Debatten om et trinbræt i Brabrand får Danmission-medarbejderen Ruth Bendtsen til at drømme sig tilbage til aarhusforstaden anno 1955. Hun håber på, at en genåbning af Brabrand Station kan puste nyt liv i Hovedgaden og lette rejsen til midtbyen
Af Mia Frost og Camilla Andersen
Blå træstole til 25 kroner stykket står stablet til højre for den lille indgang. Lugten af gammelt tøj og brugte møbler fylder rummet. På venstre side bag en lille glasvitrine står en hvidhåret dame og pakker varer ud. Hun er iført en grønternet striktrøje og bærer en guldbelagt broche på brystet.
”Her hvor vi står var boligen til stationen faktisk. Selve kroen var dér, og så var stationsbygningen lige bagved. Den gik helt ud på det, der nu er Silkeborgvej. Man gik op derhenne.”
Ruth Bendtsen peger ud ad vinduet og over mod Stationsbakken på den anden side af en lille græsplæne. Den ældre dame befinder sig blandt gammelt legetøj, slidte vinylcovers og billige møbler i genbrugsbutikken, Danmission på Hovedgaden i Brabrand. Her arbejder hun frivilligt.
Hovedgaden fuld af liv
”Da jeg flyttede til Brabrand i 1955, kunne man tage toget ind til Aarhus. Det var så hyggelig en rejse,” fortæller Ruth Bendtsen med et smil.
Brabrand Station lukkede i 1979 og blev efterfølgende revet ned. Ifølge Ruth Bendtsen er lukningen af stationen og etableringen af Silkeborgvej skyld i, at butikkerne på Hovedgaden er lukket på stribe:
”Der var jo forretninger hele vejen ned,” Ruth Bendtsen peger ud mod Hovedgaden og fortsætter:
”Der var i hvert fald 3 bagere, en isenkræmmer og 6 købmænd. Der lå en Tatol (red. Matas’ forgænger) og en skoforretning. Og masser af barberer og en slagter”.
I dag består Hovedgaden mest af lejligheder, og det er sørgeligt, ifølge Ruth Bendtsen:
”Man kan jo ikke engang få fat i en sytråd længere.”
Brabrand på Skinner
Arbejdsgruppen, ”Brabrand på Skinner” blev etableret i sommeren 2017 med det formål at få regionaltoget til igen at stoppe i Brabrand. I oktober 2017 holdt gruppen et åbent borgermøde, og Ruth Bendtsen støttede op.
”Hvis der kommer et trinbræt her i Brabrand, vil det hjælpe mange af os borgere. Trafikken på Silkeborgvej kan være noget så forfærdelig.”
I dag tager Ruth Bendtsen bussen, når hun skal ind til Aarhus. Bilen lader hun stå derhjemme, for parkeringspladser er en sjælden vare i Smilets By.
Letbanen dur ikke
Et andet initiativ, der er tiltænkt at lette trafikken mellem Brabrand og midtbyen, er Brabrand-etapen, som er en del af planen for Aarhus Letbane. Den skal forbinde Aarhus Ø med flere af byens store uddannelses- og kulturinstitutioner samt flere af de største almene boligområder i Aarhus. Men for Ruth Bendtsen er Letbanen ikke en attraktiv løsning, når rejsen skal gå fra Brabrand til Aarhus C:
”Letbanen kommer jo til at køre en lang omvej. Helt ud omkring Hasle. Men hvis toget stoppede her igen, vil jeg kunne være inde i byen på 6 minutter.”
Ifølge Ruth Bendtsen ville en genåbning af togstationen forhåbentlig også puste lidt liv i Hovedgaden igen. For i dag er historien nemlig en helt anden, end den var i 1955:
Isenkræmmeren er væk. Det samme er barbererne, Tatol, slagteren, købmændene og skoforretningen. Forårsluften på Hovedgaden uden for Danmission er kølig. I en slidt, sort bygning ligger bagerforretningen, Hartmeier. På modsatte side findes Milano Pizza & Restaurant. På et hjørne har B&O slået sig ned, og længere nede ad gaden findes et solcenter, et par frisører og en hundeklinik.
Der hvor Ruth Bendtsen malede billedet af Brabrand Station, ligger nu en grå betonbygning beklædt af stilladser. En ensom vimpel og en håndfuld nøgne træer pryder facaden.