Fremtidens skoletilbud skal endnu engang debatteres. Men ifølge skolebestyrelsesformand på Engdalskolen kræver det mere end en invitation til en allerede dagsordensat konference, hvis det denne gang skal lykkes med en aftale.
Af Lasse Ross Clausen og Amalie Brok Petersen
Spørgsmålet om, hvordan man sikrer en god skolegang for børnene i 8220, er ikke ligetil. Nu er fremtidens skole i vestbyen endnu engang til diskussion. Børn og Ungerådmand, Thomas Medom, har inviteret vestbyens skolebestyrelser til konference om fremtidens skoletilbud i vestbyen. En anderledes proces, der skal sikre, at den politiske fiasko fra august ikke gentager sig. Skolebestyrelsesformand på Engdalskolen, Frank Juul Agerholm, mener dog, at politikerne med en fastsat dagsorden ikke tager skolebestyrelserne alvorligt og begrænser lokalområdets stemme.
Denne gang inddrages lokalsamfundet
I sommers gik det galt. Men strategien og forløbets faktorer er ændret, når fremtidens skoletilbud i Aarhus Kommune nu skal diskuteres.
I august lagde byrådet op til en stor omlægning af skoledistriktgrænserne, som indeholdte trecifret million besparelser. Et forslag fra byrådet var, at lave storskoledistrikter, hvor man ville samle skoler i større distrikter, for at samle henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling i separate afdelinger på forskellige skoler. Byrådet mente, at det ville være nemmere at løfte børn fra udsatte boligområder igennem en mere effektiv klassedannelse. Men forslaget om ændrede skolegrænser og stordistrikter mødte massiv kritik fra forældrene i området og faldt til jorden.
Nu tages debatten op igen, men ifølge Thomas Medom er der ikke mange ligheder mellem processen fra i sommers og den igangværende proces. Dengang havde man en spareproces, hvor der skulle findes et trecifret millionbeløb på kort tid, hvor der ikke var sat tid af til dialog og proces.
“Den her gang starter det helt omvendt. Vi har identificeret en problemstilling; at der er nogle børn, der klarer sig dårligt fagligt. Der er meget meget få børn, der vælger den lokale skole. Her vil vi gøre alt, hvad vi kan for, at de børn skal kunne klare sig bedre. Der er ikke et krav om, at der skal spares penge. Der er heller ikke noget tidspres for at nå i mål,” fortæller rådmanden.
Byrådet og Børn og Ungerådmanden vil denne gang have en åben modus og inddrage perspektiver fra borgere og skoler, når fremtidens skoletilbud skal diskuteres.
”Den proces, der er sat i gang, skulle gerne lede frem til, at vi får gode attraktive skoletilbud i vestbyen som områdets børn vælger, og hvor de klarer sig godt. Men i den politiske proces, der ligger bag, vil vi gerne have en inddragende proces med lokalsamfundet og omgivelserne,” fortæller Thomas Medom.
Derfor har byrådet inviteret relevante parter fra området til en konference om fremtidens skoletilbud i vestbyen.
Skoledistriktgrænserne er fredet for nu
Lige nu deler skoledistriktsgrænserne børnene fra 8220 ind i 7 forskellige skoledistrikter, med skoler, der ligger inden for postnumrene 8220, 8210 og 8230. De grænser ville byrådet i sommers ændre på.
Kilde: www.dingeo.dk
Problemet for byrådet er, at hvis man ændrer på grænserne i et distrikt påvirker det nabodistrikterne. Der er derfor behov for, at man gentænker hele den struktur, der er i Aarhus Kommune, hvis man vil ind og ændre på skoledistriktsgrænserne.
Thomas Medom ser ikke længere selv stordistrikter som en løsning, men der er heller ikke nye skoledistriktsgrænser på vej lige nu, ifølge ham.
”Ambitionen denne gang er, at vi har en proces som giver meget mere tid til dialog. Der har også allerede været mere dialog end der var i sommers, hvor det hele var viklet ind i en proces med besparelser og tidspres,” forklarer rådmanden. Og den tilgang tænker han, kan være vejen mod en løsning.
Dagsordenen er allerede sat
Da Aarhus Byråd meldte ud, at de ville genoptage debatten omkring skoletilbud i vestbyen sendte skolebestyrelserne på alle vestbyens skoler et fælles brev til borgmester Jacob Bundsgaard og Thomas Medom. Brevets formål var at gøre politikerne opmærksomme på, at de denne gang gerne ville inddrages i processen. Skolebestyrelserne var nemlig klar over, at vestbyens skoler endnu engang ville være omdrejningspunktet.
Læs skolebestyrelsernes brev til Jacob Bundsgaard og Thomas Medom her.
Som svar på skolebestyrelsernes opfordring om inddragelse, inviterede byrådet berørte parter til konference. Byrådet var glade for bestyrelsernes engagement og for at kunne åbne op for dialog.
Invitationen vækker dog ikke den store begejstring ved skolebestyrelsesformanden for Engdalskolen, Frank Juul Agerholm. Han savner, at politikerne tager skolerne alvorligt i beslutningsprocessen om et nyt skoletilbud.
”Det er vel et klassisk standardsvar. Det vidste vi godt kom. Jeg kunne godt tænke mig, at politikerne havde taget det mere alvorligt. Det er tydeligt i den invitation, vi har fået, at dagsordenen allerede er sat,” fortæller en bekymret skolebestyrelsesformand.
Skolebestyrelsesformanden havde hellere set, at man fra politisk side havde vendt rækkefølgen for inddragelse rundt:
”Politikerne kunne jo have talt med borgerne, med skolerne, med skolebestyrelserne først. Så kunne de frembragte synspunkter også have været med til at sætte dagsordenen for, hvad der politisk set skulle diskuteres,” mener Frank Juul Agerholm.
Frank Juul Agerholm har allerede en skepsis, inden konferencen overhovedet er startet. Han frygter, at lokalområdet ikke vil få særlig stor indflydelse på de politiske holdninger.
”Med en dagsorden, der allerede er sat fra politisk hold, begrænses lokalområdets stemme og medbestemmelse. Det kan jo godt være, at det interessante ikke er det, der bliver sagt ud fra den allerede satte dagsorden, men netop de ting, der ikke er plads til at blive sagt.” mener han.
Kunstige grænser hæmmer den lokalt forankrede folkeskole
Da vestbyens skolebestyrelser samlede sig kunne Frank Juul Agerholm se, at alle var meget optaget og stolte af den lokalt forankrede folkeskole. Uanset hvordan deres lokalområde så ud.
”Alle var interesserede i en folkeskole, som også udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Hvor, som man sagde engang, direktørens søn møder gadefejerens. Sådan er det ikke på alle skolerne. Der er områder, der ikke har den mangfoldighed i befolkningssammensætningen. Hvis man ønsker en mangfoldig skole, må man også have et mangfoldigt lokalområde og omvendt. Det synes at være et gensidigt tiltrækningsforhold,” fortæller skolebestyrelsesformanden.
To måder man fra politisk hånd har forsøgt at ændre på mangfoldighed i folkeskolerne, har været igennem sammenlægningen af skoledistrikter, ændringer af skolegrænserne og ved at ’busse’, hvor man kører børn til skoler uden for distrikt området. Men Frank Juul Agerholm ser disse tiltag som en kunstig og dårlig løsning på problemet.
”Man kan ikke bare lægge nogle kunstige snit ned over geografiske områder. Derudover er der noget helt alment menneskeligt, som jeg ikke bryder mig om ved busløsningen. Indirekte siges der jo: ’I er sådan nogle, der skal busses et andet sted hen’. Og derved sender man børn væk fra deres lokalmiljø og det øvrige liv, der leves dér”, forklarer skolebestyrelsesformanden.
Han tror på skolen som en lokalt forankret institution i det nærmiljø, hvor man skaber sig sit øvrige liv i sin helhed med fritidsaktiviteter og venskaber
”Den lokale forankring i en folkeskole, den kan man komme til at pille uhensigtsmæssigt ved, hvis man begynder at lave nogle kunstige skoledistrikter og tegne nogle mærkelige grænser for at få det her til at gå op,” argumenterer Frank Juul Agerholm.
Skolepolitik løser ikke alle problemer
Thomas Medom deler drømmen om at holde fast i den lokal forankrede folkeskole med vestbyens skolebestyrelser.
”Den lokalt forankrede folkeskole, hvor vi mødes på tværs af forskelle, er jo drømmen og idealet, som folkeskolen bygger på. Men det er ikke det, man har i dag i vestbyen. Der er skoler i vestbyen, der i høj grad bliver valgt fra blandt de lokale,” fortæller Thomas Medom.
Ifølge rådmanden, kan skolepolitik ikke alene løse alt. Det handler også om socialpolitik, hvor en samlet indsats på flere politiske områder skal være midlet til at komme tættere på en vellykket lokalt forankret folkeskole
”Man skal også se ud fra naboskolebestyrelserne. Der er også et ønske om, at man synes, at man har nok børn der kommer fra Bispehaven og Gellerup. Børn med sociale problemer. Og det er også en del af den her debat. Hele integrationsspørgsmålet, som vi traditionelt har svært ved at håndtere i Danmark. Og det gælder også på skoleområdet,” mener Thomas Medom.
Skolebestyrelsesformanden er enig i, at det ikke er skolerne, der kan løse integrationsproblemerne alene:
”Integration kalder på stort mod og stor tålmodighed og slet ikke hovsaløsninger, hvor skolerne skal rette op på det, der af nogen opfattes som en fejlslagen integrations-, bolig- og socialpolitik. Man bør ikke spænde skolerne for den vogn”, mener Frank Juul Agerholm.
Vestbyskolerne samarbejder ikke for enhver pris
Frank Juul Agerholm forklarer, at integration er et vigtigt fokus, hvor skolerne gerne vil være med til at indgå i et løsningsorienteret samarbejde. Men det kræver, at politikerne gør brug af flere værktøjer.
”Den måde, de her konferencer er vendt på, er nok meget symptomatiske. Nogle gange er det ligesom, man på forhånd har sagt: ”Vi har det her værktøj. Vi har en hammer. Den vil vi bruge”. Og uanset om det så er en skrue, der skal skrues i, så vil man fortsat bruge hammeren frem for en skruetrækker,” fastslår Frank Juul Agerholm.
Der er lagt op til diskussion og dialog mellem de mange involverede parter. På trods af inddragelsen, hvor politikerne vil lytte til borgerne, påpeger Børn og Ungerådmanden, at beslutningen stadig skal træffes i byrådet:
“Det er i sidste ende politikerne, som bestemmer, hvordan skolestrukturerne skal være, og hvordan pengene skal fordeles,” fastslår Thomas Medom.
For at sikre et vellykket samarbejde, som der er lagt op til, kræver det ifølge Frank Juul Agerholm, at politikerne tager skolebestyrelserne alvorligt i en inddragende proces. Hvis det ikke bliver tilfældet, tror skolebestyrelsesformanden nemlig ikke, at de kommer meget længere i beslutningsprocessen, end sidste gang.
”Det er svært at spå om, hvor stor indflydelse vi får. Hvis beslutningen for området ikke harmonerer med den grundlæggende opfattelse af, hvad det vil sige, at føre skole, så tror jeg, man bliver overrasket over, hvor stor forældreopbakning og -modstand, der kan mobiliseres,” afslutter skolebestyrelsesformanden.