Mens en verdensomspændende virus har skabt frygt og utryghed, har Brabrand Kirke skabt tryghed og fællesskab.
Af Trine Uldall Juhl Petersen, d. 19.04.2021
– ”Pandemien har konfronteret mennesket med sin egen skrøbelighed” lyder det fra Inger Birgitte Bruhn, der i 16 år har været præst i Brabrand Kirke.
Det er tydeligt for præsten, at corona-pandemien har været en øjenåbner for mange mennesker. Pludseligt begyndte folk, der aldrig havde besøgt kirken, at gå i kirke og flere fik travlt med at indmelde og gen-indmelde sig i den danske folkekirke.
– ”Lige pludseligt så blev det vigtigt,” fortæller Inger Birgitte Bruhn, ”alt det, som de havde gået og tænkt på, men aldrig havde fået gjort noget ved.”
Det var primært i efteråret 2020, at antallet af kirkegængere i Brabrand Kirke steg og nye ansigter dukkede op. Hun beskriver det stigende antal henvendelser, som et udtryk for, at vi hver især blev tvunget til at se vores egen dødelighed i øjnene.
– ”Vi så jo alle sammen de der billeder fra Italien – og hvad nu hvis man var i 70’erne og måske ikke havde den allerbedste lungekapacitet, hvad så – ville man så klare det her? Det var jo sådan en frygt, der sad i rigtig mange mennesker.”
Hun fortæller videre, at det ikke kun er frygt og tanker om ens helbred, der har fyldt samtalerne under pandemien. Også spørgsmål som: ”Tror du, det her er Guds straf, fordi vi ikke har opført os, som vi burde?” er landet hos præsten.
Til det svarer hun:
– ”Sådan tænker jeg ikke om Gud. Gud, han viser solidaritet med sit menneske, så når mennesker lider, så lider Gud lige så meget. Så når alt der her sker, så tror jeg, at det er naturens kræfter, at det er menneskeskabte ting, der sker.”
Men selvom coronavirussen ifølge Inger Birgitte Bruhn ikke er en guddommelig handling, så har denne periode med pandemi alligevel fået nogle mennesker til at søge mod troen og mod kirken.
– ”Når sådan noget som en pandemi rammer, så mærker man virkelig sin afmægtighed. Og så har man brug for at kunne ty til en større kraft eller en større magt end os selv. Derfor tror jeg egentlig, at kirken har en rolle at spille der.”
Brabrand Kirke har derfor det sidste år haft en række initiativer, der har skulle hjælpe nærområdet godt igennem krisen. Der er blevet klippet gækkebreve til de ældre, uddelt fastelavsposer til børnene, og i starten af coronakrisen havde kirken en telefonkæde, hvor man kunne melde sig på, hvis man ønskede en daglig opringning.
– ”Så satte vi folk lidt sammen og så vidste man, at man blev ringet op en gang om dagen, og så kunne man bare lige snakke om vind og vejr, og bare lige høre om man havde det godt.”
Brabrand Kirke er i skrivende stund i gang med at finde ud af, hvordan kirken også efter pandemien kan opfylde folkets ønsker og behov. Derfor er der under menighedsrådet blevet nedsat et udvalg, der skal tage kirkens virke op til revision.
– ”Det er en anledning til, at vi tænker nyt og får sorteret, så vi ikke ryger tilbage i et eller andet hamsterhjul, som vi måske var kommet ind i før,” fortæller Inger Birgitte Bruhn.
Når kirken i Brabrand begynder at tænke nyt, skyldes det at mange menneske gennem det sidste år også er begyndt at gentænke tilværelsen.
– ”Vi har fået øjnene op for, at det vi har lyst til at gøre, det har vi lyst til at gøre sammen med andre mennesker”
Derfor vil de også i Brabrand Kirke forsøge at tænke fællesskabet ind i de kommende arrangementer og tiltag.