(Billedet er fra 1972, taget af Niels Henrik Bech. Foto: Arkiv.dk)
Kolde betonblokke, parabolaltaner og parrallesamfund. Sådan tænker de fleste nok i dag om det enorme 70’er boligbyggeri Gellerup, der med sine tårnhøje betonblokke skuer ud over Brabrand og Aarhus V. Historiker og postdoc ved Aarhus Universitet Mikkel Høghøj tager os en tur med tilbage til dengang Gellerupplanen stod som modernismens højborg.
Skrevet af Theodor Langston
TV, køleskabe og charterrejser med Simon Spies fylder i danskernes bevidsthed og bankbog i 1960’erne. Der hersker en enorm økonomiske fremgang, og velstanden stiger til helt nye højder. Med ønsket om at afhjælpe den vilde boligmangel og skabe rammerne for det enorme velstandsløft, der kun ser ud til at fortsætte, tegner Aarhusarkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo Gellerupplanen. Et projekt der skulle huse over 10.000 mennesker hjulpet godt på vej af industriens udvikling af præfabrikerede bygningselementer.
Det der i sin samtid skulle danne rammen for middelklassens nye liv udviklede sig hurtigt til et socialt boligbyggeri, og i dag står Gellerupbyggeriet foran en større nedrivningsplan. Men hvilke tanker lå bag boligbyggeriet, og hvad var samtidens forhåbninger til det nye urbane centrum?
Det gode liv
Historiker og postdoc ved Aarhus Universitet Mikkel Høghøj har studeret en række danske boligbyggerier, der sammen med Gellerupplanen blomstrer op i slutningen af 60’ernes Danmark. Han fortæller, at Gellerupbyggerierne ikke udelukkende blev til i en modernistisk dansk strømning, men i en bevægelse der foregik på tværs af lande i den vestlige verden:
”De tanker der lå bag Gelleruplanen var meget tidstypiske. Det var ikke noget, der var udelukkende specifikt for Gellerup-byggeriet, men noget man ser praktiseret gennem byplanlægning og boligbyggeri flere steder i Danmark og i store dele af den vestlige verden i efterkrigstiden.”
Gellerupplanen tegnede sig altså ind i en ny modernistisk stil, hvor man troede på idéen om, at man kunne designe det gode liv og det gode hverdagsliv gennem arkitektur og bymiljø:
”Der var en tro på planlægning som et værktøj for social-ingeniørkunst”, fortæller Mikkel Høghøj.” At boligområder som Gellerup ikke bare er tænkt som boligområder men som urbane totaliteter”.
Med urbane totaliteter henviser Mikkel Høghøj til idéen om at ville skabe en slags by i byen, hvor en lang række faciliteter som indkøbscentre, svømmehal, fodboldbaner og daginstitutioner skulle danne rammen om det gode liv. Byen Gellerup
Forbrugerismen og fællesskabet
Den gennemgribende øgede velstand op gennem 60’erne med fuld beskæftigelse og en fordobling af reallønnen skabte et øget fokus på forbruget og blev centrum for den nyeetablerede urbane totalitet i Brabrand.
“Det er tydeligt at idéen om velstand lå som en integreret del af tankerne bag Gellerupplanen”, fortæller historiker og postdoc Mikkel Høghøj.
Salgspjecen fra 1972 for Gellerupbyggeriets lejligheder gør derfor også meget ud af at beskrive den lette adgang til forbrug: ”Det skal være nemt at shoppe for beboerne i Brabrand Boligforening”, lød det dengang. Gellerup Centeret, der i dag hedder City Vest, skulle tilbyde en indkøbstur der var ”menneskevenlig”, hvilket ifølge datidens forståelse indebar ”rullende fortov, bænke og solpladser”.
Samtidig stod idéen om fritidsfælleskabet meget centralt i boligbyggerierne i 1960’erne. Mikkel Høghøj fortæller, at fælles for næsten alle de store byggerier i 1960’erne er, at det er almene boliger:
”Der var en forhåbning om, at disse boligområder af sig selv ville kunne producere tætte fællesskaber ud af vildt fremmede mennesker”, siger han og henviser til det, efter datidens standard, enorme udbud af fritids- og foreningsaktiviteter byggerierne åbnede op for.
Med de mange aktiviteter i den nye bydel opstår der på tegnebrættet den funktionalistiske idé om at funktionsopdele rummet, således at hvert enkelt rum er tiltænkt sin egen funktion. En tanke, der vinder ind i efterkrigstidens arkitektur.
(Her ses repræsentanter for Brabrand Boligforening og Brabrand-Årslev Kommune. Til højre ses arkitekt Knud Blach Petersen. Foto: Arkiv.dk)
Form følger funktion
I efterkrigstiden dominerer funktionalismen de arkitektoniske idéer. ”Form følger funktion”, lyder det kendte motto, med henvisning til at det udvendige design skal afspejle dets indvendige funktioner.
Knud Blach Petersen og Mogens Harbo lod sig også inspirere stærkt af de modernistiske og funktionalistiske tanker, og Mikkel Høghøj fortæller, hvordan Gellerupbyggeriet langt hen ad vejen er designet ud fra en funktionalistisk og modernistisk planlægningstankegang:
”Det er meget tydeligt i Gellerup, at de funktioner som arkitekturen giver, og de rammer de skaber for hverdagslivet er vigtigere end deres æstetiske udtryk”.
Med ønsket om at skabe et område, der kunne fungere som en aflukket og selvstændig enhed blev funktionalismens idé væsentlig.
”En af grundtankerne i modernismen er, at man funktionsopdeler bolig, rekreation, infrastruktur og arbejde”, fortæller Mikke Høghøj, således at der er forskellige rum til forskellige formål.
Det funktionsopdelte rum betød både noget i forhold til de større rum som f.eks. trafikken, hvor vejen havde det ene formål at blive kørt på af biler og stisystemerne mellem blokkene havde det ene formål at blive benyttet af gående. Men også inde i boligerne var der modernistiske funktionsopdelinger: altaner var til at opholde sig på og affaldsskakte til husholdningsaffald. Kun hvis rummet blev benyttede til den rigtige funktion ville helhedsplanen for Gellerup fungere.
Det sociale boligbyggeri
Gellerup bliver i dag anerkendt som et socialt boligbyggeri og blev aldrig middelklassens højborg, med de modernistiske teknologiske muligheder udnyttet til fulde. Mikkel Høghøj vil dog ikke tillægge funktionalismen skylden for udviklingen, men understreger dog, at funktionalismen ikke stod sin prøve.
”Funktionalismen og de teknologiske elementer der var gennemgående for Gellerupbyggerierne var tænkt ud fra ideelt set en form for brug, men i praksis åbnede de op for flere forskellige måder at bruge det på”, fortæller han.
Det resulterede i at folk brugte altanen til at tørre tøj på, benyttede affaldsskaterne som småt brændbart og tog indkøbsvogne med hjem fra indkøbscenteret og kastede dem ud over altanerne i stedet for at aflevere dem tilbage. Mikkel Høghøj fortæller, at man i starten af 70’erne, allerede kort efter de første Gellerupbyggerier stod klar, mistede middelklassen til parcelhusene:
”Derfor ender det også med, at folk der ikke har så mange andre muligheder flytter til Gellerup, og Gellerup får betegnelsen ’samspilsramt’ hæftet på sig”, fortæller han.
Gellerupplanen blev altså kun kort en middelklassens højborg, og hen over den kommende årrække står 600 boliger til at blive revet ned ifølge den nye helhedsplansaftale mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. Målet er at sikre at Gellerup og Toveshøj, der i øjeblikket står på listen over hårde ghettoområder ikke længere vil være at finde dér i 2030.