• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Aktuelt / Gellerup Museum fortæller lokalhistorie

Gellerup Museum fortæller lokalhistorie

1. april 2019 by 8220taetpaa


Udsigten fra Gellerup museum peger
både mod fortiden og fremtiden.

Lokale ildsjæle har i 9 år fortalt om Gellerups og Toveshøjs fortid, nutid og fremtid. Det markerede de søndag eftermiddag med et åbent hus arrangement.

 Af Nikolaj Granild

Hvad der startede med 3 gårde, er i dag Danmarks største boligkompleks med repræsentanter fra mere end 80 forskellige lande. Denne udvikling har man siden 2010 formidlet videre på Gellerup Museum. I den tid har mange forskellige mennesker været igennem lejligheden på Gudrunsvej, og langt de fleste har været overrasket over, hvad der er blevet fortalt:

”At boligerne ikke er bygget til indvandrere, har været en oplevelse for mange,” lyder det fra Helle Hansen, der er en af de frivillige på stedet.

 

Historien kan mærkes

Gellerup og Toveshøj blev opført i perioden 1968-72 med tanken om, at aarhusianerne fik nye boliger som erstatning for de gamle huse inde i midtbyen:

”Visionen var at give gode boliger til borgerne inde i Aarhus. Man skulle komme hjem til Gellerup og ikke arbejde her,” fortæller Helle Hansen, der selv flyttede hertil som otteårig i starten af 1970’erne.

I lyset af oliekrisen og Brabrand Boligforening var tæt på at gå konkurs i 1976, stod mange lejligheder tomme i området. Dette gav plads til, at tyrkerne i første omgang kom hertil. Efter det kom indvandrere fra flere steder i verden. Heriblandt folk fra Libanon, Somalia og Østeuropa.
”Hver gang der er sket noget ude i verden, har man kunnet mærke det her,” mener Helle Hansen.

 

Guidet ture i Gellerup

Udover at formidle områdets historie arrangerer Museet også guidede ture rundt i Gellerupparken. Her kan man blive vist rundt og få fortalt områdets historie af en af de lokale frivillige. Her kan man opleve en guide, der er i øjenhøjde med de besøgende, fordi det er de lokale selv, der fortæller.

En af de frivillige guides er Anett Christiansen:
”Vi vil fortælle om området fra beboernes vinkel,” fortæller hun.

Initiativet til turene startede i forbindelse med Aarhus Festuge i 2013 under navnet ”Bag om blokken.” Succesen betød, at man fortsatte projektet, og i 2014 vandt museet den kriminalpræventive pris for initiativet.

 

Fra fortid til helhedsplan

Museet ligger på sjette sal i en femværelses lejlighed med udsigt over Aarhus bugt til den ene side og byparken til den anden.
”Udsigten peger både mod fortiden og fremtiden,” fortæller Anett Christiansen, da man herfra kan se, hvordan helhedsplanen skrider frem.

Museet består af en hovedudstilling, som er en genskabelse af en stue fra 1973, og i de andre rum er der skiftende udstillinger. I øjeblikket handler udstillingerne om lokale fortællinger og ikke mindst helhedsplanen, som de frivillige på museet har bestemte holdninger til:
”Man skal være varsom med, hvad man river ned,” mener Anett Christiansen.

Museet har også samarbejdet med Den Gamle By om skabelsen af den somaliske lejlighed, men ellers arbejder museet primært på egen hånd.

Et af klenodierne på Museet er en film om opførelsen af Gellerupplanen fra 1973. En film som til stor fornøjelse blandt de besøgende blev vist denne søndag.
”Det var sjovt at se, når man har boet her,” lød det fra nogle af de fremmødte.

Der blev både serveret kaffe og arabisk
kage, da Gellerup Museum holdte fødselsdag søndag

Filed Under: Aktuelt, Beskæftigelse og integration

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved