Esma (t.v.) og Sekek (t.h.) De to kvinder kommer dagligt i de små nyttehaver gennem hele sommerhalvåret (foto: Theodor Langston).
De to kvinder Esma og Sekek ved endnu ikke, hvornår de kan se frem til, at deres nyttehaver mellem Karen Blixens Boulevard og Hejredalsvej bliver jævnet med jorden. Indtil videre nyder de bare det, der måske bliver deres sidste sommer med jord under neglene.
Af Theodor Langston
De sidste malingrester forsøger at hænge fast på det hårdt slidte bænkesæde. Der er blevet holdt mange pauser her. Og det er her Esma og Sekek sidder og holder endnu en af disse pauser fra havearbejdet. Med ansigterne vendt mod solen forsøger de at suge den første forårsenergi ud af luften.
”Vi er altid hernede i vores haver, når solen skinner. Fra når foråret kommer og indtil oktober”, siger Sekek på et tyrkisk klingende dansk. Fra bænken peger Esma, over på en af de små nyttehaver, der er delt op med hegn imellem: ”Se dét der er hvidløg. Kan du se? Hvidløg og løg er det første der kommer op i vores haver”.
De fleste haver er endnu kun nøgne jordlodder, men enkelte steder skyder der små grønne skud og stiklinger op af jorden. I Esma og Sekeks haver er der plantet spinat, kartofler, løg og persille, og så er der også en række planter, Esma og Sekek ikke kan huske, hvad hedder på dansk.
Haveforeningen Grønærten
Haverne er en del af Haveforeningen Grønærten, der med 80 små nyttehaver, tilbyder beboerne i området mulighed for at dyrke egne grøntsager. Bor man som Esma på én af de tilhørerende ejendomme, kan man leje en have for 150 kr. om året. Sekek må betale det dobbelte. Hun bor i en af blokkene længere ude.
Med grøn skrift er der malet Grønærten på en henstillet trillebøre og en algebegroet opslagstavle. Opslagstavlen er tom og Sekek ved heller ikke, om der er en bestyrelse for haverne eller hvordan foreningsarbejdet foregår.
”Jeg ringer bare til en dame, og så betaler jeg for mine have – og så kan jeg bruge den”.
Sekek kom til Danmark som 18-årig, da hendes far som tyrkisk gæstearbejder fik arbejde i Aarhus. Esma kom cirka 10 år senere i 1986. Hendes mand skulle arbejde i Danmark, og hun tog med. Begge kvinder har arbejdet som rengøringsassistenter, men er nu pensioneret og bruger derfor det meste af sommerhalvåret i haverne.
De små nyttehaver bliver jævnet med jorden, når nedrivingen af 600 familieboliger går i gang som en del af den nye helhedsplan for Gellerup og Toveshøj (foto: Theodor Langston).
Om lidt er haverne væk
Esma og Sekek fortæller, at det primært er kvinder med tyrkisk oprindelse, der bruger haverne.
”Vi er næsten alle sammen tyrkere. Der er også en enkelt arabisk familie, der nogle gange arbejder i en af haverne, men ellers er vi alle sammen tyrkere. Og kun kvinder selvfølgelig”, understreger Sekek, der sjældent finder jord under neglene hos sin mand.
Hun virker også meget tilfreds med, at det er et kvindefællesskab, de har etableret. Normalt vil der være grill, te og fællesspisning foran haverne. Men i dag er det ramadan, og Sekek og Esma har siden i morges ikke indtaget hverken mad eller væske.
Om det er Sekek og Emsas sidste sommer i haverne ved de ikke.
”Om lidt er alt det her revet ned. Haver og blokke. Så skal der bygges nyt”, siger Sekek. Hvornår de skal rives ned, ved hverken hun eller kommunen.
I 2009 vedtog Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening en helhedsplan, der har til formål at forvandle Gellerup og Toveshøj til en attraktiv bydel. I 2019 blev en del af helhedsplanen at nedrive 600 familieboliger i Gellerup og Toveshøj, og Esma og Sekeks nyttehaver er nu fanget i nedrivningsplanen.
Sekek og Esma er meget ærgerlige over nedrivningsplanerne, for Grønærten er for dem et frirum, hvor de kan mødes med hinanden og hygge sig sammen. “Hygge” og ”dejligt”, siger de hele tiden, når de skal beskrive de følelser, der for dem knytter sig til de udstukne jordlodder.
Sekek ved endnu ikke, hvad hun vil give sig til efter nedrivningen. ”Måske jeg bare bliver hjemme så. Jeg ved det ikke. Jeg har ikke tænkt over, hvad der skal ske. Lige nu synes jeg bare, det er dejligt at være her.”