23-årige Sara er født og opvokset i Gellerupparken i den vestlige del af Aarhus. Det er en boligafdeling, der gentagne gange er blevet sat i et dårligt lys i medierne. Sara og hendes familie har dog en anden og mere positiv oplevelse af det ellers så udskældte kvarter.
Af Frida Brøgger Poulsen
Sara har boet i Gellerupparken hele sit liv. Hendes far kom til Danmark i 1988 og moderen sammen med resten af familien året efter. På grund af krig og uroligheder var det for farligt at blive boende i Libanon. Det er efterhånden en hel del år siden nu, og Sara fortæller, at hele hendes familie er faldet rigtig godt til i Danmark, og hun har aldrig selv oplevet noget negativt i Gellerupparken. Selvom der tidligere har været en del kriminalitet i området, synes hun, at der gennem de seneste par år er blevet mere roligt.
”Min opgang er stille, og der bor hovedsagligt ældre mennesker og børnefamilier,” fortæller hun.
Sara genkender derfor ikke den negative omtale, som området oftest er ledsaget af.
Mødet med en drukpræget kultur
“Det kan godt være svært at være muslim og dansk. To kulturer og to værdier, som ikke har samme afstamning.”
Da Sara startede på Langkær Gymnasium, oplevede hun et kulturchok efter de mange år i Gellerupparken, hvor der ikke var så mange etniske danskere.
“Der var et stort fokus på druk. De talte næsten ikke om andet, og hvert socialt arrangement på holdet var baseret på druk. Det var limen, der holdt det sociale kørende, og desværre var det ikke noget, jeg var en del af,” kommenterer hun.
Her kunne hun længes efter folkeskoletiden, hvor hun havde kendt de fleste af sine kammerater i ti år. Dem havde hun et rigtig godt sammenhold med.
Den negative oplevelse på Langkær er heldigvis blevet erstattet af mange positive på universitetet.
“På universitetet ændrede det sig, da der pludselig var mange arrangementer, hvor ingen drak. For eksempel brætspilscafé og biografture,” afslutter hun.
Sara er et opdigtet navn, da hun ønsker at være anonym