I nutidens danske politiske landskab er ordet ghetto ofte i brug. Ghetto bliver også brugt i nye forbindelser under pandemien, nemlig hvorvidt ghettoer udgør en smittefare. Det kan nemlig være en del af smittestigninger i områder hvor mange beboere ikke forstår dansk, og dermed ikke kan følge med i statens udmeldelser om restriktioner. Men hvad betyder ghetto egentlig? Og hvad er en ghetto i Danmark hel præcist?
Af Anne Mie Ryding
Hvis vi dykker ned i historien af ordet ghetto befinder vi os i Italien. I dag er der stadig mange sprogeksperter der diskuterer oprindelsen af ordet, er det italiensk, hebræisk eller latin? Man kender ikke med sikkerhed roden af ordet, men betydningen indebar originalt et kvarter i en by, mest Italienske, hvor jøder var begrænset til at bo. Flere steder i Europa i senmiddelalderen blev der oprettet begrænset områder til det jødiske folk, og i Venedig blev området, navngivet ghetto, oprettet i 1516. Det var først da Napoleon annekterede republikken Venedig i 1797, at ghettoen blev opløst. Senere i ghettoens historie befinder vi os i Nazityskland, hvor jøder i østeuropæiske byer så småt blev forflyttet til nye begrænsede områder. Fra starten af 1900-tallet bliver ghetto også brugt om ikke-jødiske bydele, blandt andet spredtes begrebet ghetto i USA, hvor den velkendte ghetto Harlem udviklede sig grundet migrationer til storbyerne. Ordet ghetto har derfor en lang historie vædet ind i segregation og had, og det gør brugen af ordet langt mere kompliceret end så mange andre.
Ghettoer i Danmark
I den danske ordbog betyder ordet ghetto en fattig eller isoleret bydel med en ensartet befolkning, som ofte har en bestemt etnisk baggrund eller er fra en bestemt samfundsklasse. Selvom Gellerupparken i Brabrand kaldes en ghetto, så er den faktisk præget af diversitet med en sammensætning af mere end 80 forskellige nationaliteter. Regeringen har også en anden definition af ghetto, nemlig et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Udover det er der også fire kriterier et boligområde kan opfylde, for at blive sat på den danske ghettoliste. I skrivende stund er Gellerupparken stadig på listen med stemplet ”hård ghetto”. Ordet bærer forståeligt mange negative konnotationer. Kriminalitet, fattigdom, underuddannet. Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Knud Erik Hansen, udpeger i en kronik; ”At bo i et område, der kaldes for en ghetto, er derfor blot endnu en bekræftelse på, at de ikke er værdsat af det almindelige samfund”.
Et ord med magt
Boligminister Kaare Dybvad (S) er selv modstander af brugen af ordet ghetto, men hvor meget ville det ændre at ”slette” ordet ghetto? Pigerne fra podcastet 82DOBBELTX, skabt af Gellerup Live, tvivler stærkt på at Gellerups ry ville ændre sig hvis det blev fjernet fra ghettolisten. Anni Nguyen, en af pigerne fra podcastet deler sin mening; ” Nej, overhovedet ikke. Så skulle det være hvis hele ghettolisten blev fjernet generelt. Jeg synes da også, det på en eller anden måde er nedtrykkende for befolkningen at der skal laves målgruppe eller nogen skal lægges i en kasse.” Pigerne har ikke som sådan diskuteret begrebet ghetto før, men de er alle oprindeligt fra Århus V, og befinder sig ofte i Gellerupparken bl.a. i led med deres podcast. ” Altså en ghetto for os er jo egentlig bare noget systemet eller samfundet har valgt at kalde det pga. at der er flest beboere i området der ikke har et arbejde eller modtager offentlige ydelser, så det er mest det, det betyder for os. Selvfølgelig er der kriminalitet herude, men det er jo ikke det der fylder” udtaler Dalia El Dirawi. I Gellerupparken og Toveshøj er de truet med nedrivninger af boligblokke for at leve op til kravet om at familieboliger højst må udgøre 40 procent i de mest udsatte boligområder i år 2030. De berørte beboer bliver flyttet til almene boliger. Udover dette består regeringen ghettoplan af flere punkter omhandlende kriminelle, et foretagende mange tror plager Gellerupparken men som beboerne ikke selv kan genkende.
”Jeg synes bare, det er synd, man er gået hen at sige, at definitionen af ghetto bare er lig med kriminalitet, for det passer jo ikke, så er man stemplet med dét. For det er det, der bliver lagt vægt på, altså lige så meget der sker på gaderne i ghettoen, lige så meget sker der også på de almindelige veje inde i Aarhus” udtaler Jasmen fra 82DOBBELTX, hende og de andre piger fra podcastet kan godt genkende fordommene der følger med ordet ghetto.
Fremtiden for Gellerup
Dalia El Dirawi bliver ofte mødt med fordomme om frygt, når hun fortæller hvor hun bor: ”Altså jeg har jo oftest mødt den der ”ej er du ikke bange for at gå rundt alene?” Jeg synes også bare det er en overdrivelse, selvfølgelig er der skyderier en gang imellem, selvfølgelig er der drab, men det er da ikke hver dag, det er rigtig sjældent. Efter at helhedsplanen er kommet ind, og der har været de her nedrivninger, så er der også sket en markant ændring ift. Kriminalitet, den er jo faldet en del, og det kan man også mærke herude. Man føler sig tryg ved at gå rundt herude. Men ikke nok med, at man kommer fra et socialt belastet område, så er det også farligt i nogens øjne, og det er en overdrivelse.” Til slut fortæller Anni Nguyen hendes forventninger til Gellerupparkens ry i fremtiden; ” Jeg tænker, det kommer til at tage rigtig mange år før folk associerer gellerupparken med andet end ordet ”ghetto”.”