• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Brabrand under udvikling / Kriminaliteten daler i Brabrand og Aarhus Vest

Kriminaliteten daler i Brabrand og Aarhus Vest

27. marts 2020 by brabrandunderudvikling

Gellerup byport
// Foto: Anders Andersen

En lokal politistation, mange kaffebesøg og et stort kendskab til lokalmiljøet har været koden til succes, ifølge politikommisær, Klaus Hvegholm Møller

Af Magnus-Emil Ejsing, Anna Storm og Anders Andersen

For godt et år siden overtog Jens-Henrik Jensen og Klaus Hvegholm Møller rollen som politikommissærer ved lokalpolitiet i Aarhus Vest. Begge erfarne herre, men der skulle også erfaring til, for at overtage pladsen efter Jens Espensen. Jens-Henrik Jensen og Klaus Hvegholm Møller havde tidligere arbejdet i flere år i henholdsvis Bispehaven og Gellerup, så de var heller ikke helt grønne i området vest fra Aarhus.

 

Ny ledelse, samme filosofi

Hvis du spørger Klaus Hvegholm Møller, handler arbejdet i Gellerup om et lokalt kendskab og en ’dialog med borgerne’. Om det er at køre ud og tale med børnene i klubberne, drengene på gaden eller butiksejerne i området, så er det vigtigt. Det handler om, at opretholde en tryghed og et dybere kendskab til lokalområdet. Betjentene skal være kendte ansigter når der patruljeres, og der skal være tid og overskud til at tage en sludder med folk – for det er her hvor de tætte bånd til lokalsamfundet skabes.

 

Udskiftningen af ledelsen på den lokale politistation er ikke den eneste ændring som er sket. Sidste marts flyttede lokalpolitiet ind i nye lokaler på fjerde sal i den nye Teknik og Miljøbygning. Her fik de selskab af Forebyggelsesafdelingen, som normalt arbejder på politigården i Aarhus. Forebyggelse er i forvejen en vigtig ting hos lokalpolitiet, så samspillet faldt meget naturligt ind. For forebyggelse er på mange måder, alt hvad der skal til for at kriminaliteten falder, lyder det ifølge politikommisæren.

 

”Det går godt herude i Brabrand”

I de seneste fem år har der været en god udvikling. Der sker mindre og mindre lovovertrædelser viser tal fra Østjyllands Politi. Det er specielt i Bispehaven, at politiet oplever færre henvendelser, blandt andet er indbrud i beboelse faldet med 95 procent. Gellerup og Toveshøj hænger dog stadig lidt efter, men politikommisæren er fortrøstningsfuld.

 

”Det går godt herude i Brabrand, området er i god gæng. Ikke at vi ikke har vores udfordringer. Det har vi bestemt. Men den ballade der var for år tilbage – der synes jeg det er blevet bedre.”, lyder det fra Klaus Hvegholm Møller.

 

I den nuværende samfundssituation med corona oplever politiet tomme gader og ro i kvarterene. Politiet er stadig synlige i gadebilledet, og det er vigtigt. For politiet er til for at informere og vejlede beboerne i området i forhold til Corona-virussen. Folk holder mere afstand og er generelt mere påpasselige, fortæller Klaus Hvegholm Møller yderligere.

Filed Under: Brabrand under udvikling Tagged With: Aarhus V, Brabrand, Gellerup, kriminalitet, lokalpoliti, politi

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved