For familien Haulund-Winberg tog det tid at lande i en ændret hverdag. Familien startede med at kaste sig ud i dagsplaner med tidspunkter for lektier, pauser og aktiviteter. De erfarede dog hurtigt, at den tilgang ikke stemte overens med virkeligheden. Charlotte Haulund valgte derfor at skrue ned for ambitionerne. Selvom hverdagen ikke er fri for konflikter, har det lavere ambitionsniveau resulteret i, at familien har fundet ro og balance i deres nye hverdag.
Af Rikke Schmidt, Kathrine Bøge Søndergaard og Anne Pave Wejrup Andersen
”Jeg kommer måske lige til at være lidt to steder,” Charlotte Haulund griner lidt og undskylder situationen. Hun skal lige have sat datteren i gang med at bage chokoladebarer. Det med at være to steder er et generelt billede på, hvordan dagene ser ud i disse uger, hvor hjemmet både skal rumme skole, arbejdsplads, familieliv og helt almindelig hverdag.
I hjemmet i Brabrand bor Charlotte Haulund sammen med sin kæreste og deres fire sammenbragte børn mellem ni og 15 år. Derfor varierer det, hvor mange børn, der er hjemme på samme tid. Men på ét punkt ligner de alle andre børnefamilier i disse dage. De forsøger at finde, og holde, fodfæste i en hverdag, som blev ændret fra dag til dag.
De første dage var kun de to yngste børn hjemme. Charlotte Haulund havde lavet dagsplaner til dem, hvor hun havde indsat tidspunkter for lektier og pauser i løbet af dagen, forslag til aktiviteter indimellem samt forslag til en aftenaktivitet som eksempelvis hjemmebiograf med popcorn
”Der gik lige nøjagtigt fem minutter med det skema. Jeg havde verdens sureste børn. De gad ikke det skema,” fortæller hun.
Ikke kun dagsplanen gav anledning til uoverensstemmelser i hjemmet. Alle skulle finde ud af at være hjemme uden at have fri, og for Charlotte Haulund handlede det også om en ”romantisk forestilling”, hvor hele familien sad sammen nede i køkkenalrummet med hver deres bog. Og så drømte hun om, at hele ”den lykkelige familie” kunne cykle ud på tur sammen, når klokken slog 14, og arbejdsdagen var slut
”Sådan har det bare ikke været. Der har været meget råben og skrigen. Der var mange konflikter de første dage. Børnene var skuffede. De troede, at de havde fået foræret 14 dages ferie. Forventningerne var alt for store fra alles side. Der var overload fra skolen de første dage,”
Charlotte Haulund besluttede derfor at sætte forventningerne ned. Det har givet frihed, selvom der er meget, der skal nås. Der er stadigvæk udførlige dagsplaner, men nu er det børnenes lærere, der har lavet dem
”Det er svært at leve op til. Jeg skal hjælpe dem meget. Jeg bruger hele formiddagen på at hjælpe. Det vil jeg også gerne, men det er svært, når jeg også selv skal arbejde,” fortæller hun.
Både Charlotte Haulund og hendes kæreste arbejder som undervisere, hvilket giver fleksibilitet. Skal Charlotte undervise live, må dagen indpasses efter hendes skema, og børnene må være på egen hånd, men skal hun rette en stak opgaver, giver det mulighed for at hjælpe børnene med deres lektier
”Nogle af tingene kan børnene selv, men det er svært for dem, når de for eksempel skal skrive i fri fantasi. Det er lettest for dem at arbejde selv, hvis de har nogle ark eller en grammatikbog med konkrete opgaver,” fortæller hun.
Efter de første dage, kom også de to ældste børn hjem. To teenagere, som hellere vil sove længe end at sidde med lektierne om formiddagen. Derfor opstod der en forskudt rytme i familien, når de yngste børn lavede lektier om først på dagen, og de ældste børn først lavede dem om eftermiddagen
”Det kan være svært for de små børn at forstå, at de store ikke skal lave noget, når de skal. Dog forstår de små det bedre nu, og de kan godt se, at det fede i at være færdig med deres opgaver om formiddagen og så have fri om eftermiddagen.”
Familien i Brabrand har altid være fælles om de praktiske opgaver, men med den ændrede hverdag, har børnene fået øjnene op for, hvor meget husligt, der skal laves
”Det er blevet tydeligt for dem, hvor mange gange opvaskeren bliver tømt. Og hvis der ikke er flere bukser, så er det nok fordi, der ikke er blevet vasket. Så må de ned at hjælpe med det.”
De lektier, som børnene tidligere helst ville undgå, bliver nu brugt som undskyldning for at slippe for de huslige pligter
”Børnene har fundet ud af, at det er federe at lave matematik fremfor at tømme opvasker,” fortæller Charlotte Haulund.
Som dagene er gået, har det været rart for familien at finde ud af at skrue ned for ambitionerne. De har fundet ro i, at de ikke altid når børnenes ekstraopgaver, som er lagt ud.
”Vi er landet i noget, der er mere hyggeligt nu. Men det har været svært at lande. Det har krævet disciplin af alle.”
De konfliktfyldte dage i familien er fortid. Selvom det ikke går gnidningsfrit at være så meget sammen som familie, så er de landet et sted, hvor de alle kan være med. Dagsplanerne fra skolen tilpasses nu familien i forhold til, hvad der kan lade sig gøre. Lektierne bliver lavet, og endda hurtigt
”De har fundet ud af, at det er fedt at kunne klare det hurtigt, og så komme i gang i stedet for. De er landet i, at det er uendeligt. Drengen i 3. klasse vil bare gerne køre på uden pauser, så han ved, at han bliver hurtigere færdig. Så indgår vi aftaler, hvor jeg lige får ti minutters pause, og så får han nogle gange lov at lave lidt lektier om aftenen,” siger Charlotte Haulund, og fortsætter
”Og så har jeg fundet ud af, at det ikke er muligt at arbejde samtidig med børnene. Derfor er jeg på stand-by, fordi jeg jo skal hjælpe dem. Når de så er færdige, starter min arbejdsdag. Det kræver indimellem nogle lange aftener.”
Selvom de første dage var konfliktfyldte, har familien fundet en balance, så der nu også er tid til at lave gode ting. Ting, der før i tiden var forbeholdt weekenden, fylder nu også i hverdagen.
”Vi får lavet bål i haven. Laver snobrød og fladbrød. Vi cykler ture og laver fitness i haven, hvor vi kløver brænde. Det nyder især den ældste godt af. Vi laver mange fælles ting, og vi er gode til at komme ud i haven. Og det er sgu da fedt. Det er en gave at få lov at være sammen med sin familie.”