Regeringen vil med nyt udspil straffe forældre økonomisk, hvis deres barn har for meget fravær i skolen. Sødalskolen i Brabrand tager andre succesfulde metoder i brug.
Af Nanna Laugaard Pedersen og Caroline Borring
Ghettoerne skal afvikles helt. Sådan lød det fra statsministeren på årets første dag. Sammen med syv andre ministre præsenterede han den 1. marts et nyt ghettoudspil. Udspillet består af i alt 22 forslag, som skal realisere Lars Løkke Rasmussens ord inden år 2030.
Som et skridt mod målet vil regeringen med et af forslagene styrke forældreansvaret i de udsatte boligområder. Det er et forslag, som skal sikre, at alle børn har forudsætningerne for at deltage i det danske samfund.
Det skal være en væsentlig del af forældreansvaret at sikre, at børnene går i skole og deltager i undervisningen. Ved fravær på 15 procent vil regeringen derfor fjerne børne- og ungeydelsen til barnets forældre.
Kritik af forslaget
Forslaget har mødt kritik fra flere fronter. Ahmet Demir er kandidat i pædagogik og arbejder som socialkonsulent og familieteapeut med fokus på familier i udsatte områder. Han har tidligere udtalt sig kritisk om regeringens forslag til Folkeskolen.dk. Til Vores Brabrand fortæller han, at han er enig i, at forældre skal bakke op om børnenes skolegang. Men at det ikke altid er lige enkelt.
Ahmet Demir fortæller, at forældre naturligvis bakker op om, at deres børn skal passe skolen. Men i særligt udsatte grupper, hvor sygdom, depression eller lignende har ramt familien, bliver det svært at tage ansvar overfor børnene.
“Det er sådanne familier, jeg arbejder med, og hvor jeg stiller spørgsmålet: ‘Hvad er meningen, og hjælper det at straffe de forældre?’” udtaler Ahmet Demir om regeringens forslag om øget forældreansvar.
Regeringens forslag vil ikke kun have økonomiske konsekvenser for forældrene. Ifølge Ahmet Demir kan det også få alvorlige følger for børnene. De kan føle et fagligt pres fra skolen og skyldfølelse over, at forældrene mister økonomiske ydelser.
“Og det vil efter min mening få en alvorlig konsekvens både for barnets motivation i skolen og med sin trivsel derhjemme,” siger Ahmet Demir.
Forældresamarbejde er vejen frem
Sødalskolen sætter med et nyt projekt hurtigt ind mod elevernes fravær. Men uden at nogen bøder økonomisk. Karen Henriette Jessen, skoleleder på Sødalskolen, fortæller hvordan, at projektet har et langsigtet perspektiv:
“Vi har et stort ønske om, at vores elever bonner ud i den gode ende, når de er færdige her, og at de bliver uddannelsesparate. Og så er det vigtigt, at de lærer at stille til tiden et sted.”
Praktisk fungerer ordningen ved, at lærerne registrerer dagens fremmøde ved skoledagens start. Karen Henriette Jessen fortæller, at det er vigtigt, at lærerne er skarpe på at få registreret fraværet rigtigt.
Hvis et barn ikke møder i skole eller kommer for sent, vil en sms tikke ind på forældrenes mobil. I sms’en opfordres forældrene til at skrive i barnets kontaktbog, hvis fraværet skyldes sygdom.
Hvis en elev har et fravær på over 10 procent, vil der blive taget initiativ til at mødes med forældrene for at aftale en handleplan.
Og netop dialogen med forældrene er vigtig for, at projektet kan lykkes. Karen Henriette Jessen understreger vigtigheden i et godt forældresamarbejde:
“Mit budskab til forældrene er, at de skal have lyst til at være kollegaer med deres børn i sidste ende. Og dem man gerne vil være kolleger med, er dem, som kommer, dem, som deltager og er stabile. Så det er det, vi skal have lært dem.”
Projektet har forløbet i godt tre måneder. Og Karen Henriette Jessen mener at kunne mærke forskel i antallet af elever med fravær, eller elever som møder for sent.
Spørger man hende om regeringens forslag om øget forældreansvar, er hendes holdning klar. Hun er større tilhænger af dialogen end af straffen:
“Hvis der er nogle forældre, som synes, det er svært, er det vores ansvar at gøre samarbejdet godt, gnidningsfrit og brugbart. Jeg tror ikke på, at forældrene bliver mere forstående overfor, hvad vi er for en størrelse ved at straffe dem økonomisk. Og jeg tror slet ikke, der er nogen børn, der vinder på det,” siger hun.
Ros til ordningen
Ahmet Demir, socialkonsulent, udtrykker sig positivt om Sødalskolens metoder til at forebygge fravær. Han praktiserer selv dialogen i sit eget arbejde.
Blandt andet har han erfaring med at være kontaktperson for familier, som har brug for dialogen. Ahmet Demir bruger blandt andet tid på at ringe til familierne tidligt om morgenen for at motivere børnene til at komme op og i skole.
“Jeg ved godt, der er nogle modstandere, der siger, at der ikke er ressourcer. Men jeg er ikke tilhænger af regeringens model, som rammer familier hårdt,” fortæller han.