Hos Dansk Aarabisk kulturhus i Gellerup, huserer den dansegruppen Jafra. Og det er gennem den kropslige og fælleskaborienterede folkedans, at de hylder kærligheden til hjemlandet, Palæstina.
Af Mie Sørensen
Inde bag de grå og betonbeklædte bygninger i Gellerup, er det plads til farver, dans og fællesskab. Og et måske, til tider vigende sigte, men som for mennesket er et fundamentalt livsvilkår. Kærligheden. Og det er gennem dansen, at dansegruppen i Dansk Arabisk Kulturhus, hylder og fortæller historien og kærligheden til hjemlandet, som de elsker det og vil huske det. Et land fri for krig, og med plads til glæde, hånd i hånd.
En slags Romeo og Julie
Imad Kamoouch er tidligere kåret som ”Årets Ildsjæl 2014”, for hans arbejde i Dansk Aarabisk kulturhus. Han er en af de mange frivillige kræfter, som står bag dansegruppen og fortæller:
”Vi kalder vores dansegruppe for ’Jafra’. Det er en kvindes navn, og symboliserer en, som har oplevet en meget hård kærlighedshistorie, som minder lidt om Shakepeares ’Romeo og Julie’. På trods af den store kærlighed, ender de i sidste ende ikke med at få hinanden. Palæstina er for os et billede på ’Jafra’. Vores hjemland, som vi elsker, men som vi man skal kæmpe for at få tilbage.”
Ægte unge mennesker som kræver frivillige kræfter
Dansegruppen har efterhånden eksisteret i ni år. Ifølge Imad, en løbende succes, som blandt andet kommer til udtryk i det store antal af unge mennesker, som to gange i ugen, møder op til træning. Men det er for Imad også vigtig at pointere, at der her er at gøre med unge mennesker af kød og blod, og alt hvad der følger med. Det er et fællesskab, som rækker langt udover dansen. Derfor bliver det en nødvendighed for gruppens overlevelse, at der bliver taget hånd om de unge. Dette gøres frivillige kræfter, som for ham er et afgørende element:
”Vi har lavet Jafra i cirka ni år. Engang havde vi 177 med på holdet. Det kræver meget frivilligt arbejde, fordi det er unge mennesker der er med, hvor der også følger nogle sociale og ungdomsproblemer med. Det var et stort arbejde for os, som sidder i bestyrelsen. Lige nu har vi 60, som kommer til træning to gange om ugen.”, fortæller han.
Udenfor Gellerups scene
Det bliver ikke kun på den lokale scene, at Jafra udfører deres Palæstinensiske folkedans. Gruppen rejser, oplever og spreder deres kærlighed på tværs af lokale og internationale landegrænser. Imad fortæller:
”Vi er også ude. Blandt andet i dens Sorte Diamant, hvor vi dansede for de kongelige. Vi har også været i Musikhuset, samt Danmark har Talent. Det lykkedes desværre ikke”, siger han, med et mildt smil i mundvigen.
Dansen er næring til hjernen
Den kropslige udfoldning, bliver for Imad også meget mere end en fritidsaktivitet. En af de vigtigste oplevelser, har for Imad været at være vidne til dansens mentale påvirkning på børnene, som ifølge Imad har påvirket deres skolegang i en positiv retning:
”Der er mange eksempler på unge der er gået fra 4 til 12 i skolen. Det er jeg meget glad for at se. Denne fysiske udfoldelse og dansen er med til at udvikle deres hjerner. De får lov at bruge deres krop her. Og det er mit indtryk, at deres hjerner bliver dygtigere af det.”