Det er i år 90 år siden, at den Brabrandgeniske Holger Høiriis drog ud på sin transatlantiske flyvning til Amerika, som den første dansker i historien
Af Emma Saadi Mejlstrup
D. 26. juni er det 90 år siden, den første Dansker fløj solo fra USA til Danmark. Dengang var det blot fire år siden, at den Amerikanske pilot Charles Lindbergh havde foretaget verdens første solo non-stop flyvning over Atlanterhavet fra New York til Paris. Herefter havde danske Holger Høiriis drømmen om at gøre det samme fra USA til sin hjemstavn i Brabrand.
Udvandringen til USA
Som cirka 336.000 andre danskere i den omkringliggende periode, udvandrede Høiriis som 23-årig i 1924 til USA i håb om at skabe et bedre liv for sig selv. Rygterne lød på, at man i USA kunne opnå højere lønninger og leve en friere tilværelse. Idéen om USA, som frihedens land, lod også til at fristet Brabrandgenseren, som senere også valgte at kalde sin flyvemaskine, som fragtede ham og sin medpassager Otto Hillig over Atlanterhavet for ”Liberty.” Høiriis’ plan var dog kun at rejse til USA midlertidigt for at tjene penge nok til at vende retur til Danmark og købe sig en gård. Dog ville skæbnen den unge dansker noget helt andet.
Høiriis ændrer kurs
Efter Høiriis have overværet et luftshow i New York i 1927, opstod drømmen om selv at få sig en karriere som pilot. For sin opsparing købte han et brugt fly og tog flyvelektioner på Curtiss Field på Long Island i New York. Herefter påbegyndte han en karriere, hvor han performede barnstorming, akrobatiske tricks udført med flyvemaskiner, og fløj med passagerer på små ruter fra Catskill Mountain resort. Det var under disse flyvninger, at Høiriis skulle møde den velhavende tysk-emigrede fotograf, Otto Hillig i 1930. Høiriis og Hillig blev enige om, at kombinere Høiriis pilotkundskaber med Hilligs pengepung og begyndte at planlægge den første transatlantiske non-stop flyvetur fra USA til Danmark.
Rockstjernestatus i København
Med Høiriis i førersædet og Hillig på passagersædet, lettede flyet Liberty d. 18. juni 1931 fra Teterboro Airport i New Jersey og satte kurs mod København. Efter otte dage til lufts og med stop i News Brunswick, Newfoundland og i Tyskland efter at være løbet tør for brændstof landede de to emigranter i København d. 26. juni 1931. Københavnerne havde ventet makkerparret i over et døgn, og da de endelig nåede frem, var omkring 50.000 mennesker mødt op i lufthavnen for at byde dem velkommen. Yderligere 100.000 Københavnere var mødt op på Rådhuspladsen, hvor det regnede med blomster, papir og jubel over Høiriis og Hillig. Den overdådige modtagelse af de to rejsende udviklede sig kaotisk, og en politikæde blev skubbet til side, folk besvimede i den jublende menneskemængde, og en lille dreng endte med at blive kørt ned af en bil. Selv blev Høiriis og Hillig eskorteret over til Hotel Palace, hvor adskillige kvinder pressede sig frem og prøvede at komme til for at kysse Høiriis. Rockstjernemodtagelsen som de Høiriis og Hillig havde fået varede ved de efterfølgende dage, hvor de to blev tildelt Ridderkorset af Kong Christian 10, inviteret til audiens og hyldest i Tivoli.
Tilbage til Brabrand
Efter modtagelsen i København gik turen til Brabrand. Høiriis og Hillig landede på Lyngbygårds marker d. 3. juli til en jublende menneskemængde af flere tusinde Århusianere. Borgmester Jacob Jensen har i et byrådsmøde om modtagelsen af Høiriis efter sigende udtalt: ”Har denne flyvning medført nogen fordel for menneskeheden? Ikke en krumme brød mere er der blevet, fordi Høiriis er kommet over Atlanten. Jeg kan, som det vil forstås ikke indrømme, at denne flyver har gjort samfundet nogen tjeneste.” På trods af borgmesteren udmelding, blev der hejst danske og amerikanske flag rundt omkring i hele Århus til ære for Høiriis, og der blev slutteligt holdt en fest for Høiriis i Håndværkerforeningen.
Tilbage til USA igen
Efter et par dage i Brabrand, sejlede Høiriis og Hillig tilbage til USA, hvor Høiriis forsatte sin karriere som pilot og blev her gift med den Amerikanske Eldred Boyton. I forbindelse med optakten til 2. verdenskrig, blev Høiriis ansat som førstekommanderende i Delaware Wing of the Civil Air Patrol, men døde kort tid efter d. 7. august 1942 efter et tilfælde af tyfus. Høiriis efterlod sig sin kone Eldred og sine tre døtre, Elsie, Karen og Lelia. Selvom Høiriis endte sine dage i Minnesota, har Brabrands lokalhelt fået en buste sat op på familiegravstedet, som et mindemærke til at markere hans bedrifter som pilot og hans betydning i dansk-amerikansk historie.