• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Græsrødderne / På tur til Huleby: en dag i barndommens tegn

På tur til Huleby: en dag i barndommens tegn

20. april 2021 by frederik

I True Skov i udkanten af Brabrand, ligger en skjult by kun med huler. Her kan man få lov til at lege i de nuværende huler eller bygge en selv. Vi tog ud for at se, hvordan det er at lege i huler igen.

Af Lasse Bjærge og Tine Bjerregaard Jensen

Lidt uden for True ligger True Skov. Og i True Skov ligger Huleby. Et sted hvor både børn og voksne kan få lov til at lege i huler (foto: Tine Bjerregaard Jensen).

”Velkommen til Huleby”. Det får en til at tænke tilbage til matematik i folkeskolen, hvor man blev budt velkommen i spillet Matematik i Måneby. Men Huleby findes i virkeligheden og den findes i True Skov i udkanten af Brabrand. På nuværende tidspunkt kan man finde mere end et dusin huler i Huleby, men flere og flere kommer til. De findes i forskellige størrelser, former og robusthed.

En by dybt inde i skoven

Efter at have fulgt GPS’en gennem skov og snørklede stier, siger den endelig ”Du er ankommet til destinationen”, men det ser nu ikke ud af så meget. Et hegn af træ og blade danner en halvcirkel midt ude i ingenting. Men så viser skiltet sig. Vi er ankommet til Huleby! Derefter ses den første hule tydeligt. Den velkendte patruljeteltsform, som bringer en tilbage til barnsben og campingture med familien. Hulen har masser af plads til at lege, spise madpakke eller blot til at beundre.

To af de mange huler, der er at finde, når man træder ind i Huleby (foto: Tine Bjerregaard Jensen).

Når man har fået øje på de første to huler, dukker der langsomt flere og flere op. Endda også til de helt små, er der en tipi på maksimum en halv meter. Det er tydeligt, at tipien er den mest populære huleform. Den er nok også nemmest at gå i gang med, hvis man ikke har de store hulebygningsevner.

Det fandt vi hurtigt ud af, da vi forsøgte at bygge en hule. Og det må siges, at der er noget forfriskende ved at bygge huler. Jagten på de perfekte pinde, både store og små. Men frustrationen, når noget ikke fungerer, bliver overskygget af den enorme glæde, man føler, når tipien bliver stående. Fem minutter med hulebygning og følelsen af at være barn igen varmer hele kroppen.

I Huleby kan man få lov til at bygge alle de huler man har lyst til, dog uden at skade træerne og naturen omkring dem (foto: Tine Bjerregaard Jensen).

Så hvis I står og mangler en ny gåtursrute, hobby eller aktivitet til at holde børn, og barnlige sjæle, beskæftiget, så er Huleby helt klart næste destination for jer. En rask gåtur, gerne på en solskinsdag, en madpakke i tasken og tøj til at kunne lege i huler, og så er I klar til at være turist i Huleby.

Filed Under: Græsrødderne, Aktuelt Tagged With: Huleby, natur, naturoplevelser, True Skov

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved