslår forstanderen. Hun kan slet ikke forestille sig at lede et plejehjem, der udelukkende fokuserer på hard-core pleje.
Kirsten fremhæver den såkaldte Carendo-stol som et hjælpemiddel, der har gjort en bemærkelsesværdig forskel for livet på plejehjemmet. Den klarer det opslidende, fysiske arbejde som medarbejderen skulle bakse med tidligere. Og det frigiver overskud til, at medarbejderen kan koncentrere sig om den sociale omsorg for borgeren.
”Den gør det muligt at få øjenkontakt med borgeren, fordi medarbejderen ikke skal bøje sig ned for at vaske vedkommende.” forklarer den erfarne leder.
At få lov til at være med i sit eget liv
For de ældre borgere betyder Carendo-stolen, at de i højere grad end tidligere har mulighed for at deltage aktivt i deres hverdag.
Hun fortæller om en mand, der gav hende tak for, at hun havde implementeret Carendo-stolen i Aarhus Vest. Det havde haft den betydning for ham, at han nu, med hjælp fra en medarbejder, kunne vaske sig selv.
Et bad, der uden brug af Carendo-stolen ville udmatte borgeren rent fysisk, er med stolen en let løst opgave, der gør dem klar til oplevelser som de måske blev nødt til at undvære.
F.eks. et oldebarns konfirmation.
”Det er en gave. Det ville jeg selv synes var en gave. Borgerne kommer ud og får en på opleveren, fordi de kan holde til det,” siger Kirsten Dodensig og tilføjer:
”Det er det med at en borger kan få lov til at være mester i sit eget liv.”
Begejstret for nutiden og bekymret for fremtiden
Forstanderen er udelukkende positiv for teknologiens rolle på plejehjemmet som den er nu.
Men efter et besøg på en udstilling af fremtidens plejehjem i Aalborg, nærer hun en vis bekymring for fremtiden. Her slog det hende, at udstillingen ikke inkluderede noget plejepersonale.
”Så kan jeg sidde der i min bolig og trykke på nogle knapper og så åbner døren. Men hvis der aldrig kommer nogen ind inden døren lukker igen, så bliver jeg trist. Det er ikke okay.”
Tilbage i nutiden er Kirsten Dodensig fortrøstningsfuld og fastholder hjælpemidlernes succes i samspil med den personlige omsorg.
”Selvfølgelig skal man huske de varme hænder. Men jeg tror godt, at man kan begge dele. Det kan vi i hvert fald her i område vest,” smiler Kirsten Dodensig og fastlår: ”Så jeg er ikke bekymret endnu. Måske om ti år, men ikke endnu.”