Af Sofie Harbo Overgaard og Lotte Thorbøll Juhl
Helhedsplanen for Gellerup-Toveshøj er netop sat i gang af Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. En beboer forklarer sit syn på, hvordan området udvikler sig.
”Da mine to gymnasiekammerater og jeg skulle flytte til Aarhus på grund af studiestart, kom vi i lejlighedsnød. Tiden tikkende, og vi fik hverken svar fra ungdomsboliger eller kollegier. Der var ingen andre steder at flytte hen end til Gellerup-Toveshøj”, siger Anders Kristian Kühl, som bor i Gellerup-Toveshøj.
Anders Kühl har boet i Gellerup-Toveshøj siden 2014. Han bor på nuværende tidspunkt i en normal boligblok, som ikke skal fuldstændig istandsættes.
Gellerup-Toveshøj har siden sin opførelse sidst i 1960’erne udviklet sig til at være et socialt udsat boligområde. Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening har derfor udarbejdet en helhedsplan, som har til hensigt at forandre kvarteret til en attraktiv bydel.
”Jeg er stor fan af det, det bliver en god dag, når folk ikke længere associerer ordet ’Gellerup’ med en ghetto. Så længe folk, der har boet her, får ordentlige steder at bo”, siger Anders Kühl.
Et af helhedsplanens største initiativer er at rive de tidligere boligblokke ned og lave dem om til nyistandsatte lejligheder. Derudover ændrer helhedsplanen også Gellerup-Toveshøjs bybillede. Eksempelvis ændres infrastrukturen i håb om at forandre beboernes færdselsmønstre samt muligheden for, at der opstår nye arbejdspladser.
Er helhedsplanen en fair måde at integrere nykommere på?
Ifølge Silvia Adamo, som er lektor i udlændinge- og integrationsret på Københavns Universitet, er der mange definitioner af, hvad god integration er.
”God integration er, inden for mit felt, en kombination af en udlændinges indsats til at være en del af et nyt samfund, sammen med en åbenhed fra det modtagende samfund over for de ny medborgere. Det er en tilpasningsprocs, der går begge veje”, siger Silvia Adamo.
Anders Kühl som er etnisk dansker, og som er bosat i Gellerup, fortæller, at fordommene også spiller ind i beslutningen omkring helhedsplanen.
”Det folk udefra ikke tænker på er, at alle her er helt almindelige mennesker. De fleste prøver at leve deres liv bedst muligt. Jeg har aldrig haft problemer med naboerne selvom, at fem af naboerne hedder Mohammed til fornavn”, fortæller Anders Kühl.
Ifølge Silvia Adamo, er Danmark ikke fuldstændig et multikulturelt samfund.
”Vi har en flerhed af etnicitet, religioner og nationaliteter bosiddende i Danmark. Regeringens politikker promoverer kun én etnicitet og kultur, og det er den danske. Det er den, som nykommere skal integreres i”, forklarer Silvia Adamo.
Foto: Sofie Harbo Overgaard
Om projektet tilhører Adamos definition af god integration, når nykommere udelukkende skal integreres i den danske kultur, er en vurderingssag. Hvis nykommere ikke føler, at de hører til eller, at de har rettigheder til at stemme, så er der ikke tale om integration, men om et heterogent samfund, forklarer Silvia Adamo.
Helhedsplanen skaber bedre forudsætninger for Gellerup-Toveshøj
Helhedsplanen truer den gode integration, hvis nykommere ikke føler sig som en del af planen. Dog er arrangørernes intention bag projektet god, da helhedsplanen vil komme til at understøtte den enkeltes livsglæde, identitet, tryghed og skabe fredelig interaktion mellem mennesker. Anders Kühl, som bor i Gellerup, anser også projektet som et positivt tiltag.
”Nedrivningerne af det gamle og opførelsen af det nye pumper nyt liv ind i Brabrand. I sidste ende hjælper det, når bygningerne i området ikke ligner, at de var undslippet fra Sovjetunionen. Jeg har været vant til at se på det ’gamle’ Gellerup, og det er altid spændende at se, hvad der bliver bygget op eller revet ned”, siger Anders Kühl.
Silvia Adamo, som er lektor i retsvidenskab i udlændinge- og integrationsret, forklarer, at helhedsplanen er en måde at løse parallelsamfundet udvikling.
”Formålet med at identificere ghettoer er at modstå parallelsamfundets udvikling i Danmark. Når vi identificerer et område som en ghetto, så forsøger vi at modvirke, at mange ikke-vestlige indvandrere uden arbejde og uddannelse skal koncentereres i særlige områder”, siger Silvia Adamo.