• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Aktuelt / Solskin og babysalmesang

Solskin og babysalmesang

27. marts 2019 by boernogungebrabrand

Arrangementer for de mindste er populære som aldrig før. Børnene bliver stimuleret af lyde, farver og bevægelser alt imens deres forældre socialisere med ligesindede.

Af Rikke Lyngaa Kielberg Nielsen

Solen er brudt igennem skymuren denne tirsdag formiddag, og som på ægte Morten Korch manér kvidrer fuglene lystigt.

Kirkens lokaler er ved at blive restaureret. Derfor er tirsdagens babysalmesang flyttet hen til lidt mindre lokaler på den nærliggende sognegård. Akustikken er en anden, men glæden fra forældre og deres børn er skyhøj. Orglet er skiftet ud med et klaver, men efter påske skulle salmerne efter planen igen fylde kirkens voluminøse lokaler.

Ifølge Lisbeth Frandsen som er tidligere kirkesanger er forudsætningerne bedre i kirkens egentlige lokaler, på den måde bliver børnene og deres forældre fortrolige med kirkerummet. Det handler om at møde kirken på et lavere abstraktionsniveau og at lære salmerne.

Lisbeth afholder babysalmesang hver tirsdag, hvor hun inviterer spædbørn op til 9-10 måneders alderen ind til salmer og sansning. Denne tirsdag er en god håndfuld forældre fremmødt, alle tager de del i legen med rasleæg, sansetørklæder og sæbebobler.

To kvinder stryger hænderne over deres spædbørns hoveder og snakker om hårpragten. Den ene kvinde siger lavmeldt til hendes datter, at der stadig er håb.

Sanseoplevelse for store og små

Som Lisbeth siger i et smil, er børn et taknemmeligt folkefærd, de kræver ikke så meget og der skal ikke meget til at underholde dem.

Arrangementet er langt fra kun for børnene. Det giver et ekstra socialt lag til de fremmødte forældre. Efter salmesangen slutter, bliver der skænket kaffe til forældrene, som alle glædesfyldte konverserer. Det giver muligheden for at møde nye mennesker.

Billede taget af Rikke Lyngaa Kielberg Nielsen
Camilla og hendes datter Johanne til babysalmesang. Foto: Rikke Lyngaa Kielberg Nielsen

Den 29-årige Camilla har taget datteren Johanne med. Den 7 måneder gamle pige hopper ivrigt op og ned, alt imens hendes mor tålmodigt snakker med de øvrige forældre. Camilla benytter sig af tilbuddet, da hun forbinder det med afkobling og kvalitetstid med hendes yngste. Hun gik til babysalmesang med sit første barn og Johanne skal ikke snydes for oplevelsen. Derhjemme venter pligterne, men i sognegårdens rammer er der plads til at lege og interagere med sit barn uden at tænke på opvask og indkøb.

Der bliver oprettet to hold per sæson, på holdene er der kun plads til 8-10 børn, så det er en god ide at få skrevet sig op i god tid. Hvert hold har en varighed af 8 uger og det foregår normalt i Brabrand Kirke.

Filed Under: Aktuelt, Børn og unge Tagged With: 8220 Brabrand, Babysalmesang, Børn, Brabrand, Kirke, sang, sundhed, Unge

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved