Oplev en snak om ramadan med dine veninder. De efterhånden velkendte piger fra podcastet 82DOBBELTX gik tirsdag aften live for at snakke om ramadanen og de pinlige scenarier samt problematikker der hører med.
Af Anne Mie Ryding
Frivillig fasten
Dalia, Rim og Anni diskuterer i afslappede rammer alt fra dårlig ånde til politik, da de markerede starten af Ramadanen. 30 dages fasten fra solen går op til solen går ned, for derefter at slutte af med tre dages lang fest. For mange indebærer ramadanen glæde og værdier som familiesamvær og velgørenhed, men i Danmark er ramadanen ofte også centrum for politiske debatter. Anni har altid været katolsk men fastede for første gang til ramadanens første dag. Selv var hun bekymret for om andre ville se ned på hende når hun fastede selvom hun ikke er muslim; ”Jeg var bange for folk ville se ned på det fordi jeg ikke er muslim men, folk var imponeret over jeg fastede frivilligt.” Både Rim og Dalia er muslimske, og udtrykte hvor sej de synes Anni var for at prøve noget nyt. For Rim er ramadanen, der jo er en af Islams fem søjler, en hellig måned; ”ramadanen, det er at føle med de fattige som er en vigtig pointe, men også for at adlyde gud, og teste sin egen udholdenhed”.
Ramadan og Corona
Selvom det er anden gang der bliver fejret ramadan under pandemien, så er højtiden stadig oppe og vende i de danske medier. Som så mange andre højtider er ramadanen traditionelt en tid hvor man samles med sine venner og familie for at fejre. Under normale omstændigheder ville man mødes med familien til et overdådigt måltid når solen er gået ned. Ramadanen skaber derfor meget bekymring blandt politikere og kommuner ifm. Coronarestriktionerne. Sundhedsstyrelsen har selv ønsket en god ramadan og udlagt gode råd til at holde en sikker ramadan. Sundhedsstyrelsens udmeldelse har dog udløst negative reaktioner hos flere, der ikke mener der skal ønskes god ramadan.
Dette er en fordom Rim har mødt mange gange, og de negative reaktioner udløser også irritation hos hende; ”Det kunne være fedt hvis man ikke tænkte, ”nej det skal du da ikke sige, det er ikke en kristen højtidelig begivenhed””. Bekymringen for at ramadanen udløser en stigning i smitten skaber også undren hos Dalia, som kommenterer at muslimer selvfølgelig ikke selv gider smittes. Præcis som at jul og påske kan fejres forsvarligt, så kan ramadanen også. Rim udpeger det føles som om der er mere negativ fokus på muslimske højtider ift. Coronasmitten, og knap så meget opmærksomhed på kristne højtider som påske. På trods af coronarestriktioner ser Rim og Dalia stadig frem til at fejre eid, som ifølge Rim bliver fejret med selvforkælelse og tøjkøb.