I det vestlige Aarhus finder man Gellerup – et aktuelt og helt særligt boligområde. Her bor mennesker fra alle verdens hjørner, der alle har forskellige historier og har levet vidt forskellige liv, men alle har det tilfælles, at de kalder Gellerup deres hjem. En af disse er Kristine Gitendorfa, der efter et hårdt liv i sit hjemland Letland nu bor i Gellerup med sine to døtre, hvor de finder fodfæste den dag i dag.
Skrevet af Daniela Lange Andersen
Gellerup er en meget unik bydel. De mennesker, der lever her, er mere eller mindre tilfældigt endt med at bo i de omdiskuterede boligblokke, der siden starten af 70’erne har givet Aarhus en ikonisk mørkegrå kant i horisonten. Men der er også tale om et politiseret boligområde, som alle lige fra Åbyhøj til Christiansborg har en holdning til.
De seneste år, har Brabrand Boligforening, Aarhus Kommune og en lang række andre aktører forsøgt at forny Gellerupparken – med varierende grader af held, afhængigt af hvem du spørger. Men på trods af konstante byggeprojekter og statistik, der vidner om sociale problemer, lever mange et helt almindeligt liv i Gellerup. Dette er et portræt af en af dem, der kalder Gellerup for sit hjem.
Rejsen til Danmark
Det var egentligt ret tilfældigt, at 38-årige Kristine Gitendorfa endte med at flytte til en af de nybyggede lejligheder i Gellerupparken. Med to teenagedøtre skulle en potentiel lejlighed kunne rumme både hverdagens ræs og større familiebesøg – og så skulle prisen også være medgørlig:
”Vi fik først en lejlighed i Tilst, men det var meget svært med busser der kun kører med 45 minutters mellemrum. Så vi endte her, i en større lejlighed, som vi har råd til, i det her ret dejlige område” fortæller Kristine.
Kristine kommer oprindeligt fra Letland, hvor hun er vokset op i den lille havneby Roja ved Rigabugten. Men rejsen til Danmark har ikke været ligetil, inden hun kom hertil i juni 2023. Som 16-årig flyttede hun til Riga, Letlands hovedstad, indtil hun byttede Riga ud med landsbyen Livani i det østlige Letland. Og efter næsten ti år i Livani, rykkede Kristine til Tyskland med sin yngste datter:
”Min yngste datter har ADHD og social angst, og i Letland bliver de børn behandlet som var de dumme. Så vores terapeut anbefalede, at hvis vi fik chancen, så skulle vi flytte væk fra Letland.”
Kristines datters udfordringer var ikke den eneste faktor i beslutningen om at flytte. Livet i Letland var hårdt, og Kristine fortæller, at ordet ”kamp” bedst beskrev hendes tilværelse:
”Fordi det var en konstant kamp som alenemor, især med et job og studie ved siden af var det virkelig, virkelig hårdt. Også økonomisk, hvilket er grunden til jeg droppede ud af mit studie. Et par måneder senere besluttede vi os så for at flytte til Tyskland. For at få et bedre liv” fortæller Kristine.
Da muligheden for et liv i Tyskland bød sig, tøvede Kristine ikke. Selvom der var bedre, så forklarer Kristine, at der efter fem år stadig manglede noget – blandt andet hendes ældste datter:
”Livet skete, og vi besluttede os for at flytte her til Danmark fordi min ældste datter allerede havde boet her i fem år. Og nu er vi samlet, og vi er glade”.
Livet i en multikulturel lomme
Gellerup bliver ofte omtalt som et farligt område, overrendt af bander og narkohandel. Men hvad betyder det så, for dem der bor der? For Kristine stemmer rygterne ikke overens med den virkelighed, hun ser:
”Jeg hørte mange negative ting om Gellerup, men jeg kan virkelig godt li at bo her. Der er stille, det er et ret multikulturelt område, og alle dem jeg har mødt her, har været virkelig flinke. Jeg føler mig tryg her.” fortæller Kristine, der ikke mærker det kriminelle miljø i hverdagens gang.
Også mens Kristine boede i Tyskland var hun omringet af andre kulturer. Med naboer fra blandt andet Polen og Grækenland er hun blevet vant til at forstå mennesker, der ikke nødvendigvis kommer fra samme sted som hende selv:
”Jeg synes, at det er meget interessant at bo her, fordi jeg kan godt li mennesker og at få en forståelse af andre kulturer” fortæller Kristine med et smil i stemmen.
I Gellerup har Kristine også kunne finde barndomsminder, på trods af at hun er 1000 kilometer væk fra de lettiske bagerier:
”Maden i Danmark skal jeg stadig vænne mig til. Jeg savner gode bagerier, måske har jeg ikke fundet dem endnu. Men i Bazar Vest har jeg kunne finde en kage, som minder meget om noget fra vores barndom”.
Men det er nu heller ikke fordi Kristine er nostalgisk. Livet i Danmark har været en ny start for Kristine og hendes døtre, og selvom det er svært at vide, hvad fremtiden vil bringe, så gør Kristine sig klar til et stabilt liv i Danmark:
”Jeg kunne godt tænke mig at blive her. Jeg er begyndt at tænke på at lære dansk, og måske endda tage en uddannelse her”.
Og imens Kristine forbereder sig på at lære sit femte sprog, går tiden med at gøre rent i botanisk have, passe på sine døtre og læse bøger om hvordan man kan ændre sit liv for det bedre.