Corona-krisen betyder ikke kun begrænsninger. Den kan også betyde nye muligheder. Jon Skjerning-Rasmussen fra Brabrand har taget initiativ til corona-yoga, som skaber glæde og smil i en forandret hverdag
Af Frederik Rixen, Thor Emil Skovgård Andersen og Steffie Marquart
I Brabrand har hverdagen ændret sig. Flere af butikkerne holder lukket, sportsforeningerne er inaktive, og det samme gælder for flere af de offentlige institutioner, såsom vuggestuerne og folkeskolerne. Men i Haveforeningen Søvang har det også ført til nye muligheder, initiativer og ikke mindst måder at være sammen på.
Jon Skjerning-Rasmussen har haft kolonihave i Søvang i 16 år. Normalt dyrker Jon Skjerning-Rasmussen yoga og styrketræning ved Seier Fitness to gange ugentligt, hvilket han i øjeblikket ikke kan gøre som følge af corona-virussens indtog i Danmark. Derfor besluttede han sig for at skabe et alternativ, som viste sig at være ganske populært. Til at begynde med, overvejede Jon Skjerning-Rasmussen at træne derhjemme, hvilket ikke helt lykkedes.
“Jeg kunne ikke tage mig sammen til at gøre det alene,” forklarer han. Og det ledte så til en ny ide.
En dag over hækken taler Jon Skjerning-Rasmussen med sin genbo, Helene Lydom Brøndsted, og sammen beslutter de sig for at dyrke yoga den efterfølgende morgen. Solen står højt på himlen, og der er rig mulighed for at holde god afstand i det lille nabolag.
Begge ruller de en yogamåtte ud, som med det samme bliver et lærred for de mange skygger, solen kaster gennem trætoppene. Der går ikke længe, før de tilsluttes af endnu en tredje nabo, som gladeligt deltager, dog stadig med flere meters afstand.
På taget af en bil spiller en trådløs højtaler varme og rolige lyde, som en gang imellem bliver afbrudt af hyggelig snak mellem de tre naboer eller af dybe vejrtræk og forløste udåndinger.
“Vi er ofte to eller tre, og så kommer der nogle gange lige nogen forbi, der laver en sprællemand med os”, griner Jon Skjerning-Rasmussen.
Sammen i hver sin have
Det er nu 9 dage siden, at Jon Skjerning-Rasmussen startede den første yoga-time, og lige siden har det været en fast del af morgenrutinen for både ham selv og genboen Helene, og sommetider også flere naboer.
Jon Skjerning-Rasmussen forklarer, at man gennem yoga arbejder med hele sin krop og sin holdning, og man når ud i alle de små muskler. Kroppen bliver ‘sat på plads’, man får gode snakke, og man bliver i godt humør.
“Man bliver glad af det,” siger han, “resten af dagen har man bare en anden energi og god samvittighed.”
I kolonihaven er der et tæt naboskab. Flere gange hilses der på forbigående naboer og udveksles korte samtaler, der tegner et billede af hjælpsomhed og genkendelighed. I Søvang Haveforening kommer man hinanden ved, dog med en fornuftig afstand i disse tider.
På nuværende tidspunkt foregår yoga-timen på en lille grussti imellem husene, kun en meter fra de respektive matrikler, men hvis reglerne skulle gå hen og blive mere stringente, betyder det ikke noget.
“Vi kan stå på hver vores grund, så selv ved udgangsforbud kan det lade sig gøre,” siger Jon Skjerning-Rasmussen, der regner med at fortsætte de daglige yoga-timer gennem hele corona-tiden, så vidt muligt.
Corona-krammer
Jon Skjerning-Rasmussen er vant til at være initiativtageren. Han elsker at sætte noget i gang, hvad end der er tale om kurser, fester, bålhygge eller noget helt tredje.
“Hvis man ikke tager initiativ, så sker der jo ikke noget,” fortæller han.
Jon Skjerning-Rasmussen omgås altid mennesker. Det er helt naturligt for ham. Det samme gælder fysisk kontakt, som er noget af det, der er sværest at undvære i disse tider. Derfor har han opfundet sit eget knus. Det er nemlig dét, han savner allermest. En vaskeægte krammer. Og det er der ikke noget af foreløbigt. Derfor må man ty til det næstbedste, som er en “corona-krammer”.
“Man står overfor hinanden, tager armere frem og krammer så sig selv. Og det vilde er, at det virker; det frigiver endorfiner”, fortæller han.
Jon Skjerning-Rasmussen opfordrer alle til at gøre noget. Lave noget. Sætte noget i gang. Med begrænsninger bliver man mere kreativ, ifølge Jon Skjerning-Rasmussen. Og der er heller ikke nogen tvivl om, at Jon selv er et kreativt menneske. Dog husker han også på, at det er vigtigt at følge myndighedernes anvisninger og udvise respekt overfor hinanden.
At finde glæden i krisen
Selv er Jon Skjerning-Rasmussen påvirket af corona-virussen ligesom alle andre. Han har mistet en række kunder og jobs som jonglør, og han har desuden en hjemmeboende søn, der skal holdes i gang, nu når skolerne er lukket. Alligevel synes humøret at være højt og stemningen noget helt særligt.
Jon Skjerning-Rasmussen emmer af liv og udstråling, og det samme kan siges om hans hus, der ikke er til at overse i kolonihaveforeningen, når man vandrer sig omkring i de hyggelige omgivelser.
Alle palettens farver er spredt ud på alle tænkelige overflader. Der er ikke et eneste stykke bart træ tilbage, og ikke én farve, der ikke er repræsenteret på kolonihavehuset. Pasteller på alle brædder og i alle riller. Terrassegulv i grøn og blå, stol i lyserød, gavl i gul. Farverne brydes kun af endnu en farve, nemlig Jon Skjerning-Rasmussens postkasserøde bukser og den mere afdæmpede røde cardigan, der fuldender det monokrome outfit og skaber kontrast til omgivelserne.
Ligesom når Jon dyrker Yoga, fornemmer man også på terrassen, at der gerne skal ske noget. Man skal holde sig i gang, og sjældent har det været så vigtigt som nu.
”En af de vigtigste dyder er initiativ”, siger Jon.
Derfor opfordrer han alle til at bevæge sig og sætte noget i værk – men med forbehold i disse tider. Det gavner dig selv, men måske også din nabo. Vi skal stå sammen hver for sig, gerne med en hæk imellem.