• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Brabrand under udvikling / Skype overtager byrådsmøder i lokalpolitik

Skype overtager byrådsmøder i lokalpolitik

26. marts 2020 by brabrandunderudvikling

Brabrands lokalpolitiske arrangementer aflyses i disse dage, på grund af COVID-19, også kendt som coronavirus. Onsdag den 25. marts blev Aarhus Byrådsmøde dog afholdt, men det traditionelle mødelokale var her skiftet ud med en Skype forbindelse.

Af Anders Andersen, Magnus Ejsing, Anna Storm.

Regeringens beslutning om et lockdown af det danske samfund, ændrer planlagte sociale begivenheder, og ikke mindst det politiske liv i Brabrand. Blandt ugens aflyste begivenheder er et møde om den nye lokalplan for Gellerup, samt et politisk arrangement om den kollektive trafik i Brabrand.
Brabrand beboer og byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Knud N. Mathiesen, mener dog ikke, at de aflyste arrangementer har de helt store konsekvenser for udviklingsplanerne i Brabrand og særligt for området Gellerup.
”Mange af de lokalpolitiske beslutninger, eksempelvis opførelse af to nye skoler for at fremme integrationen, og Gellerups Ghettoplan, er politiske tiltag som først er færdige inden for den næste årrække, planer som strækker sig til 2025. At de måske bliver udskudt to eller tre måneder på grund af coronavirus, har i min optik ikke nogen konsekvens eller nogen betydning for integrationen,” siger Knud N. Mathiesen.

Aflyste borgermøder
Til borgermøder kan beboere i Brabrand normalt mødes og tage stilling til fælles anliggender. Knud N. Mathiesen forklarer, at man på grund af coronavirus aflyser borgermøder på stribe i Brabrand.

”Det giver ikke mening af afholde borgermøderne elektronisk. Mange borgere har svært ved at få elektronikken til at fungerer,” pointerer han.
Knud N. Mathiesen forklarer også at et elektronisk borgermøde ikke ville give det samme, som et personligt fremmøde med borgerne.

Hjælp til det tekniske
De fleste danskere oplever på grund af coronovirus, at deres almindelig hverdag er forandret. For den erfarne politiker Knud N. Mathiesen, kan det også være en omvæltning at skulle vænne sig til, at den politiske hverdag i højere grad gennemføres ved hjælp af Skype og over internettet.
      ”Men det er det eneste rigtige, at følge myndighederne anvisninger. Og der er heldigvis nogle til at hjælpe os med elektronikken, når vi skal holde online byrådsmøder”, forklarer han.

Filed Under: Brabrand under udvikling Tagged With: Borgermøder, Byrådsmøder, DMJX, Integration, Knud Mathiesen, Lokale fortællinger, Politik, Vores Brabrand

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved