• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Lokale Fortællinger

En Vores Brabrand blog

  • Forside
  • Musikken i Aarhus Vest: 10 kunstnere der repræsenterer dit hood
Her er du: Forside / Aktuelt / Fodklinik tilbyder hjælp til kritisk ramte patienter

Fodklinik tilbyder hjælp til kritisk ramte patienter

25. marts 2020 by brabrandpaaarbejde

Klinik for Fodterapi arbejder i nødberedskab. Det betyder, at klinikken gør nye tiltag og som udgangspunkt kun behandler kritiske patienter, lyder det fra Lotte Qvist, der ejer klinikken sammen med Dorte Middelbo.

Af Martin Wiese

Udbredelsen af COVID-19 skaber en ny hverdag for Lotte Qvist, der er statsautoriseret fodterapeut og medejer af Klinik for Fodterapi.

”Vi arbejder i nødberedskab. Retningslinjerne er, at vi skal tage alle kritiske patienter. Det er f.eks. diabetespatienter eller patienter med nedgroede negle. Men også patienter med ligtorn eller hård hud, der nedsætter deres gangfunktion,” fortæller fodterapeuten.

Klinikken er gået fra fire til halvanden medarbejdere i denne periode, og de kan tydeligt mærke en omvæltning.

”Normalt er vores kunder alle mennesker, der vil passe godt på deres fødder. Men lige nu hjælper vi dem, der har noget kritisk,” siger Lotte Qvist.

Nye tiltag
COVID-19 har ført andre nye tiltag med sig til klinikken.

”Vi arbejder konstant med masker, hele tiden og under vores behandlinger. Og vi bærer selvfølgelig forklæde og handsker, og beder patienterne om at spritte deres hænder af, inden de går ind i klinikken,” siger medejeren af Klinik for Fodterapi.

Klinikken har desuden mere tid mellem hver kunde, hvor de ansatte gør ekstra rent efter hver patient. Terapeuterne sørger også for, at der sidder så få patienter som muligt i venteværelset.

Vejleder via telefon
Klinikken behandler fødder, både i klinikken, men også på plejehjem/lokalcentre og i kundernes eget hjem. I øjeblikket tager fodklinikken dog ikke imod hjemmebehandlinger, og de fleste plejehjem er lukket for dem.

Derfor må medarbejderne tage andre midler i brug.

”Vi ringer til samtlige patienter og ser på, hvem der har tider og hvornår. Så vurderer vi, om personen kan klare sig eller vente. I sidste ende er det bedre, at vi tager os af dem, end deres egen læge,” fortæller Lotte Qvist, der ikke har prøvet noget lignende før.

”Aldrig har vi nogensinde arbejdet på denne måde før, så det handler hele tiden om at lave vurderinger i situationen og følge de nationale retningslinjer.”

Flytter i nye lokaler
Klinikken skal vænne sig til den nye hverdag, men de ansatte på fodklinikken har nok at se til.
På mandag den 30. marts flytter Klinik for Fodterapi fra nummer 52A til 58D.

”Vi flytter hen på Hovedgaden 58D og får en splinterny butik, hvor vi endnu bedre kan imødekomme alle sundhedskravene. Vi får mere plads og bedre forhold, både for os og vores patienter.”

Klinikken holder åbent for risiko/- og akutte patienter frem til den 13. april.

 

Filed Under: Aktuelt, Brabrand på arbejde

Primary Sidebar

Kategorier

  • Aktuelt
  • Beskæftigelse og integration
  • Børn og unge
  • Brabrand bag facaden
  • Brabrand i fritiden
  • Brabrand i hverdagen
  • Brabrand på arbejde
  • Brabrand på farten
  • Brabrand Times
  • Brabrand under udvikling
  • Erhverv og byggeri
  • Gåtur
  • Græsrødderne
  • Kultur
  • Kultur og fritid
  • Religion
  • Social og sundhed
  • Tæt på Brabrand
  • Trafik og miljø
  • Vest for Ringvejen

Se øvrige blogge

Footer

Vores Brabrand
Engdalsvej 96
8220 Brabrand

voresbrabrand@gmail.com

CVR nr. 38776169

Søg på Vores Brabrand

  • Hovedside
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved