Både FN og udenlandske eksperter kritiserer Danmarks ghettoliste. Men hvor kommer ”ghettoen” fra og hvad betyder det når vi stempler boligområder som ”ghettoer”?
Af Tabitha Knudsen
“Ghettoen” – fra Venedig til Århus
Når man googler ordet ”ghetto” er det første der dukker op et billede fra google maps af Gellerupparken i Brabrand, dette skyldes måske min geografiske placering i skrivende stund, nemlig Århus. Ikke desto mindre er det et slående billede.
Derudover dukker også en ordbog- definition af ordet frem. Definition lyder ”en ghetto er en bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse”
Ordet ”ghetto” har en lang historie og blev for første gang brugt om et jødisk kvarter i Venedig. Hvor det i 1516 blev besluttet, at byens jøder skulle bo på en lille ø i byen, hvortil broerne kunne lukkes. Begrebet kan dog også stamme fra det italienske ord ‘Borghetto’, som betyder ”et lille kvarter”, eller fra det hebraiske ”get”, der betyder afsondring eller separation. I dag bruges ordet om områder der er stærkt isolerede fra det øvrige samfund.
”Ghetto” fandt sin vej ind i det danske sprog op igennem 90’erne og fik en fast plads efter Anders Fogh Rasmussens nytårstale i 2004 hvor han udtalte ”ghettodannelser fører til vold, kriminalitet og konfrontation” og siden er ”ghetto” blevet brugt flittigt i den offentlige debat.
Ghettolisten
I 2010 introducerede den daværende regering ghettolisten, som er en liste over udsatte boligområder i Danmark, den er udkommet hvert år i december lige siden. Danmark er det eneste nordiske land der operer med sådan en liste. Listen deles op i tre grupper; udsatte boligområder, ghettoområder, og hårde ghettoområder.
Et boligområde er den dag i dag en ”ghetto”, hvis den har mere end 1.000 beboere og opfylder mindst to ud af fem kriterier. Kriterierne handler om niveauet af beskæftigelse, kriminalitet, indkomst, uddannelse og andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund.
Kritik af ghettolisten
Ghettolisten har i årevis fået kritik for at stigmatisere og stemple de mennesker som bor i områderne, samt at reducere dem til problemer og stereotyper. Mange kan ligeledes ikke genkende det billede som bliver tegnet af deres boligområde af politikere, som taler om ”parallelsamfund”, høj kriminalitet, utryghed og så videre. Alt dette har ramt mange mennesker som er glade for at bo der hvor de gør.
Det er ikke bare herhjemme, at ghettolisten får kritik. FN har også kritiseret Danmark for at kategorisere områder som ”ghettoer”. FN’s kritik falder blandt andet på at et af kriterierne, der kvalificerer et område som ghetto på baggrund af andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund – og det er diskrimination ifølge FN.
”Ghettopakken”
I 2018 blev ”ghettopakken” vedtaget, det var den plan som skulle skabe ”ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”. Planen lyder på nedrivninger af almene boliger, salg af boliger til private og omdannelse af boliger til ældre-og ungdomsboliger. Familieboliger må nemlig kun udgøre 40 procent af boligområderne i 2030. I Århus betyder det at 345 boliger allerede er revet ned, og at der planlægges nedrivning af yderligere 600 boliger.
Samfundsopfattelse af ghettoen
Hvad betyder det når man bruger ordet ”ghetto” om et område. Brian Arly Jacobsen som er religionssociolog, lektor og ph.d. siger at der er uundgåelige konsekvenser ved at bruge ghettobegrebet
”Det er et ord, der giver dig mulighed for at slette enkeltpersoner og skabe kasser for en gruppe af mennesker, der af omverdenen tvangsmæssigt tilskrives særlige karakteristika, såsom kriminelle, udanske eller uden ønske om at deltage i samfundet som borger. Der sker en langsom dehumanisering af beboerne i de omtalte kvarterer, som gør, at majoritetsbefolkningen lettere accepterer særlovgivning om disse kvarterer”
Der er altså nogle bestemte karakteristika som følger med når man bruger ordet ”ghetto”. Som for eksempel kriminalitet og (gud forbyde det) udanskhed. Den diskurs der hersker omkring ordet ghetto er så forankret i vores historie og kultur – at med det samme man hører ordet, har man et mentalt billede af hvad der er tale om, og nu med ghettolisten også en konkret liste over boligområder klacificeret som ghettoer i Danmark.
Skrot ghettolisten
Den franske ghettoforsker Loïc Wacquant siger i et interview med Politiken helt tilbage i 2013, at den danske ghettoliste bør droppes:
”For hvad sker der, når vi kalder et område for en ghetto? Beboere med job, de veluddannede og de med ressourcer flytter væk så snart, de kan komme til det. For hvem har lyst til at sige på arbejdet, til en jobsamtale eller på studiet, at man bor i en ghetto?… Min opfordring til de danske politikere er: drop jeres syge ghettolister”.
Borgerforslag mod ghettolisten nedskudt
Fynske Ibrahim El-Hassan stod bag et borgerforslag om at stoppe nedrivningen af boliger i ghettoområder og helt afskaffe ghettolister. Borgerforslaget som blev fremsat i juni 2020, og fik underskrifter fra 55.000 personer og dermed nok til at få sagen behandlet i folketinget. Her i starten af april faldt dommen så, og der var bred enighed i folketinget om at ghettolisten var kommet for at blive.