Kvarteret Gellerup er sat i aktivering. Helhedsplanen skal gøre boligområdet attraktivt for udefrakommende, men milliarder er ikke nok til at ramme målstregen. Gellerups beboere skal i højere grad tænkes ind i planen.
Af Sif Rude og Sigrid Glavind
Klassens ballademager i Aarhus er Gellerup. Betragtningen ligger Chadi Ali Kayed ikke skjul på under dagens bydelsvandring. Han er en af de lokale omvisere, som tager interesserede med bag helhedsplanens kulisse. Tiden er moden til et opgør med kriminaliteten i bydelen, mener han.
I 33 år har Chadi Ali Kayed boet i Gellerupparken. Han kender området sten for sten og er på high five med bydelens unge. På trods af udfordringer holder han meget af at bo i Gellerup.
”Jeg boede i en anden by i en kort periode. Men jeg vendte hurtigt hjem igen. Her har jeg et kæmpe netværk” fortæller Chadi Ali Kayed.
Helhedsplanen bidrager til et trygt Gellerup
Solen smiler gennem de marts-tunge skyer og fuglene er forårskåde; på sådan en dag har Chadi Ali Kayed ikke svært ved at overbevise byvandringens deltagere om Gellerups potentiale. Kun vinden, der farer over de nyanlagte gelleruphaver, udfordrer ham.
Turen går gennem de genetablerede parker, til bygninger, der skyder op som padehatte, flere lejligheder og nye vejnet.
”Aarhus skal bindes sammen med Gellerup og området skal give borgerne tryghed” forklarer Chadi Ali Kayed og fortsætter: ”Men vi har blandt andet problemer med de unges kørsel. De er piv-ligeglade.”
Når det så er sagt, så er kriminaliteten faldet. Det kan de lokale byvandrere blive enige om. Ofte kunne man ikke have bilen parkeret, uden at vende tilbage til en smadret rude, fortæller Chadi Ali Kayed og får bekræftende nik fra forsamlingen. Områderne er åbnet op, og derfor er det svære at begå kriminalitet.
Midaldrende Ahmed Osman er på vej hjem til sin bolig på Jettesvej i Gellerupparken. Han har boet i Gellerup i 15 år og mener, at helhedsplanen er godt for området.
”Det er rigtig godt for os. Jeg håber, at kommunen bliver ved med at bygge. De unge kan være lidt et problem herude. Men sådan er det vel mange steder,” siger han med milde øjne.
Den danske børnefamilie kan ikke redde Gellerup alene
Under gåturen nævner Chadi Ali Kayed ’den danske børnefamilie’. Planen er, at Gellerupparken ikke længere skal være på det danske ghetto-kort. En ghetto er blandt andet defineret ved, at 40 procent af beboerne er arbejdsløse. Det vil kommunen bekæmpe ved at lokke danske børnefamilier til boligområdet.
”Jeg tror det er med til at åbne Gellerup op, så mange bliver opmærksomme på Gellerup som en mulighed” siger Chadi Ali Kayed om de danske børnefamilier. Omviseren ærgrer sig dog over, at problemerne startede for over 30 år siden, da mange tyrkere og østeuropæere flyttede ind i Gellerup.
Chadi Ali Kayed observerer en anden vigtig faktor i Gellerups forandring. I Gellerups blokke bor der for mange arbejdsløse forældre. Når bydelens børn oplever forældrene modtage penge hver måned uden et arbejde, så opstår der et problem, forklarer han.
Derfor er det vigtigt, at helhedsplanen ikke blot bliver rammen om faciliteter som gavner tilflyttere, men også Gellerups nuværende beboere. Chadi Ali Kayed mener blandt andet, at det er vigtigt, at få flere i arbejde.
”Og som jeg plejer at sige: vi går en spændende tid i møde med helhedsplanen. Udviklingen kan vende hele tiden; både til noget godt og knap så godt” siger han alvorligt. Men han er håbefuld.