True Skov har længe været under udvikling, men særligt i løbet af det sidste halvandet år, har skoven fået en masse nye tilbud til dens brugere. I den forbindelse har vi lavet en guide til, hvordan du kan bruge skoven og sammenlignet det med hvordan nogen af litteraturhistoriens største forfattere tidligere har brugt naturen. Læs med her, og find ud af hvilken forfatter, du minder mest om.
Af Frederik Lei, d. 20. april 2021
Den lange vandretur – Johann Wolfgang von Goethe
Den tyske forfatter Goethe er nok den største naturelsker, man finder i hele litteraturhistorien. Hans kærlighed skinner især igennem i ungdomsromanen Den Unge Werthers Lidelser, som udkom i 1774.
Romanen handler om Werther, en ung mand, der håbløst forelsker sig i en allerede forlovet kvinde. I sin store ulykke, drager den unge Werther ud i naturen, for at lade sin tanker få frit løb. I skoven finder han en frihed, som han ikke finder i den travle by, og i et brev til vennen Wilhelm skriver han: ”Kære Wilhelm, jeg har gjort mig mange tanker om den trang hos mennesket til at udfolde sig, gøre nye opdagelser og strejfe om.”
Noget tyder dog på, at Werther ikke er den eneste der har gjort sig mange tanker om denne trang.
Ifølge Pernille Thormann Villesen, projektleder i Teknik og Miljø, er mange flere mennesker begyndt at bruge True Skov i Brabrand, især under Covid-19 nedlukningen. ”Der har været fuld turbo på udviklingstiltagene i løbet af det sidste halvandet år,” forklarer hun, og tilføjer at ”det er lykkedes at få mange nye brugergrupper ud i skoven.”
Pernille Thormann Villesen er repræsentant for Aarhus Kommune i projektet med videreudviklingen af True Skov. Sammen med Anders Busse Nielsen fra Naturstyrelsen, udgør hun ledelsen af projektet, som forsøger at gøre skoven mere attraktiv for borgere i hele Aarhus Kommune.
Goethe og Werther på tur
Det var dog ikke kun Goethes fiktive karakter Werther, der elskede at gå lange ture. Det gjorde den gamle, tyske forfatter også selv. Goethe brugte ofte sine dage blandt bøg- og egetræerne i de vilde, tyske skove. Her kiggede han ud fra høje bakkedrag, udover dybe dale og læste andre naturelskende forfatteres bøger.
Hvis Goethe gik tur i True Skov, og hvis han kunne tage Werther med, så er der ingen tvivl om, at de ville gå hele turen på den lange vandrerute. Ruten er 25 kilometer lang og strækker sig fra Brabrand bakker, helt ud til kanten af motorvej E45.
På den lange gåtur ville Goethe og Werther have rig mulighed for at snakke om kærligheden, og så ville de også have mulighed for at se de smukke udsigtspunkter ved Espenhøj og Grimhøj.
Måske ville de have kigget ind i en lysning i True Skov. For tiden bliver der nemlig skabt en del af dem, fortæller Pernille Thormann Villesen: ”Vi går ind og ’slår hul’ i træmassiverne, og laver lysbrønde hvor lyset strømmer ned. Så kommer der lige pludselig nogle urter og planter i bunden, som giver nogle andre oplevelser og gør skoven mere spændende.”
Hvis du elsker at gå langt, og kun stopper op for at nyde udsigten på de smukkeste steder, så er der måske en Goethe eller Werther gemt i dig.
Den ensomme vandrer – Jean-Jacques Rousseau
Rousseau var en schweizisk født filosof, som brugte det meste af sit liv i Frankrig. Ligesom Goethe, elskede han naturen og gik meget op i botanik. Dog var det selve det at gå, som Rousseau synes var det bedste i livet.
”Jeg kan ikke reflektere medmindre jeg går: lige så snart jeg stopper med at gå, så tænker jeg ikke længere,” skrev filosoffen i sit autofiktive værk Bekendelser.
Rousseau var en mand med stærke holdninger, blandt andet omkring børneopdragelse, kønsroller og samfundsnormer. De holdninger han havde, gjorde ham upopulær i Paris, og i sine sidste leveår tog han væk fra byen for at undslippe byboerne. I naturen, hvor Rousseau nu kunne gå sine ensomme vandringer, indså han pludselig hvor lidt han egentlig brød sig om andre mennesker.
”Det ville være forgæves, mennesket vendte sig til mig igen; de ville ikke finde mig mere. […] Jeg er hundredfold mere lykkelig i min ensomhed, end jeg kunne være ved at leve sammen med dem.”
Rousseau var nok en del mere menneskefjendsk end de fleste er i dag, men faktisk er det lidt et problem for True Skov, at folk ikke altid giver hinanden den nødvendige plads, forklarer projektleder Pernille Thormann Villesen.
”Nogle brugere skal lige finde ud af deres ståsted i forhold til, hvordan man bruger området,” fortæller hun, ”der er nogle små irritationsmomenter fra både de gamle og de nye brugere, så folk skal lige kalibrere og vænne sig til hinanden.”
Allerede nu kan man finde forskellige ruter i den vestlige del af skoven, hvor hverken heste eller cyklister må færdes. Der kan man nu gå ture i fuldstændigt rolige omgivelser, ligesom en vandrer som Rousseau ville have gjort det.
De små irritationsmomenter, der kan forekomme, er dog noget af det som er hovedarbejdet for projektstyrelsen lige nu, fortæller Pernille Thormann Villesen. ”Der kommer et følgegruppemøde i juni inden sommerferien, hvor vi skal have de forskellige brugergrupper på banen. Mange af de her uhensigtsmæssigheder bunder i, at folk ikke er helt beviste om, hvordan man skal mødes i skoven,” siger projektlederen.
Det er forhåbentligt de færreste, der har samme vrede overfor andre mennesker, som Rousseau havde, men hvis du kan nikke genkendende til, at en rolig alene-tur i skoven kan være dejlig, så er der måske en lille naturglad filosof gemt i dig!
Den afprøvende skovbeboer – Henry David Thoreau
Den amerikanske forfatter Thoreau, var ligesom Rousseau også kørt lidt tør i bylivet. De fleste mennesker kunne han dog stadig godt lide – det største problem for Thoreau var den alt for aktive amerikanske stat, der kontrollerede det hele med skatter, momsgebyr og handelsaftaler.
Som 28-årig flyttede den idealistiske forfatter væk fra byen Concord og ud i skoven ved Walden Pond i Massachusetts USA. Her kom han til at bo de næste to år i en træhytte, som han selv byggede. Selvom Thoreau var træt af statens indflydelse og magt, så var hans eremittid i træhytten lige så meget en test for at afprøve hans egen styrke. Han ville presse sin krop til det yderste, for virkelig at mærke livet i alle dets former og kanter.
”Gå lange ture i stormvejr eller gennem dybe snedynger på markerne og i skovene, hvis du vil holde humøret oppe. Gå i kamp med den brutale natur. Vær kold, sulten og træt!” lød Thoreaus opråb til menneskeheden – han ville nok have været en god deltager i DR’s Alene i vildmarken.
Det er desværre ikke tilladt at bygge store hytter i True Skov, men til gengæld kan man bygge huler i Huleby. Huleby er et af de mange tiltag som Pernille Thormann Villesen i løbet af 2020 har været med til at realisere.
Projektet ligger et lille stykke vej nord for Espenhøj, og her har kunsthåndværker Bent Vinkler bygget flere smukke huler. I Huleby er det tilladt at bygge huler af de nedfaldne grene på skovbunden.
Grunden til, at hulebyggeriet er tilladt, er blandt andet fordi True Skov stadigvæk er en relativt ung skov. ”Det gør, at den er velegnet til alle mulige typer af aktiviteter,” fortæller Pernille Thormann Villesen, som også nævner at skoven er ”det vi kalder en robust skov. Man kan bevæge sig over det hele, og man kan ikke sådan rigtigt ødelægge noget i True Skov.”
Hvis man synes, at hulebyggeriet er lidt for stor en styrkeprøve, så kan man også altid benytte sig af det hemmelige kogleshelter, bygget af arkitekten Samuel Mydland, hvis man da kan finde det i den vestlige del af True Skov.
Hvis man vil bruge natten under trækronerne, hvad enten det er i en selvbygget hule eller i en af skovens mange sheltere, så er det dog vigtigt at huske at rydde op efter sig.
”Vi har en tradition i Danmark, som vi her i kommunen også er tilhængere af, hvor vi mener, at der ikke skal være skraldespande i skove,” fortæller projektleder Pernille Thormann Villesen og tilføjer, ”du tager det skrald med dig ud af skoven, som du har taget med derind.”
Hvis du har en brændende lyst til at teste dig selv i skoven, og hvis du også synes at ”en tidlig morgengåtur er en velsignelse for resten af dagen,” så er du måske også en hulebyggende Thoreau!
Den vanefølgende motionist – Immanuel Kant
Den sidste forfatter er faktisk først og fremmest en filosof. Kant blev født i den tyske by Königsberg, som i dag er den russiske by Kaliningrad.
Han var et meget specielt menneske, som var ekstremt præget af sine vaner. Den nulevende franske forfatter Frédéric Gros, har i en kort biografisk tekst om Kant skrevet, at ”hans adfærd var så ekstremt regelfast, at nogle mennesker begyndte at kalde ham for ’Königsberg uret’”
Hver eneste dag gik Kant præcis den samme tur igennem Königsbergparken, altid på præcis samme tidspunkt, klokken 17:00 om aften. Han gik altid præcis i en time, og han gik altid alene. Han gik alene fordi han helst ville trække vejret igennem munden – det mente han nemlig var sundt for kroppen. Hvis han havde haft en gå-kammerat, så ville han jo have været nødt til at snakke under gåturen.
Hvis man er en Kantiansk gænger, så går man ad vane og fordi det er sundt. Her er især de lidt kortere gåture, tæt på bylivet, attraktive. Derfor ville man nok være glad for de mange nye skovindgange, der også er blevet lavet i 2020.
”Der er blevet sat skilte op, og så er der blevet lavet nogle porte som indgange til området, fordi det tidligere har været et ret ukendt område for mange,” fortæller Pernille Thormann Villesen.
Nu er det nemt for byboerne at gå tur omkring søerne mellem Skjoldhøjkilen og True Landsby.
Man behøver selvfølgelig ikke trække vejret gennem munden som Kant gjorde det, så man kan godt have en kammerat med på gåturen.
Går du også meget op i rutiner, og er du god til at danne dig vaner, så er du måske en kantianer!
Fremtidens litterære vandrere
Allerede nu byder True Skov altså på en masse forskellige muligheder, for en masse forskellige vandretyper. Stadig flere projekter er på vej, men i første omgang kommer den sociale omgang mellem brugerne af skoven i første række.
Uanset om du er mest ligesom Goethe, Rosseau, Thoreau eller Kant, så er det vigtigt at huske på, at skoven skal være for alle. Derfor arbejder projektledelsen nu på at få skabt klare linjer om, hvordan man opfører sig i True Skov.
”Det næste der er i støbeskeen for True Skov, er som sådan ikke nye anlæg eller fysiske faciliteter, men mere et stykke arbejde der går ud på, at få inddraget brugerne i en slags ’code of conduct’ (en adfærdsaftale) i True Skov,” fortæller projektleder, Pernille Thormann Villesen.
Om selve opbygningen af de sociale regler, siger projektlederen afslutningsvist, at ”det bedste er at være meget tydelig om hvad man må, og hvordan man må gøre det. Det er det vi skal arbejde med nu.”