Skjoldhøjkollegiet er det næst største kollegium i Danmark, men mange studerende bruger det som en midlertidig bopæl, mens de venter på at blive tilbudt noget andet.
Af Josefine Gram
”Hvis jeg kunne gå tilbage og vælge anderledes, så var det blevet noget med en presenning og nogle teltplukker, fremfor Skjoldhøjkollegiet.”
Sådan lyder det fra 24-årige Kristian, som boede på Skjoldhøjkollegiet i små tre måneder, inden han blev tilbudt et andet sted at bo. Han vidste allerede inden, han flyttede ind, at kollegiet var midlertidigt.
”Jeg flyttede derud, fordi jeg skulle starte på studie. Jeg var enormt presset på boligsituationen, og så var det, det eneste jeg kunne få,” fortæller Kristian.
Kollegium med stor udskiftning
På en sidevej midt i et industrikvarter i det nordlige Brabrand ligger Skjoldhøjkollegiet. Kollegiet er det andenstørste i Danmark med plads til over 1000 beboer. De toetagers grå betonbygninger rummer både enkeltværelser og små lejligheder og blev opført i starten af 70’erne.
Ifølge studerende, er kollegiet dog ikke det mest populære i Aarhus. Tvært i mod ligger det nederst på liste over attraktive ungdomsboliger. Det er derfor også det første du, som studerende, bliver tilbudt, hvis du søger en ungdomsbolig.
”Jeg må indrømme, jeg synes det er et uhyggeligt sted. Arkitekturen er meget kold og det er generelt ikke særlig indbydende at være der,” fortæller Kristian, som er glad for, han kom hurtigt derfra.
Nødbolig
22-årige Philippa beskriver kollegiet, som et deprimerede sted, da det er meget gråt og mørkt. For hende var stedet også en midlertidig løsning på hendes boligsituation. Hun endte med at bo der lidt under et år, inden hun fik tilbudt en anden ungdomsbolig.
”For mig var det bare et sted at bo, indtil jeg skulle videre. Hvis jeg var blevet tilbudt noget andet tidligere, så var jeg flyttet.”
Ifølge Kristian er kollegiet for mange studerende en slags ’nødbolig’. Der er ikke lang ventetid på værelserne, og dem, som bor derude, bliver ikke boende så længe.
”Hvis man ikke har noget sted at bo, kan man altid blive tilbudt noget derude,” forklarer han.
For Philippa var kollegiet et fint sted at starte, men ikke et særlig spændende sted at bo. Hun vil kun anbefale det, hvis man ikke kan finde et sted at bo og gerne vil spare lidt penge.
Enormt hjemve
For Kristian var det at bo på Skjoldhøjkollegiet ikke en særlig god start for hans studietid.
”Selvom jeg har boet forskellige steder rundt i landet og været ved forsvaret, så har jeg aldrig haft så meget hjemve, som da jeg boede der.”
Ifølge Kristian og Philippa er det mest udvekslingsstuderende, som bor på kollegiet.
”De andre beboer er primært udlændinge. Det er også en af de ting som gør, at man får et lidt mere distanceret forhold til det,” fortæller Kristian.
Derudover nævner de begge to, at området omkring kollegiet ikke er særlig attraktivt. Der mangler nogle grønne områder, som man kan gå en tur i, samt nogle indkøbsmuligheder.