Coronakrisen har kastet mange tusinder af danskere ud i arbejdsløshed. Håbet er at de fleste kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Men for de mange beboere i Brabrand med indvandrerbaggrund, kan deres accenter ofte stå i vejen for jobs, siger sprogforsker Ocke-Schwen Bohn fra Aarhus Universitet.
Af Lasse Bjærge, 21. april 2021
Foto: Amalie Malthe Ludvigsen
Mange danskere har mistet jobbet siden Covid-19 trængte ind over grænserne tilbage i marts 2020. Hjælpepakker og lønkompensation har reddet mange, men sikkerhedsnettet har ikke fanget alle. Omkring 45.000 danskere har mistet arbejdet siden den første nedlukning i marts. Og selvom arbejdsløsheden falder langsomt men støt, kan særligt én gruppe mennesker få ekstra svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Nemlig dem der taler med accent.
Det mener Ocke-Schwen Bohn, der forsker i fremmede accenter og hvordan folk opfatter dem ved Aarhus Universitet. Ifølge ham er folk der taler med accent ofte dårligere stillet end folk der taler uden fremmed accent. ”Studier ser ud til at vise, at du kan være ugunstigt stillet, hvis du taler med en ikke-indfødt accent,” fortæller han.
Ikke alene kan en person med fremmed accent opfattes som mindre intelligent men også mindre troværdig. ”Hvis jeg siger ‘myrer sover aldrig’, er du mere tilbøjelige til at tro mig, hvis jeg talte med en indfødt accent end med en fremmed accent. Og det påvirker bestemt jobmuligheder,” siger Ocke-Schwen Bohn.
Kun få studier er lavet om ikke-indfødte accenter i Danmark, men Ocke-Schwen Bohn ikke i tvivl om, at danskere der taler med fremmed accent, oplever de samme udfordringer. ”Jeg har ikke beviserne, men det er meget sandsynligt, at folk, der ikke taler med en indfødt dansk accent, er dårlige stillede på jobmarkedet, fordi de ikke vurderes at være egnede til gode jobs,” fortæller han.
Folk med ikke-vestlig baggrund er særligt udsatte
Gellerupparken er ét de mest udsatte boligområder i Danmark. Knap halvdelen af beboerne er udenfor arbejdsmarkedet og størstedelen har højst en grundskoleuddannelse, ifølge tal fra Transport- og Boligministeriet.
Derudover har fire ud af fem beboere ikke vestlig-baggrund. Og en opvækst fra et ikke-vestligt land kan skabe problemer, når man skal have en fod indenfor jobmarkedet. ”Der er nogle undersøgelser, der indikerer, at vores fordomme om en indvandrer afhænger af, om han har en arabisk eller en tysk accent, for eksempel” siger Ocke-Schwen Bohn og tilføjer, at mange af vores fordomme og forestillinger om accenter bliver formet af medierne.
”Vi kan alle have visse fordomme over for visse accenter, som måske lyder arabisk eller russisk. Og dette er fordomme, der opretholdes af medierne. Hvis du har en skurk i en film, hvilken slags accent ville du give ham?”
Tabte ressourcer
Det er dyrt for både den enkelte familie og for samfundet, når folk bliver kastet ud i arbejdsløshed. Og når først man er røget ud i arbejdsløshed kan det være svært at komme tilbage. Statistikker fra Socialt Udviklingscenter SUS viser, at næsten tre af fire af folk som ender på kontanthjælp stadig er på ydelsen efter seks år.
I en undersøgelse fra 2018 udtrykte regeringen bekymring for, at dårlige sprogkundskaber kunne få indvandrere til at isolere sig fra samfundet. På den måde bliver mange indvandreres sprogkundskaber heller ikke forbedret.
Dermed risikerer arbejdsmarkedet at gå glip af kvalificeret arbejdskraft, der holdes tilbage af deres sprogkundskaber. Ocke-Schwen Bohn husker selv et tilfælde fra universitetet. ”I nogen tid havde vi en rengøringsperson her, og han var kinesisk. Han var ingeniør i Kina, men her kunne han kun arbejde som rengøringsperson, fordi han aldrig havde mulighed for at lære dansk,” fortæller han.
Tålmodighed fra lytterne
Så hvad kan man gøre? Ifølge Ocke-Schwen Bohn kan man ikke forvente, at indvandrere kan smide deres accenter væk og tale præcis som naboerne Jensen og Hansen. ”Det er meget vanskeligt og urealistisk mål. De fleste mennesker, der ved noget om dette, vil sige, at det ikke er muligt at tale som en indfødt, hvis man ikke selv er indfødt,” fortæller han.
Selv mener Ocke-Schwen Bohn, at ansvaret ligger hos både folk der taler med accent og dem der lytter på dem. ”Vi kan gøre noget ved dem der taler, men også ved dem der lytter. Man kan lære dem at blive mere tolerante og lytte mere omhyggeligt efter hvad personen siger,” fortæller han.
”Mange tænker at hvis du taler med en fremmed accent, er du automatisk mindre forståelig, og det er ikke nødvendigvis sandt. At tale med en fremmed accent er ikke stærkt korreleret med hvor forståelig man er.”
Så hvis man møder nogen derude, der taler med en lidt ukendt accent, bør man bare spidse ører. Ifølge forskerne, er de i hvert fald ikke så svære at forstå, som man måske går rundt og tror.