• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Aktuelt / Et stykke af Italien i Brabrand

Et stykke af Italien i Brabrand

16. april 2021 by frederik

Anette Skydt-Nielsen og hendes mand Søren har i forretningen numero46 på Langdalsvej 46 skabt en guldmine af kvalitetsprodukter fra Italien. Sammen henter de varer hjem fra lokale kunsthåndværkere i Italien, og alle produkter er nøje udvalgte. Med deres fascination af det italienske håndværk håber de på at kunne bringe smukke, æstetiske og funktionelle produkter ind i brabrandgensernes hjem.

Indretningen i numero46. Foto: Amalie Malthe Ludvigsen.

Af Joakim Kruse Rasmussen og Amalie Malthe Ludvigsen, d. 16. april 2020

Anette Skydt-Nielsen og hendes mand Søren har rejst meget i Italien gennem de sidste 20 år. Det var der, at deres fascination af og passion for de italienske produkter opstod.

“Når vi har set nogle sjove ting på vores rejser, så kunne vi ikke lade være med at tænke, hvorfor man ikke kan få det i Danmark”, fortæller Anette Skydt-Nielsen.

Hun besøgte på én af rejserne knivproducenten Saladini og deres værksted i Italien med sin mand og to sønner for at se, hvordan de laver deres unikke knive.

“Det, der gør dem specielle, er, at de får stålet ét sted fra, og så har de et stykke træ, som de selv sliber i hånden. De sliber kniven og putter håndtaget på – alt foregår i hånden,” forklarer Anette Skydt-Nielsen.

Anette Skydt-Nielsen lavede en aftale med Saldini om at sælge knivene i Danmark. Til at starte med var det mest for hobbyens skyld, men senere udviklede det sig til, at parrets venner efterspurgte knivene. Nu sælger de til fem udvalgte butikker i Danmark og flere i Norge og Sverige. Anette Skydt-Nielsen og hendes mand har nemlig eneagenturet for Saladini i Norden. De sælger endda knivene til Michelin-restauranter.

Anette Skydt-Nielsen fortæller om knivene og samarbejdet med Saldini. Se videoen herunder og få indblik i de forskellige materialer og hør, hvilke spisesteder der bruger knivene.

 

Skarpe knive udviklede sig til et større sortiment med sjældne skærebrætter og trækunst fra den italienske snedker Andrea Brugi med hustru Samina Langholz. Dernæst keramik fra Giúnlab, et keramikværksted i Pula på Italiens hæl, som skaber keramik ud fra kreative arbejdsmetoder. Keramikken bliver nemlig formet i den si, som man bruger til at lave ricottaost i – og da to sier ikke er ens, bliver koppernes udtryk tilsvarende unikke.

Forskelligartede kopper støbt i sien fra ricottaost. Foto: Amalie Malthe Ludvigsen.

For Anette Skydt-Nielsen handler det ikke bare om, at varerne skal være specielle. De skal også være brugbare og have en praktisk funktion i hjemmet – også selvom det gør ondt i hjertet første gang, man skærer en pølse på skærebrættets silkebløde overflade.

Det er vigtigt for hende, at det enkelte kunsthåndværk ikke drukner i en overflod af produkter. Derfor er hvert produkt nøje udvalgt som små kunstværker.

“Det er jo fordi, vi synes, at det unikke er sjovt. Vi er jo vilde med det selv. Og så synes vi også, at andre skal have den glæde,” fortæller Anette Skydt-Nielsen.

Anette Skydt-Nielsen er stolt af at samarbejde med dygtige håndværkere, og at kunderne giver udtryk for deres begejstring for den italienske butik på Langdalsvej 46.

Billedtekst: Skærebrætter fra Andrea Brugi. Foto: Amalie Malthe Ludvigsen

 

Filed Under: Aktuelt, Græsrødderne Tagged With: Anette Skydt-Nielsen, Italien, keramik, kunsthåndværk, Langdalsvej, numero46, Saldini, unika

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved