”Et af målene med Vores Brabrand er at øge sammenhængskraften og udvikle fællesskaber på kryds og tværs i hele lokalområdet.” Sådan står der på avisens hjemmeside. Men hvad er egentligt et sundt fællesskab? Og hvordan sørger man for at styrke fællesskabet bedst muligt i en af de mest diverse postnumre i landet? Den over 200 år gamle filosof og eksistentialist Søren Kierkegaard giver sit bud i dette eksklusive interview med voresbrabrand.dk.
Af Mette Marie Pedersen, filosofistuderende, 20. april 2021
Beboerne i Brabrand er en broget flok. Med omkring 20.000 forskellige mennesker siger det næsten sig selv. Men det er ikke bare 20.000 mennesker med 1,7 børn, en Volkswagen, en indkomst på 43.487 kroner om måneden og en feriedestination, der højst sandsynligt går til Spanien.
Brabrand kan bryste sig af sin diversitet som en af de byer, hvor der bor flest personer uden dansk oprindelse. En undersøgelse fra Danmarks Statistik fra januar 2020 viste, at 67 procent af Gellerups beboere er indvandrere eller efterkommere heraf. Og en lidt ældre undersøgelse fra 2015 viste, at 8220 ligger nummer tre på listen over postnumre med flest første- og andengenerationsindvandrere.
Men hvis Brabrand skal ”udvikle fællesskaber”, må vi se nærmere på hvilket slags fællesskab, der er værd at stræbe efter. Og vi må også se nærmere på, hvordan individet står i forhold til et sundt fællesskab.
Over en dårlig telefonforbindelse til 1853 fik vi fat i filosoffen Søren Kierkegaard. Han mener, at ”den enkelte” eller individet aldrig må drukne i fællesskabet. Hvis fællesskabet er målet, bliver ”den enkelte” aldrig til. I stedet bliver man som en zombie, der bare følger mængden. Og hvis man ikke ved, hvem man selv er, kan man heller ikke tage de moralsk rigtige beslutninger for fællesskabet.
Da Kierkegaard som sagt har nogle år på bagen og lærte dansk omkring 1815, skal jeg gøre mit bedste for at oversætte telefoninterviewet til nudansk.
Hvad forstår du ved individet i forhold til mængden?
– ”Den Enkelte” kan betyde den Eneste af Alle, og kan betyde Enhver… Enhver Alvorligere, der har noget Øie for disse Tiders Forhold, vil let see, hvor vigtigt det er, fra Grunden og lystrende enhver Conseqvents, under Vægten af et uhyre Ansvar men ogsaa indtil enhver sand Yderlighed, frimodigt at modarbeide en usædelig Forvirring, der, philosophisk og socialt, vil demoralisere ”de Enkelte” ved Hjælp af ”Menneskeheden” eller phantastiske Selskabs-Bestemmelser […]
Oversættelse: ”Den enkelte” kan både forstås som enhver anden i en samlet gruppe eller som et individ med eget ansvar, personlighed og vilje. Ses et menneske for eksempel bare som én, der bor i Gellerupparken, har man allerede demoraliseret individet ved at se på dem som ”en af dem”. Hver gang et menneske derfor ser sig selv eller andre som en del af en mængde, har dette menneske ikke anerkendt sig selv eller den anden som et selvstændigt, eksistentielt individ.
Hvis man ikke skal se på andre som del af grupper, hvordan skal man så forholde sig til dem?
– ”Næsten” det er det absolut sande Udtryk for Menneske-Lighed; dersom Enhver i Sandhed elskede Næsten som sig selv, da var fuldkommen Meneske-Lighed ubetinget naaet….Opgaven er at elske Næsten [så] han [trods hans svage stræben dog bliver] opmærksom paa, hvad Menneske-lighed er.
Oversættelse: Banalt som det kan lyde, skal vi se andre mennesker som enkelte individer, der lige som os selv, har egne holdninger og er i stand til at tage egne beslutninger. At se andre som sig selv vil skabe lighed – ikke fordi alle er ens, men fordi der på den måde er plads til alle som enkelte individer.
Hvorfor er det vigtigt at se sig selv som ”den enkelte” og andre som ”sin næste”?
– Saasnart nu en saadan Enkelt istedetfor at holde det fast at være Enkelt, arbeider i Retning af at stifte Partie, saa fjerner han sig mere og mere fra Det, han just skulde bruges til. Han kommer ikke til ubetinget at udtrykke Forholdet til det Ubetingede […] Hans tanker blive snart forsluddrede ligesom de Tanker, til hvilke han vil forholde sig qua Correctiv – thi det Numeriske er det just der nedtræder det Ubetingede.
Oversættelse: Jo mere ”den enkelte” fjerner sig fra sig selv og sin selvbestemmelse og underlægger sig det kollektives ret, des mere eksistentielt ubevidst bliver man også. Man følger til sidst kun regler eller vaner og opgiver helt grundlæggende at lede efter meningen med livet. Dermed er ”den enkelte” heller ikke længere uerstattelig. Uden tøven kan mennesker udskiftes, fordi man ikke ser dem som individer. Mennesket bliver dét, Kierkegaard kalder ”dødssyg” (en levende død).
Hvad indebærer et sundt fællesskab så?
– Thi det er ikke saaledes, at det ene Menneske ikke har det samme Væsentlige til Opgave, som det andet Menneske, saa lidet som det ene Menneskes Udvortes er væsentligen forskjelligt fra det andets, men det er saaledes, at Hver forstaar det lidt forskjelligt og paa sin Viis. […] det er saaledes, at der er mange Veie, som føre til den ene Sandhed, og Hver gaard sin.
Oversættelse: Det sunde og sande fællesskab indebærer altså, at vi opfatter hinanden som individer. Vi må indse, at der er flere forskellige måder at nå frem til den endegyldige sandhed om kærlighed. Og vi må også indse, at det kun er ”den enkelte”, der kan ændre på sig selv. Du må derfor elske den anden, som hun er, da du ikke kan lave om på andre end dig selv. Det sande fællesskab er det, som har øje for og accepterer forskelligheden.
Hvorfor er et usundt fællesskab farligt?
”Mængden […] svækker Ansvaret for den Enkelte ved at gjøre det til en Brøksbestemmelse.”
Oversættelse: Når mennesket bare bliver til en del af en gruppe, er hun samtidigt ikke længere hel – kun er brøkdel af sig selv. Der er ikke længere plads til hele ”den enkeltes” person. Det usunde og usande fællesskab er altså det, hvor mennesker adlyder gruppen tankeløst. Det bliver af den grund også farligt, fordi man ikke længere ser personer som hele. I et sådant fællesskab er der grobund for diskrimination mod dem udenfor gruppen.
Fællesskabet, der skal udvikles i Brabrand, skal derfor give plads til ”den enkelte”. Individet må aldrig blive reduceret til en mængde. Gør man det, kan det i værste fald skabe splid og diskrimination. For at ”udvikle fællesskaber” er det helt essentielt at acceptere, at din nabo i lige så høj grad som dig selv er en unik person – hvad enten du bor i Årslev, Gl. Brabrand eller Gellerup.