Regeringens ghettoudspil foreslår at indføre flere sprogprøver i 0. klasse. Læsevejleder fra ghettoskole mener ikke, at de ekstra prøver giver mening, og at ressourcerne kan bruges bedre andetsteds.
Af Nanna Laugaard Pedersen og Marie Louise Holm Møller
Stumme h’er og bløde d’er. Det danske sprog har alle dage været kendt som et svært sprog. Ikke desto mindre er det vigtigt at mestre for at indgå i det danske samfund. Det fastslår regeringens ghettoudspil fra 1. marts i år.
Udspillet indeholder i alt 22 forslag, der skal være med til at sikre afviklingen af landets parallelsamfund inden år 2030. Et af fokusområderne er en indsats, som skal sikre gode danskkundskaber hos alle børn og unge i Danmark.
Det vil regeringen gøre ved blandt andet at indføre obligatoriske sprogprøver i 0. klasse på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der har været på listen over udsatte boligområder inden for de seneste tre år.
Et forslag på godt og ondt
“Forslaget er en delvist god idé,” mener Dorthe Bleses, som er professor i børnesprog ved Aarhus Universitet.
Hun fortæller, at tidligere forskning viser, at det er en god støtte til børns læring, når lærerne løbende vurderer det enkelte barns udbytte af undervisningen og tilpasser undervisningen herefter – ligesom ghettoudspillet lægger op til.
“På den måde får læreren et dokumenteret grundlag for at vurdere, om barnet er med eller ej. De kan derefter vælge at bruge en eller flere af de veldokumenterede undervisningsmetoder, der findes til at understøtte barnets læring,” uddyber hun.
Dorthe Bleses pointerer dog også to forhold ved forslaget, der trækker i en negativ retning. For det første mener hun, at sprogprøven vil stride imod et grundlæggende princip om, at børn har brug for alderssvarende udfordringer for at udvikle sig.
“I stedet for at sænke barren for, hvad der er vigtigt at lære, skal man hellere give aldersrelevant undervisning – men selvfølgelig med målrettet støtte,” fortæller hun, og fortsætter:
“For det andet kan man forestille sig, at det påvirker motivationen negativt ikke at kunne følge med sine klassekammerater.”
“Grisen bliver ikke federe, fordi vi vejer den igen”
Tovshøjskolen i Gellerup er 100 procent tosproget og vil derfor også blive omfattet af ghettoudspillet. Dorthe Helms er læsevejleder på skolen, og hun mener, at det er unødvendigt at indføre endnu en test i 0. klasse.
“Når man tester, så skal det have et formål, og her giver det ikke mening at indføre endnu en test. Vi har allerede meget fokus på problemet. Grisen bliver ikke federe, fordi vi vejer den igen.” udtaler Dorthe Helms.
Ifølge Undervisningsministeriet skal alle børn i 0. klasse sprogvurderes i starten af skoleåret, og senere samme år skal de screenes for ordblindhed. Formålet er at kunne sætte tidligt ind med sprogstøtte hvis nødvendigt.
Alle danske folkeskoler sprogscreener dermed allerede eleverne ved skolestart, og Dorthe Helms mener, at de eksisterende tests er tilstrækkelige. Når de eksempelvis screener børnene på Tovshøjskolen for ordblindhed igen i 2. og 3. klasse, så fanger de ikke nogen ordblinde elever, som ikke allerede blev opdaget i 0. klasse.
Ressourcerne skal bruges andetsteds
I stedet for at indføre yderligere sprogprøver mener læsevejleder Dorthe Helms, at man skal arbejde på at få involveret forældrene mere i børnenes skolegang og dermed stimulere børnene mere både i hjemmet og i skolen.
“Vi har været i dialog med forældrene, og dét har virket. Forældrene skal arbejde med,“ fortæller hun.
På Tovshøjskolen har de eksempelvis holdt forældreaftener, hvor de har vist forældrene, hvordan de kan læse en dansk bog med deres børn, selvom de ikke selv er så gode til dansk. Sådanne initiativer gør en større forskel, end det ville gøre at indføre endnu en test, mener Dorthe Helms.
Forsidefoto: Pixabay.com