Jobkollegiet i Brabrand er et bosted for unge med særlige behov. Som pædagog på stedet hjælper Rasmus Høyer med at strukturere beboernes hverdag, så der kan blive plads til job, kærester og cafebesøg med vennerne.
Af Anne Sofie Damgaard Andersen, Ea Johansen, Nanna Gram Bentsen & Camilla Ohms Jensen
Rasmus Høyer sidder på terassen foran nummer 7 på Tjørneagervej i Brabrand. Huset er det ene af tre huse, som tilsammen udgør Jobkollegiet. Vinterkulden har endnu ikke sluppet sit tag på Aarhus, men solen har gjort sin entre. Rasmus er iklædt en armygrøn jakke. De sorte runde briller indrammer øjnene, som han kniber sammen mod de lyse stråler ovenfra. Rasmus forklarer med rolig stemme, hvad det indebærer at være en del af Jobkollegiet – både som beboer og pædagog.
De unge skal vejledes og udfordres
33-årige Rasmus Høyer er pædagog på Jobkollegiet, som er et bosted for unge mennesker med særlige behov. Her tror de på, at unge med nedsat funktionsevne er ressourcestærke, selvhjulpne individer. Det er bostedets mål at hjælpe beboerne med at blive endnu bedre til det, de allerede er gode til, og til at lære det, de endnu ikke har erfaring med. Der kræves noget af de unge, når de bor på Jobkollegiet. Bostedet er selvejet, så derfor bliver beboerne ikke blot henvist til at skulle bo der. Det er en fælles beslutning mellem kollegiet og den kommende beboer. Den unge kommer på besøg, og her vurderer personalet, hvorvidt personen rammer målgruppen. Her ses der på det sociale sammenspil – om den pågældende unge er et match med de nuværende beboere. Ligeledes vurderes det, om den pågældende unge er på samme niveau som de andre beboere. Derefter takker den unge ja eller nej.
”De unge bliver gjort bekendt med, at der er nogle ting, de skal, når de bor her. De skal have lyst til at være sociale og udvikle sig. Og på sigt skal de varetage sig et arbejde indenfor de rammer, som de unge kan overskue det.”
Rasmus har arbejdet på bostedet i seks år. Det er et job, som byder på lidt af hvert, og beboerne er lige så forskellige som pædagogerne på stedet. Rasmus’ primære opgave at hjælpe de unge til at strukturere hverdagen, så de blandt andet kan klare et job og have egen bolig. Kollegiets beboere er engagerede unge mennesker, som gerne vil have et arbejde. De vil gerne spise brunch med veninderne, gå til festivaller og få kærester. De skal blot have en smule vejledning til det, forklarer Rasmus.
”Det er der, pædagogernes opgave ligger – at støtte dem i at udleve et ungdomsliv. Selvfølgelig skal de ikke gås med i hånden. De her unge kan sagtens finde vej. Man skal turde udfordre dem og give dem muligheden for at vise, at de godt kan.”
Bidrager i stedet for at belaste
Bostedet har fire kerneområder, som hver især hjælper til at styrke beboerne og gøre dem mere selvstændige. Det er botræning, jobtræning, fritidstræning og socialtræning. De fire områder dækker for eksempel over, hvordan man kommer til fest, hvordan man vasker tøj, hvordan man forbereder mad, og hvordan man taler med sin kollega på en arbejdsplads.
Visionen for Jobkollegiet er at få de unge ud på åbne, nyttige arbejdspladser. De unge kan bidrage til samfundet. Ikke kun fordi de kan varetage et arbejde, men også fordi de har et særligt menneskesyn, som kan bidrage positivt til en arbejdsplads.
”Vi er ikke interesserede i, at de unge kommer ud og sidder i et eller andet beskyttet tilbud. De skal gerne ud i samfundet og udføre et stykke arbejde.”
Kollegiets unge beboere har en særlig gejst, og de skal ikke pakkes ind. De kan udføre et arbejde ligesom alle andre, hvis de får lov. Rammerne skal blot være rigtige. Det hjælper bostedet med at skabe for beboerne.
Et lille demokrati
Jobkollegiets pædagoger kan støtte sig op af en drejebog, som forklarer stedets værdier og kerneområder. På den måde er alle de ansatte på linje med hinanden. Men selvom der er faste rammer og forventninger til beboerne på Jobkollegiet, så er tingene sjældent så faste, at de ikke kan ændres. Derfor er der husmøder hver anden uge i hvert enkelt hus, samt fælles beboermøder de andre uger. På møderne har beboerne mulighed for at tale deres sag og få medbestemmelse. Rasmus beskriver det som et lille demokrati.
”Der er nogle ting, som ikke kan laves om. For eksempel at der skal være ro efter kl. 23. Men for de resterende regler er der blevet lavet en aftalebog, hvor de unge kan være med til at bestemme, hvad de gerne vil ændre.”
På Jobkollegiet er der også åbenhed for de ansattes initiativer. Rasmus har for eksempel startet et firma, hvor han og tre af de unge beboere underviser folk i førstehjælp. Det kan være hos virksomheder eller på andre bosteder. Rasmus tog en uddannelse som førstehjælpsinstruktør, og efterfølgende uddannede han tre unge som hans assistenter.
”Det er et arbejde ligesom alle andre, hvor de får løn. De unge var til ansættelsessamtale og blev udvalgt til jobbet. Og efterfølgende blev de uddannet til stillingen.”
Jobkollegiets tiltag skal tilsammen give de unge beboere et sjovt og lærerigt ungdomsliv. Et ungdomsliv som faktisk ligner alle andres. Der er pligter, der skal overholdes, men der er også hyggestunder med venner og veninder. Med den rette vejledning fra pædagogerne på Jobkollegiet i Brabrand, så kan det heldigvis lade sig gøre at finde en god balance mellem de to.