• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Aktuelt / Gellerup Bibliotek ruller ud

Gellerup Bibliotek ruller ud

9. april 2024 by litteraturredaktionen

(Foto: Rikke Schmidt Maltesen)

Af Thomas Riff Lundum

På Gellerup Bibliotek gør bibliotekarerne brug af en ladcykel for at skabe opmærksomhed om bibliotekets tilbud. Ladcyklen er en del af MoBiblioteket, som skal sørge for, at bibliotekets faciliteter kommer ud af huset

På Gellerup Bibliotek er der højt til loftet og liv i lokalerne. Her samles mange forskellige typer af mennesker i et hus, der har fokus på at være et samlingspunkt.

Rummene i biblioteket huser computere til fri afbenyttelse, en stor samling Manga-tegneserier og børn i alle aldre. Et mangfoldigt bibliotekshus var netop målet med den nye biblioteksbygning, som stod færdigbygget i 2021.

På Gellerup Bibliotek er der en skranke, hvorpå der står ”Pas, kørekort og MitID”. Her kan du få hjælp til dine borgerservice-orienterede problemer, og ved skranken ved siden af kan man få hjælp af en bibliotekar.

Selvom Gellerup bibliotek har mange besøgende, forsøger de stadig at komme ud til lokalbefolkningen. Det gør de med en ladcykel og en tuk tuk, og disse omtales ”MoBiblioteket”.

Mobiblioteket startede som en del af projektet ”Ud af Vagten!”, som var en mulighed for, at lokalbibliotekerne kunne eksperimentere ”med at lave lokalt funderede, behovsorienterede biblioteker, som er mobile, dynamiske og kan flytte sig efter lokale behov”. Sådan står projektet, der løb fra 2016-2017, beskrevet på Århusbibliotekernes hjemmeside.

Bibliotekar på Gellerup Bibliotek Rikke Schmidt Maltesen forklarer, at Mobiblioteket bruges, når der sker noget i lokalområdet, hvor biblioteket gerne vil vise ansigt. Hun pakker cyklen med bøger fra biblioteket, som har relevans for arrangementerne for at skabe blikfang.

”Jeg har brugt ladcyklen til at tage ud til større arrangementer for at være flagskib for biblioteket. Cyklen bliver ligesom vores forlængede arm, når vi rykker den udenfor biblioteket”, siger Rikke Schmidt Maltesen.

Bibliotekerne i Århus Vest deles om ladcyklen, alt efter hvornår der er behov for den. Lige nu befinder den sig på Åby Biblioteks, hvor den er en del af forårsudstillingen.

Nedenfor kan man høre Rikke Schmidt Maltesen forklare, hvordan ladcyklen fungerer:

https://voresbrabrand.dk/lokalefortaellinger/wp-content/uploads/sites/7/2024/04/Rikke-forklarer.mp3

Filed Under: Aktuelt

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved