Af Stine H. Tranegaard Korsgaard
Hvorfor slog Gellerupplanen fejl? Kommer Helhedsplanen For Gellerup til at hjælpe, og er der overhovedet et problem? På trods af adskillige eksperters udtalelser om, at Gellerups bygninger er fantastisk arkitektur, er flere af boligblokkene ved at blive revet ned. Der skal bygges nyt, det hele med henblik på at forandre det fra et socialt udsat boligområde, til en attraktiv bydel af Aarhus.
De høje betonbygninger af brutalistisk bravur ligger afsides fra Aarhus midtby. Boligbyggeri i forstæder, der ender i en separation af beboerne fra de omkringliggende byer, er en tendens, som er set verden over, blandt andet i Frankrig, England og USA. Oprindeligt blev Gellerupplanen skabt i slutningen af 1960’erne med henblik på, at folk med gode økonomiske midler skulle få lyst til at flytte derhen. Boligerne blev designet af nogle af områdets mest velansete arkitekter. Planen slog fejl: I stedet er det nu blevet kendt som et ”ghettoområde” med dårligt ry, hvor flere af bygningerne, trods protester fra de lokale og kritik fra landets arkitekter, er ved at blive revet ned – en proces, der har været i gang i flere år og ifølge planen fortsætter frem til 2030.
Frederick Rickmann er arkitekt og urban designer. Han har studeret i flere lande, hvor han kortvarigt var på arkitektskolen i Aarhus. Lige nu arbejder han med byplanlægning i Kina, hvor han trækker på sin erfaring fra Europa.
”Selve arkitekturen er på et europæisk plan af meget højt niveau, både byggeteknisk og indretningsmæssigt.” Fortæller den internationale byplanlægger, der i 2014 skrev artiklen ”Architectural Paradox: the Gellerup Park in Aarhus” hvor han giver udtryk for, at nedrivning af boligblokke blot for at bygge nyt, ikke er en løsning på problemerne.
”I Danmark har man gjort det godt: Selve ideen om placeringen af boligblokke er på mange måder meget demokratisk med en høj kvalitet af indretningsplanlægning og materialevalg. Det er meget flot arkitektur i virkeligheden. Fejlen i Gellerup ligger et andet sted. Der ligger et paradoks i, at det blev en ghetto, en slum, og spørgsmålet er hvorfor.”
Det er tilsyneladende ikke i bygningernes kvalitet, men derimod byplanlægningen, der ikke var gennemtænkt; En problematik, der ligger til tiden, hvor Gellerupplanen blev skabt.
”Jeg har set forskellige steder i Frankrig og Storbritannien, hvor den samme slags fejltagelse blev lavet: På trods af bygningernes kvalitet, er de ikke en succes. Det største tegn på, at det ikke er en succes, er at der er et meget stort antal af boliger med mennesker af præcis den samme indkomstklasse”. Tendensen hører til en periode, hvor man skilte industri, kommercielle jobs og butikker ad. Man lavede zoner i byerne: Et sted til boliger, ét til kontor, ét til erhverv og ét til industri. ”Det her mangel på et miks gør, at man ikke kun i Danmark, men også andre lande, har udviklet slumarealer. I 1960erne kan jeg godt huske i Skotland, at der var områder med bandekriminalitet, og det havde ikke noget med indvandrere at gøre: Det var unge mænd med lav indkomst og dårlig uddannelse, som var i banderne,” tilføjer han.
Problemet handler altså mere om folk af samme social klasse i områder med et ensrettet formål, frem for at beboerne kommer fra bestemte kulturer eller lande. ”Det var også det, man opdagede i USA: Så er der for eksempel steder, hvor gaderne og parkeringspladser i visse tidsrum bliver som ørkener, og det fremmer kriminalitet. Dårlig belysning og mangel på et naturligt flow af mennesker, det er dårligt. Alle disse små ting gør, og har gjort i de tidligere årtier, at mange steder ligesom Gellerup, er blevet til uønskede, usikre områder. ”
Hvordan kommer man det til livs? Rickmann mener, at det handler om at kigge på, hvilket formål Gellerup har, så det ikke bliver ensformigt, men i stedet finder sin egen identitet og rytme. Han sammenligner Gellerup med en anden bydel i Aarhus, nemlig Frederiksbjerg: Et sted med små virksomheder, kontorer, restauranter og både ejer- og lejelejligheder. En naturlig bymæssig planlægning af Gellerup til både beboelse og andre funktioner som for eksempel småerhverv, kulturtilbud og måske et universitetsfakultet kunne løfte området.
”Man kan spørge: Hvilket formål har Gellerup? Det er ikke et sted, man bare går hen. Så bare det at bygge en vej igennem Gellerup, hvor det er en naturlig del af byen i stedet for at gøre det til en bebyggelseszone, det hjælper. Hvis man kigger området omkring Botanisk have og Vestervang er der stort set samme arkitektur, men ejergruppen og beboergruppen er helt anderledes.”
Den aktuelle helhedsplan for Gellerup og Toveshøj sker i samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus kommune. Her skal nogle af områderne, hvor boligblokke rives ned, give plads til nye erhverv, platforme for sociale og kulturelle tilbud, samt gøre stedet attraktivt for besøgende. Andre blokke rives ned, for at der skal bygges nye boliger samme sted.
Spørger man nogle af de lokale, er der meget blandede reaktioner på de løbende forandringer i Gellerup. De er glade for de grønne arealer og ønsker et blomstrende kulturliv, selvom de har svært ved at genkende det billede af området, der er blevet fremstillet i medierne. Én af dem er 34-årige Dennis, der har boet der i 3 år. ”Jeg kan godt lide det store græsareal. Jeg synes, det er supergodt, at der er kommet flere kulturelle tilbud og småerhverv til, for eksempel Bazaren. Men jeg kan slet ikke genkende mediernes fremstilling af Gellerup. Jeg oplevede mange fordomme, da jeg fortalte folk, at jeg skulle flytte herud, men jeg har aldrig haft nogen problemer.” En anden lokal er Nimet, der har boet i Gellerup i 45 år og har set det ændre sig gennem tiden. ”Bygningerne er fine! Menneskerne er lidt blandet.” siger hun og fortsætter: ”Det er en god idé med flere butikker og mere kulturliv. Her er lidt kedeligt, hvis man ikke kender nogen.” Flere påpeger, at mediebilledets fremstilling af Gellerup er meget unuanceret, og at de uroligheder som forekommer, hører med til at bo et sted med mange mennesker. Ligesom det også sker i Aarhus midtby.
Spørgsmålet er stadig, om det kan forsvares at rive boligblokke ned for at skabe nyt, hvis beboerne hverken ønsker det eller oplever problemer i deres hjem. Eller: hvor går grænsen mellem, hvad der er nødvendigt at ændre for at danne et bedre bymiljø, og hvad der er nedrivning blot for nedrivningens skyld.
Man kan læse mere om Frederick Rickmans arbejde på hans hjemmeside.
Helhedsplanen For Gellerup og Toveshøj findes på http://helhedsplanengellerup.dk