Du har måske set, at den gamle direktør-villa ved Jaka-fabrikken er til salg. Men hvorfor har arkitektboligen egentlig fået danskernes opmærksomhed? Få det fulde overblik og bliv klogere på, hvad der gør en hærget villa unik.
Af Signe Bay Dahlgaard og Sigrid Glavind
Jaka bov, pølser, skinker i skriver, forloren skildpadde og røde grisetæer. Sådan lyder startskuddet på et konserveseventyr med grisen og den gode Jaka-dronning og Dirch Passer i hovedrollen. Vi giver dig et indblik i de arkiverede fortællinger, som Jaka-fabrikken gemmer på. Historier der giver direktørvillaen den nerve og stemning, som skal lokke købere til at ligge et bud hos Danbolig.
Grisekød på dåse er det lyserøde guld
”Han tror jeg har været i køkkenet hele dagen – min hemmelighed er Jaka” siger slogannet på et af Jakas produkter. Engang var dåsemad og andre færdigretter særdeles moderne og en velhavende spise, og Jaka blev derfor ”First in fine foods”, som billedet ovenover viser. Køleskabe var ikke allemandseje i 50’erne, og med Jakas produkter var madlavningen ikke blot let, men også revolutionerende når det kom til holdbarhed.
Allerede ved åbningen af fabrikken i 1954 kom succesen snigende. Medierne roste Jakas moderne fabrik, og også medarbejderne var glade for sin arbejdsplads.
”Det er vidunderligt, hvad moderne teknik kan præstere.” skriver Kristeligt Dagblad i forbindelse med åbningen. Også Jyllands-Posten var positiv og skrev at ”Initiativ og virkelyst præger nu stedet. Og sådan går det overalt i verden hvor det uproduktive må vige pladsen for det produktive.”
En bedre åbning og modtagelse, kunne Jaka ikke have håbet på. Udover den gode omtale, kom Jaka ikke sovende til kødmagten, inden de måtte dreje nøglen i 2007. Den krølhalede fætter hittede, dog med en hjælpende hånd fra moderne reklamer og salgsstrategier.
En trio i kæmpe brandert
Tre år efter åbningen, havde Jaka brug for et reklame-boost. Og hvem kunne passende reklamere for spegepølser og Jaka bov? Direktør Carl Holst lokkede komikertrioen Dirch Passer, Kjeld Petersen og Oswald Helmuth til Jaka-fabrikken.
I toget fra København til Brabrand havde de dog medbragt en del øl, og da de dukkede op i Brabrand, var de næsten umulige at samarbejde med. I en kæmpe brandert rendte de tre rundt mellem pølser, grisehoveder og store skinker. En farlig, men komisk cocktail, som endte med et par enkle brugbare reklamefotos.
Håndpølser og cykelkonkurrence
For at booste salget endnu mere, inviterede Jaka hvert år børn fra lokalområdet til en ’Jaka-dag’. Først blev der vist tegnefilm, og derefter var der uanede mængder pølser (ja, bare kogte pølser uden noget andet), og til slut en konkurrence. Her havde børnene mulighed for at vinde en ’Jaka-cykel’.
Børnene var ellevilde, og markedsstuntet virkede som smurt: forældrene måtte nu købe de efterspurgte pølser. Salget af pølser steg, og nu manglede Jaka blot at markedsføre sig ude i den store verden.
Ja-kalypso og andre dårlige ordspil
Med alt fra TV- og biografreklamer, artikler i kvindeblade, cocktailmiddage for fødevarejournalister og konkurrencer blev Jaka-navnet udbredt. Snart stod fabrikken for hver tiende dåse kød i forretningerne, og i flere og flere sammenhænge sneg navnet ’Jaka’ sig ind.
Her kan du se en liste over nogle af de ordspil og navne Jaka opfandt:
- Hesten Jaka: En Jaka-agent rejste til Cypern for at reklamere for produkterne. Hvordan gør man det bedst muligt? Agenten købte en galophest og kaldte den Jaka. Når tilskuerne heppede, råbte de ”JAKA!” i kor.
- Ja-kanalsvømning: Langdistancesvømmeren Elna Andersen satte sig for at krydse den engelske kanal i 1959. Jaka tog chanchen og finansierede svømmeren, mod at hun svømmede med Jaka som reklame på badedragten. Og wupti, så havde de sammen opfundet Ja-kanalsvømningen.
- Ja-kalypso: En nat i 50’erne komponerede Svend Lunner en Ja-kalypso melodi. Den blev indspillet sammen med et kor, som også besøgte fabrikken i Brabrand og gav et nummer.
Jaka-dronningen på den røde løber
Dronningen af Jaka, Naomi Warren, var med til at gøre Jaka stort. Hendes firma i Texas samarbejde med Jaka, og besøgte jævnligt fabrikken Brabrand. Og det gik aldrig stille hen. Hun blev hentet i lufthavnen i direktørbilen og blev modtaget som Jakas egen heltinde, med rød løber, fin middag og gaver. Det var så overvældende for Naomi Warren, at hun brød sammen i bilen, hvormed alle tålmodigt måtte vente til hun var klar til at betræde den røde løber.
Eventyret slutter med Tulip
Da en del af andelsslagterierne blev for små til at køre rundt, forsvinder ejergrundlaget for Jaka. Tulip overtager lige inden årtusindeskiftet, og Naomi Warren mister sin royale status. En dag da hun dukker op i Brabrand igen, holder der ikke nogen bil og venter i lufthavnen, der er ingen rød løber og ingen gaver.
Dagen kommer til at symbolisere Jakas forfald, og fra Tulips overtagelse går det ned af bakke. Tulip lukker officielt fabrikkerne i 2007, og uden direktør for Jaka var der heller ingen til at bebo direktør-villaen.
I det naturskønne område lå den bombastiske fabrik og vandt sin succes med moderne salgsteknikker. I dag er fabrikken delvist nedrevet, delvist i gang med en større make-over, og direktørboligen er nu lærred for graffiti og hærværk.
Jaka satte Brabrand på verdenskortet. De historier, som fandt sted mellem 1950 og årtusindeskiftet, bærer direktørvillaen med sig. Dét gør boligen til en eventyrfortæller.
