Brabrands eneste museum er lukket grundet regeringens restriktioner. Men vi har fået eksklusiv adgang. Gellerup Museum er et kig ind i det intime rum bag den hårde og historiske ghetto. Og indblikket er vigtigere end nogensinde før.
Af Joakim Kruse Rasmussen, 19. april 2021.
Lyset stormer ind ad de store vinduer, der vender ud mod den ene altan. Strålerne rammer lædersofaen, sofabordet med de mønstrede kakler, vægdekorationen vævet i uld og lampen af ler, der hænger fra loftet. Alle tænkelige nuancer af brun er repræsenteret i stuen. Lyset strømmer ind i den lejlighed, der er bedre kendt som Gellerup Museum.
Gellerup Museum er placeret i en 129 kvadratmeter stor femværelseslejlighed på Gudrunsvej i Gellerup. Bygningen ligger i Gellerupparken, et boligbyggeri opført mellem 1968 og 1972. Opgang nummer 16 er en ganske almindelig opgang med tre lejligheder på hver etage. Og på sjette sal til højre findes Gellerup Museum.
Lejligheden har en imponerende udsigt. Den vestvendte altan kigger ud over hele Brabrand, på søerne, på nybyggeriet og på de gamle, originale boligblokke. Altanen, der vender mod øst, giver kig til centrum, til havnen og helt til Mols. Men det er udsigten mod lokalmiljøet, vi snakker om.
Helle Hansen er frivillig ved Gellerup Museum. Hun mener, at det er altafgørende at tilbyde offentligheden et ærligt og upoleret indblik i en bydel, der møder mange fordomme og anklager.
Gellerup er meget mere end det problematiske, udsatte boligområde, mange mennesker fokuserer på. Gellerup Museum skæver ud over hele Brabrand – men mens man har mulighed for at kigge ud og nyde udsigten, er museet også en unik mulighed for at kigge ind.
”Vores gæster ser, hvordan det ser ud. De kan se sig omkring og lugte i opgangen på vej op, når der bliver lavet mad. Man får et råt og ubeset indblik i, hvordan det i virkeligheden ser ud. Opgangen er slidt, den er ikke blevet malet de sidste sytten år. Man maler kun hver tyvende år i en boligforening. Og ellers må man leve med det, der er. Der er slid, når der bor så mange mennesker.”
Museet har udsigt til flere af de boligblokke, der lige nu trues af nedrivninger af den såkaldte Helhedsplan. En plan, der strækker sig mange år tilbage, og som længe har presset beboerne i området. Museet ligger midt i orkanens øje – med udsigt til både nybyggeri og blokke, der muligvis synger på sidste vers, er et besøg på Gellerup Museum det tætteste, man kommer på rent faktisk at flytte ind.
Helle Hansen har været med fra starten. Gellerup Museum slog dørene op i 2010, og den 31. marts 2021 kunne de frivillige se tilbage på 11 gode år med mange besøgende. Men selvom dagen ikke blev tilbragt i fællesskab, var der alligevel noget at fejre.
Borgmester Jacob Bundsgaard meddelte i slut februar, at museet vil modtage støtte de kommende fem år. Og den gode nyhed falder på et tørt sted, da museets fremtid længe har været usikker. Huslejen skulle betales, og midlerne var ved at løbe ud. Men med støtten fra Aarhus Kommune er huslejen sikret, og Gellerup Museum kan fortsat byde mennesker velkommen i det intime rum bag ét af Danmarks mest kendte ghettoområder.
Et godt mødested
Helle Hansen har som medlem af Brabrand Boligforening altid været meget aktiv i området. Hun er vokset op i Brabrand og har haft sin barndom mellem de høje boligblokke. Hun har mærket Gellerup på egen krop, og hun kender området ud og ind – kender til dets udfordringer og alt det positive, det har at byde på.
Gellerup Museum har også tidligere inviteret til foredragsaftener. Her har en tidligere bandit, der nu er blevet en god fyr, som Helle Hansen præsenterer ham, fortalt om sin tid i Gellerup. Han berettede om en problematisk tid men forklarede også, hvordan han nu er kommet på et bedre spor.
Foredragsaftenerne på museet er til for at give indsigt i det udfordrende aspekt af Gellerup, som mange fæstner sig ved. Og udlægningen af et livs mange facetter sætter udfordringerne i perspektiv.
Det er netop dette, der er visionen bag Gellerup Museum. Helle Hansen fortæller, hvor vigtigt det er at fortælle og give adgang til menneskerne bag det fordomsramte boligområde samt de historier og forklaringer, der her er at finde:
”Der er noget landsby over Gellerup. Her er meget naboskab, og folk kender hinanden. Vi kender også banditterne – og de er jo ikke banditter hele tiden. Det er et rigtig dejligt sted at bo, og det vil vi gerne vise frem.”
Museet har også introduceret projektet Bag om blokken – vandrehistorier i Gellerup. Et projekt, hvor gæsterne guides rundt på en tur gennem Gellerup af lokale beboere. Gåturen starter og slutter ved Gellerup Museum, og undervejs deler beboerne egne personlige erfaringer og oplevelser med området samt fakta om lokalmiljøet.
Konceptet vandt i 2014 Den Kriminalpræventive Pris, som blev overrakt af Justitsministeriet. Museet formåede at skabe et mere nuanceret billede af det sociale boligområde – et billede, der sætter sig imod fordommene og den stereotype tankegang, og som ifølge Helle Hansen er vigtigt at opretholde.
En lysere tid
Gellerup Museum måtte lukke ned i december 2020 grundet regeringens restriktioner. Aktiviteten havde inden det længe været på et lavt niveau grundet manglende økonomisk støtte. Men med den gode nyhed fra borgmester Jacob Bundsgaard går museet forhåbentligt en lysere tid i møde.
Helle Hansen forklarer, at visionen bag Gellerup Museum stadig står klart. Og historien bliver kun vigtigere og vigtigere at fortælle. For Gellerup er noget ganske særligt. Det er et boligområde med stærkt sammenhold i kraft af den diverse sammensætning af de mange forskellige kulturer, religioner og mennesker, der er at finde. Museets rolle i denne forbindelse er at bygge bro mellem disse kulturer ved at åbne døren ind til det intime rum.
Museet giver mulighed for at kigge ind i privaten og lægge ører til en fortælling om et historisk og landskendt område. Og det er inde i privaten, at vi bliver bevidst om, at vi ikke er så forskellige, som vi tror. Det er når, vi sænker paraderne, at vi finder ud af, hvor meget vi ligner hinanden.
Det er derfor, at det er vigtigt, at Gellerup Museum findes – for at fortælle, at Gellerup ikke bare er et problematisk og tilbagevendende punkt på den danske ghettoliste.