Nu er tiden kommet til, at vi skal udvise samfundssind og tage ansvar. Ordene fra statsministerens mund har ikke været til at tage fejl af. Men hvad gør man, når man ikke har en lægekittel eller en sygeplejerskeuniform, man kan trække i? Én ting, man kan gøre, er at gå en tur i supermarkedet og handle for nogen af dem, der ikke selv kan bevæge sig udenfor. Det lyder måske banalt, men det gør en verden til forskel.
Af Hans Krogh og Freja Bang
Siden februar måned er antallet af brugere på Rema1000’s hjælpenetværk, Vigo, eksploderet. Over 100.000 personer er nu, ifølge Toke Pihl, der er projektleder hos supermarkedskoncernen, tilmeldt, og hver dag kommer der flere til.
Supermarkedskæden lancerede i 2016 appen, der gjorde det muligt for fremmede at handle ind for hinanden. Det deleøkonomiske initiativ, der fungerer i stil med Uber, GoMore og Airbnb, har eksisteret lige siden. Specielt har det været ældre og syge, der har gjort brug af appen til at bestille varer direkte til hoveddøren, så de ikke selv behøvede at kæmpe sig ned i supermarkedet.
Men på grund af spredningen af Covid-19, har mange danskere valgt at isolere sig i deres hjem. Ikke kun ældre, men også folk med kroniske sygdomme og folk, der på anden vis befinder sig i risikogruppen. Mange af dem, der ikke længere selv kan gå ned i supermarkedet og handle ind til aftensmaden vælger i stedet at efterspørge hjælp igennem Vigo. Pandemien er altså skyld i, at Vigo er mere travl end nogensinde før.
Stine Louise Hansen er en af de privatpersoner, der hjælper andre med at handle igennem Vigo.
”Jeg er enlig mor, så jeg har selv indimellem haft brug for hjælp til indkøb. Når jeg for eksempel har haft en syg søn, har det været skønt, at nogen har handlet for mig. Så ramte coronakrisen, og det satte en del tanker i gang hos mig. Jeg tænkte, at nu havde jeg muligheden for at give lidt tilbage. I denne tid bruger jeg derfor nogle timer hver anden dag på at handle for folk, som ikke selv har mulighed for det af forskellige årsager. Nogle er måske smittede med corona, andre har valgt at gå i frivillig karantæne, fordi de er bange. Dem vil jeg gerne hjælpe.”
Statsministerens ord har tilsyneladende sat sig fast i danskerne. Og Rema1000’s hjælpeapp kører derfor for tiden på højtryk. Det har Mads Veirup, købmand hos Rema1000 Brabrand også lagt mærke til.
”Generelt er antallet af Vigo-ordrer steget markant i de seneste uger. Ikke kun her i Brabrand men i hele landet. I vores butik har vi mange faste indkøbere, som kommer og handler for andre. Dem har vi ofte besøg af i øjeblikket.”
Det samme har projektleder hos Rema1000, Toke Pihl, noteret sig.
”Der har været kæmpestor opbakning fra hele Danmark. I de seneste måneder har vi oplevet en massiv vækst i nye indkøbere i Vigo-fællesskabet. Det er både rørende og bevægende hvor mange, der står klar til at handle for dem, der ikke selv kan.”
For Vigo-brugeren Stine Louise Hansen kom det som en selvfølge at hjælpe andre.
”Jeg meldte mig som indkøber af den simple grund, at jeg havde lyst. Det giver mig glæde at kunne hjælpe, uanset hvad årsagen er. At kunne give folk et smil i denne tid eller høre taknemmeligheden i deres stemme bag døren.”
Før virussen spredte sig i Danmark, var det kutyme iblandt Vigo-indkøberne at ringe på hos kunden og aflevere varerne med et smil, når de åbnede døren. Og eventuelt også hjælpe med at bære de fyldte poser ind på køkkenbordet og få varerne i køleskabet, hvis kunden ikke selv var i stand til det. Men med coronavirus i omløb opfordrer regeringen nu til, at alle holder minimum to meters afstand. Det har gjort, at leveringen af varer nu forløber anderledes end før.
På Vigos egen hjemmeside anbefaler de blandt andet, at man bruger hånddesinfektionsmiddel både før, under og efter indkøb, og at man derudover undgår al fysisk kontakt med kunden, når man leverer varerne.
Stine Louise Hansen sørger også for at tage sine forholdsregler, når hun er fremme på kundens adresse med indkøbene.
”Hvis jeg ved, at kunden er i karantæne og ikke kan åbne døren, sætter jeg poserne med varer på dørtrinnet. Ellers banker jeg på og går et par meter væk fra døren, så vi undgår al fysisk kontakt. Og så har jeg altid sprit og plastichandsker med i tasken.”
For at det ikke skal blive alt for upersonligt, har Stine Louise Hansen dog et lille trick gemt i ærmet, der har til formål at sprede glæde.
”Forleden da jeg var ude at handle, fik jeg den idé at købe et bundt gule roser. Inden jeg afleverede indkøbene hos kunderne, lagde jeg så en fin, gul rose ved varerne. Jeg er bange for, at der i denne tid er mange derude, der mærker ensomheden trykke. Blomsten havde til formål at give et smil på læben og skabe lidt håb, minde dem om at alt nok skal blive godt igen”, forklarer Stine Louise Hansen.
”I dag holder jeg fridag, men i morgen vil jeg tage ud at handle igen. Min søn og jeg vil lave hjerter i papir, som vi vil skrive en lille opmuntrende tekst på, og så vil vi vedlægge et lille marcipanbrød også. Gør jeg bare et enkelt menneske lidt gladere, så er det alt værd.”