Hun havde været der mange gange som turist. Men på denne tur blev hun hængende. Forfatteren Hanne Højgaard Viemose, der debuterede med romanen Hannah i 2011, flyttede i 2018 til Island. I en årrække boede hun i Gellerupparken. Det er blandt andet også her, at den selvstændige fortsættelse til debuten foregår. Det er romanen Mado, udgivet af Forlaget Basilisk i 2015, som befinder sig i et krydsfelt mellem det selvbiografiske og fiktionen.
Af: Sofie Zehngraff
“Utroligt hårdt og underligt humoristisk”
En ung kvinde får et barn i Korea, møder en mand i Island og lever som enlig mor i Gellerup. “Det er jo på samme tid utrolig hårdt og underligt humoristisk og kendetegner i virkeligheden Viemose som forfatter”, skrev Mikkel Krause Frantzen i Politiken, da Mado udkom.
Forfatteren og hendes to sønner flyttede efter afgangen fra forfatterskolen i 2011 ind i Toveshøj. “Lige ved siden af Bazar Vest”, siger hun. Inden de fik en lejlighed med det, Viemose beskriver som “masser af plads”, boede de i en kolonihave i Hasle.
“Hvor fanden skal vi så være?”
I sommeren 2018 rykkede de til Island. De havde på det tidspunkt flyttet meget rundt. Først fandt de et lille fremleje, men det er ikke stedet, der er befordrende for skriften. Selvom hun udtaler, at “Island altid har givet mig meget energi”. Og der er måske ikke så langt til den næste roman. Men indimellem længes hun efter Gellerup og Aarhus. Der var god plads i Toveshøj. Noget, hun siden kom til at savne var vildskaben, der fandtes i Gellerupblokkene, et frirum med plads til at være børn: “Jeg kom til at savne det i dag”, fortæller hun. Hun kigger ind i kameraet med alvorlige brune øjne. Det mørke hår er sat op. Der er stille i lejligheden.
Når hun taler om Gellerup, bliver hun ramt af en pludselig vrede “Hvor fanden skal vi så være?”. Da de boede derude, var der tiltag til at slippe af med kriminaliteten. “Der er simpelthen ikke sociologisk belæg for at kalde det en ghetto eller et parallelsamfund”, afslutter hun.