De to brabrandgensere, Michael Jørgensen og Meral Yilmaz Cay, har boet i Brabrand stort set hele deres liv. Her fortæller de om deres opvækst, erindringer og de ting, der står mest klart for dem, når de tænker på deres hjemstavn. Trods en opvækst i forskellige dele af Brabrand, er deres minder ikke langt fra hinanden.
Af Josephine Bech & Clara Pontoppidan
Der er ingen tvivl om, at Brabrand er stedet, hvor den lokale malermester Michael hører hjemme. Michael er født og opvokset i Brabrand, og har siden da boet på fem forskellige adresser i postnummeret. En af de fem adresser der vækker flest barndomsminder hos Michael, er den, hvor han boede på Udsigten. Her voksede han op, fra han var 7 til 15 år. Han husker det som et enormt trygt sted, med mulighed for at lege frit i områderne omkring Udsigten.
“Vi havde det bare fantastisk dengang. Vi var altid ude på vejen eller ovre på en af fodboldbanerne. Om vinteren gik vi over i skoven og stod på ski og kælkede,” fortæller Michael.
Den dag i dag bor Michael stadig i sin hjemstavn, nu på Engdalsvej sammen med sin kone og børn. Det er adressen i Brabrand, han nu for femte gange har kunnet kalde ‘hjem’. For Michael er beboersammensætningen noget af det, der står klarest i hans erindringer, når han skal beskrive Brabrand med voksne briller. Han beskriver det som en sammensætning af mennesker, der overordnet behandler hinanden med respekt, og hvor der er plads til alle.
“Det er måske forkert at kalde det et sammenhold, men jeg synes, vi respekterer og behandler hinanden rigtig godt. Der er både plads til de rige og de fattige alle steder,” siger Michael.
Meral Yilmaz Cay er ligesom Michael opvokset i Brabrand, men nærmere sagt i Gellerupparken. På trods af at Michael og Meral er opvokset forskellige steder i byen, er deres historier nærmest identiske. Meral flyttede til en af de nye lejligheder i Gellerup, da hun var fire år gammel. Hun og hendes familie boede i hjertet af Gellerupparken på Dortesvej med udsigt ud til et stort grønt område. Øverst i Merals minder og erindringer om Gellerupparken er de mange legepladser. Hun beskriver de mange legepladser foran alle blokkene og de store grønne områder som nogle af de ting, der gjorde størst indtryk på hende som barn, og som nogle af de ting hun har taget med sig fra hendes opvækst i Gellerupparken.
“Efter skoletid var der altid legende børn. Der var børn alle vegne, fordi det var så børnevenligt. Det var hyggeligt,” fortæller Meral.
Ligesom Michael lægger Meral vægt på trygheden og de mange børn, hun legede frit omkring med. Hun kan blandt andet tydeligt huske, at hun som barn kælkede på bakker sammen med en masse andre børn.
I dag har Meral vinket farvel til barndommen og blokken, men ikke til Brabrand. Hun bor nu sammen med sin mand og børn i Helenelyst, et villakvarter i bydelen. Her sætter Meral stadig stor pris den natur og de grønne områder, som Brabrand har, men det er ikke det eneste.
“Her på Helenelyst er der meget dejligt natur og mange gode naboer. Næsten alle kender hinanden, og man er venlig og hilser på hinanden,” fortæller Meral.
For Meral og Michael har barndommen i Brabrand trukket sine tydelige positive spor op gennem deres liv, og nu kan de begge give den barndom, de fik i Brabrand, videre til deres børn.