Hans Broge har de fleste i Brabrand nok hørt om, og han har igennem hans liv formået at skabe sig en lang liste af titler og præstationer. Men hvem er Hans Broge egentlig? Det udforsker vi nu.
Af Tine Bjerregaard Jensen, d. 20. april 2021
”Jydernes Kong Hans”, eller Hans Broge, som han mere populært blev kaldt, var en meget travl mand. De fleste i Brabrand har nok hørt hans navn i forbindelse med Hans Broges Bakker, hvor hans sommerbolig engang lå, men også Aarhus centrum kan man se spor efter ham på Hans Broges Vej og på Tietgens Plads, hvor hans statue står. Om lidt kan han fejre 200-års fødselsdag. Men mange, især yngre, har måske gået og tænkt på, hvem den mand, der har lagt navn til disse steder, egentlig er.
En familiemand med innovative idéer
Hans Broge blev født i Grenå i 1822. Da han var seks år gammel, døde hans far i en drukneulykke, og Broges mor blev alene med hendes fire børn. Som 15-årig kom Broge i handelslære hos købmand Harboe Meulengracht i Aarhus. Da hans læretid var slut, brugte Broge nogle år i et tysk handelshus i Hamburg og herefter noget tid i Randers som salgsassistent. I 1847 vendte Hans Broge tilbage til Aarhus, men denne gang som selvstændig købmand, hvor hans tyske forbindelser skulle vise sig at være meget behjælpelige.
I 1849, under Treårskrigen, blev Aarhus besat af tyske tropper, og i 1864 brød den Anden Slesvigske Krig ud, hvor Aarhus igen blev besat. Men på grund af hans forbindelser og hans bror Henrik, der var købmand i Hamburg, havde Broge en klar fordel i forhold til sine konkurrenter. Hans forretning kørte strygende, og han var klar på udvide.
Starten på den danske smørrevolution
Efter krigen i 1864, vendte Hans Broge snuden mod udlandet, nærmere bestemt England. Igennem årene kom Broge til at eksportere en hel del landbrugsvarer til England i bytte for kul og andre råstoffer. Af de landbrugsvarer, der blev eksporteret, var smør en af de største procentdele. På trods af, at dansk smør havde et virkelig dårligt ry i udlandet, så var Broge fastbesluttet på at få succes med smøreksporten.
Hans Broge slog sig sammen med sin svigersøn Otto Mønsted, skaberen af den velkendte OMA-margarine, som stadig i dag kan findes i de fleste supermarkeder. Broge og Mønsted gik i gang med at uddanne landmændene for at øge smørkvaliteten, og samtidig startede Broge importen af kraftfoder, så køerne kunne blive fodret ordentligt hen over vinteren, så de kunne producere den gode smør hele året rundt.
Med den kæmpe succes Broge fik fra at eksportere smør til England, hjalp han også Aarhus til at blive en større handelsby. Aarhus blev Jyllands største handelsby og Aarhus Havn måtte derfor igennem flere udvidelser for at følge med den stigende handel. Men Broges indflydelse i opblomstringen af Aarhus stoppede ikke der. I slutningen af 1860’erne blev Broge også medstifter af Jysk-Engelsk Dampskibsselskab, der i 1868 åbnede skibslinjen mellem Aarhus og Newcastle, og medstifter af Dampskibsselskabet Aarhus-København, der sejlede mellem Aarhus og den danske hovedstad.
I 1877 var Hans Broge også med til at starte Aarhus-Ryomgårdbanen og han var også aktiv i opstarten af Aarhus-Odderbanen. Udover disse, har Broge også været medstifter af blandt andet Aarhus Svineslagteri, Korn- og Foderstof Kompagniet og Aarhus Palmekærnefabrik, som senere blev til Aarhus Oliefabrik, samtidig med at Broge selv har ejet et par virksomheder, heriblandt et par teglværker.
Handlingens mand indtager lokalpolitik
Selvom Hans Broge var en travl mand, så havde han stadig tid til at involvere sig i den aarhusianske poliske scene. I 1857 blev Broge for første gang valgt ind i Aarhus Byråd, som han var en del af indtil 1869, hvor han valgte ikke at genopstille. Her viste det sig også tydeligt, at Broge var en populær mand i lokalsamfundet, da der var en stor del, der stemte på ham selv efter, at han havde annonceret sin afgang. Men bare fordi Broge var færdig med Aarhus Byråd, betød det ikke, at han var færdig med aarhusiansk politik.
I 1879, da byrådet skulle genforhandle sin kontrakt med Det danske gaskompagni, som var engelskejet, kunne de to parter ikke blive enige om kontraktens betingelser. Byrådet begyndte at overveje at droppe kontrakten og starte sit eget gasværk i Aarhus da Hans Broge kom dem til hjælp. Af egen lomme, købte Broge gasværket og tilbød Aarhus Byråd at købe det til samme beløb som han havde givet. Hvis de sagde nej tak, ville Broge selv drive værket – men det gode tilbud kunne de selvfølgelig ikke sig nej til, så byrådet købte gasværket af Broge.
Manglende skat førte til opførsel af bro
I mellemtiden var Hans Broge omkring 1880 kommet på dårlig fod med Aarhus skattevæsen, der mente, at Broge skyldte byen 14.000 kr. Den 5. maj 1881 Broge sendte skattevæsenet et brev, hvori der stod, at betingelserne for, at han ville betale, så skulle to projekter realiseres. Det ene projekt var en jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder, og den anden var opførelsen af Skt. Clemens Bro. Planen for projekterne skulle ligge klar inden for et år, og så ville Broge betale de 14.000 kr. samt 10.000 kr. i donation til broen. Efter købet af gasværket i 1879, var kassen noget afmagret, så byrådet tog imod tilbuddet. I 1884 stod både Odderbanen og Skt. Clemens Bro klar til indvielse.
En købmand, en pioner, en Aarhus-mand
En hurtig Google-søgning fortæller blot, at Hans Broge var en stor smøreksportør til England, men han var så meget mere end det. Han reddede det danske smørs omdømme i udlandet, han var en vigtig spiller i utallige handelsmæssige forstærkninger i Aarhus, såsom udvidelse af havnen, dampskibsruter og jernbaner. Han har sørget for en af de mest lokalkendte broer i Aarhus, og endda på en så fræk måde som at tilbageholde sin skattebetaling. Han er en mand, som har gjort så meget for Aarhus, så hans navn kan findes flere steder i det centrale Aarhus og i Brabrand.
Og næste år fylder han 200 år. Så nu, hvor du ved hvem han egentlig var, kan du med god grund fejre hans fødselsdag i 2022.
Denne artikel blev skrevet med stor hjælp fra Aarhus Stadsarkiv og dets hjælpsomme ansatte.