SMÅ BJERGE AF BETON hedder en bogserie udgivet af Jorinde & Joringel og Aarhus Litteraturcenter i 2015. Seriens fortællinger har deres udgangspunkt i Gellerup, hvor forfatterne enten bor eller har boet. Bøgerne skal læses som små vidnesbyrd om en hverdag præget af helhedsplanen, genhusning og Bazar Vest.
Af: Sofie Zehngraff, Stud. Mag. i Dansk fra Aalborg Universitet
Forfatterne bag serien er Hanne Højgaard Viemose (f. 1977), Lars Bo Nørgaard (f. 1981), Mads Mygind (f. 1984), Homam Mohammad Amin (f. 1939) samt unge fra skoler i området.
Helhedsplanen
Helhedsplanen er forfatter Hanne Højgaard Viemoses bidrag til SMÅ BJERGE AF BETON. Bogen giver et varieret indblik i forstaden, som 1. december 2020 fremgik af regeringens liste over “hårde ghettoer”.
Det vil sige, at området er forpligtet til at skære andelen af familieboliger ned til 40 procent inden år 2030 gennem tvangsflytninger, nedrivning og salg. Det er definitionen af ordet “ghetto”, som flere FN-menneskerettighedseksperter retter kritik mod. Den centrale del af ghettopakkens grundlag om, at mindst 50 pct af beboere, som er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande er diskriminerende, peger eksperterne på.
Modfortællinger
Det er afmagten og undren, der er den grundlæggende sindsstemning i Viemoses bidrag til serien. Læseren får et indblik i en tilværelse som enlig mor til to små drenge, der spiser et halvt kilo mandariner i Bazar Vest, i gåafstand fra blokken, de bor i. Fra sit køkkenvindue betragter fortælleren områdets børn, der sendes til andre dele af byen:
”Jeg tænker på, om man kunne indføre en lignende ordning, hvor man screener børnene for selvretfærdighed, ignorance og hysteri: Hvis børnene fx tror en filippiner er en rengøringsmaskine, sukker og hvidt mel en sygdom, Ipad en menneskeret, så kunne man fratage forældrene det frie skolevalg og køre børnene i busser til fx Trillegården eller Gellerupparken, hvor de ka undgå at blive belastet af børn med samme verdensanskuelse som de selv”
Helhedsplanen.
Fandeme ikke en ghetto
“Vi taler bare her over facetime ik?”, skriver Viemose i en besked på messenger fra Reykjavík. Hun taler med samme drivkraft, som driver digtsamlingen frem: “Jeg var skideglad for at bo der, det var et fantastisk sted at bo; der var en mangfoldighed – det er fandene ikke en ghetto”, siger hun om sin tid i Gellerup i årene 2011 til 2015.
Nogle år efter flyttede hun og drengene til Island, men hun er stadig engageret i modfortællingerne om Gellerup. Til sommer, i forbindelse med arrangementet Modfortællinger, vender hun tilbage til Gellerup.
Vores 74 m2
Ghettospørgsmålet behandles også i forfatter Lars Bo Nørgaards bidrag til serien Vores 74 m², hvor de dagbogsagtige citater sprudler med satire, når Nørgaard skriver:
“Vi har hørt at Gelleruparkitektens kone gav sig til at græde, da bygningerne blev indviet; ikke overvældet af deres skønhed, men af hvor trøstesløse de så ud som de lå der, endnu uden beboere, og ingen træer omkring dem, græsset var knap begyndt at gro”
Vores 74 m².
Lydene af nedrivningen når at flette sig ind i fortællerens søvn, afpillede rå betonelementer står tilbage. Det er store og små oplevelser, der fragmentarisk finder vej til Nørggards bidrag, med helhedsplanen som uundgåeligt omdrejningspunkt:
“Bygget til lige hvem som helst, tænker jeg, at tanken har været dengang sidst i 60’erne, en drøm om at her kunne alle og enhver bo. Nu forsøger de igen”
Vores 74 m².
Nedrivningen venter lige om hjørnet.
Jeg stiger på en bus til Gellerup
“Min far har boet lige ved siden af Gellerup, så jeg er kommet der meget”, forklarer forfatter Mads Mygind om sit bidrag Jeg stiger på en bus til Gellerup på en Zoomforbindelse: “Jeg stod på en bus, tog snapshots. Få digte handler om min barndom”, udtaler han. Mygind, der har været en aktiv del af arbejdet med bogserien beskriver anledningen til bogserien tilbage i 2015 som: “Hvad kan man få af forskellig litteratur fra Gellerup?”
Arabiske digte
Seriens arabiske bidrag er Homan Mohammed Amins digte. Inden han kom til Danmark fra Irak, arbejdede han med produktion af is og mælkeprodukter. Han har en kandidatgrad i sociologi fra Irak og Egypten. Om mødet med den nye kultur skriver Amin:
“Jeg kom til jer fordi jeg mistede mange slægtninge og elskede
Jeg kom til jer bedende om fred og beskyttelse
Der er ingen tal i mit regnskab”
Arabiske Digte.
Skrevet med versaler står Amins digt NEJ NEJ TIL FANATISME i tråd med YAHYA HASSANS vrede digte:
“Tolerancen er vores religion og den er for os den største rigdom
Vi hader alle blind fanatisme”
Arabiske Digte.
Regeringens definition af en ghetto:
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.