Tag med ind i den muslimske kvindes hverdag. I en ny pop-up udstilling italesættes fordomme og homogene idéer om den muslimske kvinde på en kreativ og nytænkende måde. Den unuancerede repræsentation af muslimske kvinder i Danmark trænger til fornyelse – og det får den her.
Af Camilla Wegener, Cecilie Feldvoss og Nicolaj Lønborg Andersen
En lille trehjulet scooter med lad er parkeret inde i en p-kælder. Scooteren skulle egentlig stå inde på Gellerup Bibliotek. Nu står den og holder pause, fordi dens turné er blevet udskudt.
Scooteren kører rundt med udstillingen ‘Muslimske kvinder i Danmark’, og gemmer på historier om muslimske kvinder i dag.
Ladets hvidriflede metalsider foldes ud og viser dig breve, digte, billeder og tekstuddrag. Blå og lyserøde kvindetegn gemmer sig bag teksten som store vandmærker. Det her handler om kvinder, men det handler også om dialog.
“Vi siger, at vi alle er danskere, men vi ved samtidig også godt, at alle danskere ikke er ens. Sådan er synet på muslimske kvinder ikke endnu,” siger forskeren Louise Rognlien, der er projektleder på udstillingen.
Et hverdagsmuseum
På et bord står tre buster. De bærer et tørklæde i hver deres farve. De er foldet på tre forskellige måder. Hvis du bøjer let i knæene, kan du se dig selv. Spejlet og rækken af tørklæder opfordrer dig til at prøve et på, med busterne som inspiration.
“Det er nemt, det er let, og det er hurtigt. Det er en værdi i denne form for vidensproduktion, hvor meget information hurtigt bliver tung. Udstillingen er i stedet et rum, der fungerer som et hverdagsmuseum,” siger forskeren Louise Rognlien.
Hun mener, at hverdagsmuseet skaber et rum, hvor de besøgende hurtigt og simpelt kan få indsigt i noget nyt – i dette tilfælde i muslimske kvinders hverdag. Udstillingen skal vække en nysgerrighed og vise et nuanceret billede af kvinderne. For arbejdsgruppen bag projektet har det især handlet om at skabe nuancer.
“For mig var det vigtigt, at udstillingen var lavet af muslimske kvinder, og ikke bare om dem,” forklarer Shabnam Azizi.
Hun er sammen med 4 andre muslimske kvinder en del af den arbejdsgruppe, der har været med til at forme projektet. Det er arbejdsgruppen der har bestemt, hvad udstillingen skal indeholde. De breve, digte, billeder og historier du kan se og læse i udstillingen kommer fra dem og fra andre muslimske kvinder, der viser deres forskellige liv frem.
Fordomme og dumme spørgsmål
”Der er en manglende nuancering i repræsentationen af muslimske kvinder i offentligheden. Udstillingen forsøger at vise et helt normalt hverdagsliv, og dermed nedbryde stereotyper og misforståelser,” siger Louise Rognlien.
En stor skærm viser to muslimske kvinder. De svarer på spørgsmål: fordomsfulde, ærlige og imødekommende spørgsmål. Kvinderne møder dem også dagligt. Men i dette format kan du ikke lade være med at smile lidt, når de to kvinder bliver spurgt: “Skal du giftes med din fætter?” De to kvinder griner, fordi selvfølgelig skal de ikke det.
“Jeg blev engang spurgt om jeg kunne tale muslimsk,” fortæller Ella Yar.
Ella greb situationen med ironi og fortalte, at hun ikke talte muslimsk, men at hun både kunne engelsk, tysk, farsi og en smule fransk. Det er ikke altid, at hun er så hurtig til at svare:
“Jeg prøver altid at holde hovedet koldt, og svare ordentligt på spørgsmålene, men samtidigt prøver jeg også at italesætte, at det ikke er i orden, at stille så personlige spørgsmål på baggrund af ens udseende,” forklarer hun.
Hverdagsaktivisme
Udstillingen indeholder blandt andet en roll-up plakat af de forskellige muslimske kvinders Instagramprofiler. Det er en sammensætning af kvindernes opslag, deres billeder og deres historier. De er alle forskellige, og de viser en bred repræsentation af den muslimske kvinde. Denne del af udstillingen lader kvinder inspirere hinanden.
“Den mest normale aktivisme vi udfører, er den vi udfører hver dag. For eksempel ved at følge nogen på Instagram, se noget nyt, høre noget nyt. På den måde løfter vi hverdagen og vores helt ordinære liv. Det ønsker vi at vise frem og opfordre til gennem udstillingen,” siger projektlederen.
Køn og islam
Louise Rognliens forsknings- og formidlingsprojekt har fokus på den muslimske kvinde, som en offentlig figur.
“Det er en idé, der er på spil,” fortæller Louise Rognlien.
Idéen om den muslimske kvinde har en lang historisk baggrund. Pop-up udstillingens mål er at skabe en platform, hvor de kan nå langt ud. De vil nå ud til mennesker, muslim eller ej, for at oplyse, danne og inkludere minoriteter og majoriteten. Udstillingen indbyder tilskueren til en nuanceret og repræsentativ spejling af muslimske kvinder og deres hverdag. Det er Gellerup Biblioteks ansatte helt enige i:
“Det var jo fuldstændigt oplagt, at vi skulle have udstillingen ud til os. Vi synes selv, at vi var den bedste kandidat, fordi det er nogle mennesker, som i forvejen er en del af vores brugere,” forklarer Peter Jørgensen, som er ansat på biblioteket. Det var ham, der tog initiativ til at få udstillingen kørt ind i Gellerup.
”Vi er som folkebibliotek meget bevidste om, at vi skal være til stede og favne alle besøgende. Udstillingen passer ind her, fordi der kommer så mange forskellige mennesker og nationaliteter,” fortæller han.
I arbejdsgruppen sidder kvinderne nu og er glade for at have været en del af projektet. De muslimske kvinder skulle være med til at formidle deres hverdag, og det føler de i den grad, at de har opnået.
“Jeg følte mig ret cool, da jeg delte ferniseringsdatoen med mine venner og familie. Den her udstilling betyder utroligt meget for mig. Den viser en hel anden side af den muslimske kvinde, som bryder med mediernes billede, netop fordi den er lavet af muslimske kvinder” fortæller Ella Yar stolt.
FAKTABOKS
Udstillingen er en del af Louise Rognliens ph.d.-projekt, der hører under forsknings- og
formidlingsprojektet ‘Gender Blender’
Projektet er finansieret af Velux Fonden, Aarhus Universitet og Kvindemuseet Aarhus