Næsten halvdelen af folkeskoleeleverne i Brabrand bliver ikke vurderet parat til at tage en ungdomsuddannelse i 8. klasse. Rådmanden for området mener, at det er et taberstempel og vil satse på en tidlig indsats og samarbejde med fritidsklubber i stedet.
Af Mathilde Skov Pedersen og Miriam Brems.
Kun lidt over halvdelen af eleverne i 8. klasse på de tre folkeskoler i Brabrand bliver vurderet klar til at tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Til sammenligning gælder det 73 procent af eleverne i hele Aarhus Kommune. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.
Det kunne lyde som et alvorligt problem, men Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, forholder sig kritisk til vurderingerne.
”Man laver en massediagnose af en hel generation af unge og giver dem taberstemplet. De får at vide, at de ikke kan tage en uddannelse, og det passer simpelthen ikke.”
Det sidste siger han med henvisning til, at de fleste af dem, der ikke vurderes parate i 8. klasse, får en ungdomsuddannelse alligevel. Derfor mener rådmanden, at man helt skal afskaffe parathedsvurderingerne og satse på en tidligere indsats for de elever, der er mest udfordret, i stedet.
Grafik: Anders Bøcher Brandt.
Pengene kan bruges bedre
Som det er nu, bliver elevernes såkaldte uddannelsesparathed vurderet første gang i 8. klasse. Her skal eleverne snakke med deres lærer om, hvilken uddannelse, de overvejer at starte på efter 9. klasse. Eleverne bliver vurderet ud fra deres faglige, personlige og sociale forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, både af deres lærere og af kommunens Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).
”Hvis man bliver vurderet ikke-parat, sætter det en handlingsplan og samtalemaskine i gang, og det koster mange ressourcer. Men når den sidste parathedsvurdering falder i 9. klasse, er der meget få skoledage tilbage, og så er det svært at gøre noget for de unge.”
Derfor vil han hellere bruge ressourcerne på en tidligere indsats og målrette dem de elever, der er mest udfordret i skolen.
”Der er unge, der har brug for intensiv hjælp og ekstra støtte, og det ville være klogere at centrere støtten omkring de unge, der har mest brug for den. Dem, der i dag ender med ikke at få en ungdomsuddannelse, ville have bedst gavn af, at man sætter ind meget tidligere end i udskolingen.”
Skolen og klubberne skal spille sammen
Ifølge Thomas Medom spiller ungdomsklubberne en afgørende rolle for de elever, der er udfordrede i skolen. Derfor skal der mere samarbejde til mellem skole og fritidstilbud.
”Dem, der får nederlag i skolen og føler sig på udebane der, er ofte på hjemmebane i klubberne. For nogle af de unge kan kvalificeringen til at tage en ungdomsuddannelse komme fra aktiviteter i klubberne.”
Nye initiativer på vej
Thomas Medom fortæller, at der er forskellige initiativer på vej i Aarhus Kommune. Blandt andet skal eleverne i folkeskolen have mulighed for at tage valgfag på erhvervsskolerne, så de færdigheder også kommer i spil i skolen.
”Vi skal have mere værdi sat på håndens arbejde, det musikalske og det kreative,” siger han.