Skolegården er tom. Lågen derind til er sikret med en RD2641 RUKO D12 serie 1200 hængelås, og synet af den bare asfalt, som kan skimtes over plankeværket, akkompagneres af en sælsom stilhed. Over hovedindgangen hænger det bøjede skilt med “Lykkeskolen” endnu, men døren er låst og forsynet med påskriften “Lykkeskolen er lukket på grund af konkurs – Ingen adgang til skolen.”
Hvor er eleverne?
“Vi har fået 2-3 elever. Det er gået stille og roligt,” fortæller Karen Henriette Jessen, skoleleder på Sødalskolen i Brabrand.
Der er ingen grund til at tro, at eleverne fra Lykkeskolen skulle være særligt problematiske at integrere i undervisningen på almindelige folkeskoler. Selv har skolen haft gode faglige resultater.
“Jeg har ikke noget billede af, at vi fik vældigt mange børn derudefra, eller at vi skulle have fået elever med særlige vanskeligheder,” kommenterer Lars Kjens, som er leder på en Skjoldhøjskolen, også i Brabrand.
Politisk pres
Efter 25 år fik den muslimske friskole frataget sin statsstøtte i kølvandet på regeringens stramninger på området. En statslig inkvisition mente blandt andet at kunne dokumentere kønsopdelt undervisning og censurerede biologibøger. En kritik som daværende tillidsrepræsentant, Hans Jørgen Vad, ikke kunne genkende. Skolen blev ifølge ham lukket som følge af en skjult politisk agenda.
“Det, der sker, er, at Socialdemokratiet med opbakning fra Dansk Folkeparti melder ud, at de ikke vil have muslimske friskoler. Det er bare svært at indføre ved lov, og så kan der opstå et politisk pres,” udtaler han i Frie Skolers Lærerforenings magasin.
Lykkeskolen blev den fjerde muslimske friskole, som måtte lukke efter at have fået frataget statsstøtten i 2018. Hvis målet på Christiansborg kun har været at fordele muslimske elever ud på almindelige folkeskoler, er deres forehavende tydeligvis lykkes.