• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Trafik og miljø / Multibanen i Gellerup Bypark klimasikrer beboerne

Multibanen i Gellerup Bypark klimasikrer beboerne

27. marts 2019 by brabrandpaavej

Søen i Gellerup Bypark. Foto: Camilla Matzen Schmidt

 

Når Gellerup Bypark indvies til sommer, kommer der forhåbentlig til at være masser af mennesker ved søen og børn, der leger på multibanen. Men udover deres umiddelbare funktion er netop disse faciliteter også med til at forhindre oversvømmelser i området.

Af Camilla Matzen Schmidt

Noget, der kommer meget mere af i fremtiden, er vand. På grund af klimaforandringer vil vores vandsystem være nødt til at kunne håndtere pludselige og voldsomme skybrud. Og med det vil der også komme oversvømmelser. I hvert fald hvis ikke der arbejdes med, hvad vi gør med alt den ekstra vand, der i perioder kan komme meget hurtigt.

Og det er netop noget, de har arbejdet med i forbindelse med udformningen af Gellerup Bypark. Mange af parkens faciliteter, der umiddelbart ikke har en funktion andet end for eksempel beboernes fornøjelse, skal nemlig også være med til at forhindre oversvømmelser. Skov- og landskabsingeniør, Søren Rostved, har tegnet byparken. Han fortæller:

“Meningen er jo at kunne akkumulere så meget vand, at det ikke ender i beboernes kældre.”

Og det kan godt være en udfordring. Der er nemlig masser af lerjord netop i Gellerup, der gør, at det bliver sværere for regnvandet at sive ned i gennem jorden.

“I stedet bliver det til overfladevand, der ligger ovenpå jorden,” fortæller Søren Rostved.

Multibaner er også regnvandsbassin

En af de ting, der er skabt for at forhindre oversvømmelser, er multibanen. Som udgangspunkt er den lavet til beboerne, der kan bruge den til boldspil. Men hvis der kommer et stort skybrud, er multibanen pludselig en regnvandsbeholder:

“Den fungerer som et bassin, der kan opbevare regnvandet og sænke vandets videre vej. Sådanne løsninger er der i flere trin, der fører ned til søen. Det er så sidste trin, inden vandet kan løbe ud i Ådalen,” forklarer Søren Rostved.

Anvendelse til gavn for beboere

At skabe løsninger, hvor regnvandet opbevares kortvarigt, så der ikke kommer oversvømmelser, er ikke nyt. Men det er anderledes, at nødvendige klimatiltag også kommer beboerne til gode.

“Før i tiden var det store betonbassiner under jorden, men i dag bliver de anvendt og er æstetiske for beboerne,” siger Susanne Ørskov, der er jordbrugsteknolog.

Filed Under: Trafik og miljø Tagged With: Brabrand På Vej, Gellerup, Gellerup Bypark

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved