Det er vigtigt at få folk med anden etnisk baggrund i arbejde. Det mener malerfirmaet Helge & Michael Jørgensen, som sætter en ære i at hjælpe dem, som har det svært.
Af Shanen Nielsen
på sit kontor sidder Susanne Lee Jørgensen og tænker over, hvordan malerfirmaet tager lokalsamfundet til sig. Tilbage i 2005 modtog firmaet Aarhus kommunes integrationspris på grund af deres åbenhed. En pris de stadig lever op til idag.
Der skal være plads til alle
Susanne Lee Jørgensen er administrativ leder ved firmaet, som på mandag fylder 45 år. Hun siger, at stifteren Helge Jørgensen har den filosofi, at firmaet skal kunne rumme alle og enhver.
”Det er naturligt, at vores medarbejderskare skal repræsentere det samfund, som vi er en del af,” fortæller hun og sipper fra sin kaffekop.
Hun forklarer, at elever med anden etnisk baggrund skal have den samme chance for at få arbejde hos dem ligesom enhver anden person. Malerfirmaet kigger først og fremmest på personen. Det er det, som det handler om, lyder det fra hende. Ifølge hende sker der noget, når udlændinge kommer i beskæftigelse som malere.
”Når de får uniformen på, så viser de stort engagement og stolthed for faget. De er gode ambassadører for os,” svarer og smiler hun.
Medarbejderne
Hun nævner, at når folk med udenlandsk baggrund får en chance hos dem, så giver de den en ordentlig skalle. Hendes erfaring er, at de er loyale og dygtige medarbejdere.
”Alle skal yde en indsats. Vi skal kunne komme ud til alle,” erkender hun.
Firmaet bygger blandt andet på tanken ”hvis I vil os, vil vi også jer”. De har også den opfattelse, at hvis de viser medarbejderne, at de er åbne over for alle slags mennesker, har de på den måde lettere ved at afspejle lokalsamfundet i Brabrand.