Fredens Moské i Gellerup drives udelukkende af frivillige kræfter. Ahmad Halimah er en af dem, der åbner moskeen for besøgende i håb om at nedbryde fordomme.
Af Kirstine Saxe Nordal og Lea Foged Pedersen
Ahmad Halimah står på prædikestolen i Fredens moské. Han peger på en digital tavle, der viser, hvornår dagens fem bønner begynder. 43 elever fra Vesterbølle Efterskole står foran Ahmad, da han forklarer, hvordan fredagsbønnen foregår her i moskéen. Rummet er propfyldt hver fredag, så det grønne gulvtæppe med gule blomster, de står på, ikke er til at få øje på.
Ahmad Halimah er frivillig i Fredens Moské, som er tilknyttet Den Arabiske Kulturforening i Gellerup. Moskéen ligger på første sal for enden af en stor parkeringsplads ved Bazar Vest.
“Jeg er vokset op her i foreningen, og gået til fodbold og svømning. Jeg blev ikke frivillig fra den ene dag til den anden. Det skete løbende,” smiler Ahmad, som i dag er 32 år.
Han lægger sin vægt på den ene fod, som ifølge moskéens reglement, kun er dækket af sokker.
Ahmad studerer på Aarhus Universitet. Han var tidligere i gang med en bachelor i Statskundskab, men følte ikke, at han fik det menneskelige aspekt med. Derfor startede han på Arabisk- og Islamstudier i 2016.
“Her snakker man med mennesker og prøver at forstå deres tilværelse og livsanskuelse, så jeg er rigtig glad for det,” udtaler Ahmad.
Ordet er frit
Efter rundvisningen sætter efterskoleeleverne sig på gulvtæppet, og Ahmad giver ordet til dem.
“Så er det nu, jeg forventer at se en skov af hænder,” opfordrer han til spørgsmål.
Rummet er stille.
Det første spørgsmål kommer fra en dreng i midten af gruppen. Han vil vide, hvorfor muslimer skal bede mod Mekka.
Ahmad svarer prompte med et smil: “Gud har sagt, at vi skal be’ mod Mekka, så det gør vi.” Han uddyber sit korte svar, og går så videre til det næste.
Vesterbølle Efterskole er ugens første besøg ud af 4. Det er en stor del af Ahmads frivillige arbejde at modtage besøgende og vise dem rundt, som han deler med 3-4 andre. De opdaterer også moskeens Facebook side og svarer på spørgsmål fra journalister og studerende. Ahmad bruger 6-7 timer om ugen på det, men kommer i moskéen næsten hver dag.
“Selvfølgelig er min tro en stor del af det,” siger Ahmad. Han holder en tænkepause.
“Jeg føler, at jeg er med til at tage et socialt ansvar,” uddyber han om sit frivillige arbejde.
Han vil gerne bidrage til at bringe mennesker tættere sammen. Ahmad synes, at de i moskéen gør et godt stykke arbejde i den retning ved at åbne den for besøgende.
Flødekartofler og fordomme
Snakken mellem Ahmad og efterskoleeleverne falder på fordomme. De ved, at der er mange fordomme over for muslimer. En elev spørger, om Ahmad også har fordomme over for kristne, og Ahmad fortæller om sin første jul.
“Der var kogte kartofler, franske kartofler og brune kartofler. I spiser rigtig mange kartofler.”
Eleverne svarer med latterudbrud, da Ahmad fortsætter rækken af danske kartoffelretter:
“Så er der også flødekartofler og kartoffelmos. Dét er måske en fordom,” siger Ahmad og trækker på skuldrene og smilebåndet.
“Der er mange fordomme, og medierne og politikerne er med til at forstærke dem,” svarer Ahmad mere alvorligt.
Det er de fordomme Ahmad føler, at han er med til at nedbryde, når han tager imod gæster, og svarer på spørgsmål om islam.
“Når folk går herfra, og jeg fornemmer, at jeg har gjort et godt indtryk, så har jeg det godt.” Ahmad tror, at fordomme opstår på grund af mangel på viden.
Morten Hostrup Laursen, 16, er en af dagens gæster fra Vesterbølle Efterskole.
“Flere af mine fordomme om Islam blev aflivet,” siger han eftertænksomt. “Det var spændende at lære om muslimers værdier,” bemærker han. En lille gruppe på 4 elever nikker genkendende.
En af dem, Nina Ladefoged, 16, tilføjer: “Jeg havde ikke så mange fordomme om islam, men i forhold til det man ser i nyhederne, så lærte jeg mange nye ting.”
Fuld fart frem
Efter en times tid er elevernes sidste spørgsmål besvaret og Ahmad takker af: “Jeg håber, at det var lærerigt, og I har fået stillet jeres nysgerrighed.” Eleverne klapper. Ahmad bliver stående, og flere af eleverne kommer forbi ham, og siger tak for i dag.
Da moskeen er tømt for besøgende, tager Ahmad sine sko på. Han finder en sort styrthjelm frem, og stiger op på en orange motorcykel. Han forlader den tomme parkeringsplads med hvinende baghjul.