Facebook-gruppen “Brabrand beboerne”, hvor over 4700 beboere i Brabrand området er medlem, er et digitalt gadekær, hvor man er fremmede men gode medborgere overfor hinanden.
Af Alberte Bendix
Kender du det at møde en ny person, hvorefter I finder ud af, at I begge kommer fra det samme område af Danmark? Der opstår en følelse af, at man har noget til fælles. Men hvor kommer den følelse fra? Man kender jo slet ikke hinanden. Det samme gælder fællesskaber på sociale medier, hvor man indgår i grupper med mennesker, man egentlig ikke kender.
I Facebook-gruppen ”Brabrand beboerne” er der ofte opslag, som starter en hel samtale nede i kommentarfeltet – og det er til trods for, at folk ikke kender hinanden. Det er netop det vigtige aspekt ved at forstå fællesskaber på nettet – at man kender ikke alle medlemmer af ”fællesskabet”. Men kan man så overhovedet kalde det et fællesskab?
Administratoren af gruppen Jani Kikkenborg har tidligere udtalt til Vores Brabrand, at hun anser Facebook gruppen som et digitalt gadekær, hvor der skal være plads til lidt af hvert. Hun talte ligeledes om fornemmelsen af at være et fællesskab, da hun i 2019 overtog rollen som administrator.
”Vi har en overgang, især i min generation, glemt, hvad det lokale betyder. Det er noget med nærheden til naturen og at se Brabrand som et afgrænset fællesskab. Det er her, vi er og kan være noget for hinanden. Vi skal huske, at vi ikke er noget uden hinanden.”
At borgerne i Brabrand gennem Facebook-gruppen kan være noget for hinanden, kan Regina Lamscheck Nielsen nikke genkendende til. Hun bor i Brabrand men arbejder rundt omkring i hele landet. Regina har derfor ikke mange personlige relationer i området, men benytter sig gerne af Facebook-gruppen.
”For mig er gruppen bundet op på praktikaliteter” udtaler hun. Men på samme tid fornemmer hun også gennem gruppen, at der eksisterer et fællesskab.
”Jeg fornemmer en gavmildhed fra folk, og jeg synes, det er flot, den måde folk deler ud af ting, når de har ryddet op i gemmerne. Man kan mærke, at folk gerne vil glæde deres medmennesker i Brabrand”.
Ifølge Regina består fællesskabet i Facebook-gruppen altså af et praktisk aspekt, hvor det primære formål er at opsøge information, dele information eller at beboerne imellem kan være behjælpelige, selvom de ikke kender hinanden.
Et andet medlem af gruppen er Charlotte Bæk Hansen, der hele sit liv har boet i Brabrand. Hun opfatter ikke Facebook-gruppen som et decideret fællesskab, hvor man har et stærkt bånd, men hun taler alligevel positivt om den, og bruger den også fra tid til anden.
”Jeg vil gerne bakke op og kommentere på ting, fordi det i bund og grund er et godt værktøj til både at komme med ris og ros til byen og give gode oplysninger omkring, hvad der sker. Og jeg synes også, den er rigtig god, hvis nogen har mistet noget. Det er en hurtig og fin måde for os at kommunikere på.”
Forestillede fællesskaber
Man kan derfor, til trods for at folk ikke kender hinanden, se en tendens til, at medlemmerne af gruppen har en følelse af, at man får noget ud af at være en del af den. Metaforen ”et digitalt gadekær” som Janni Kikkenborg brugte om gruppen, er derfor meget rammende for, hvad denne gruppe egentlig er.
Man kan her tale om det, der hedder et forestillet fællesskab. Et forestillet fællesskab er, når man egentlig ikke kender alle individer i en given gruppe, men alligevel er man sammen om noget. Der er altså en form for samhørighed på trods af, at man ikke kender hinanden, og i dette tilfælde er det rent geografisk, at man har noget til fælles.
Når man mener, at der bør sættes en fartmåler op i byen, hvis man har tabt noget, man savner, eller hvis man vil dele et godt budskab, så kan man slå det op i gruppen. Og denne form for samhørighed der er i gruppen, selvom man ikke kender hinanden, kan bidrage til at skabe den imødekommenhed, aktivitet og hjælpsomhed, som både Regina Lamscheck og Charlotte Bæk Hansen taler om.
Rent teoretisk stammer idéen om forestillede fællesskaber dog fra en tid langt før internnettet og sociale medier. Den tager udgangspunkt i nationalfølelsen, hvor man har en fællesskabsfølelse med sine landsmænd. Denne form for konkrete følelser af fællesskab var dog ikke helt tilfældet for Regina og Charlotte. Men alligevel er der interesse for at have en måde at kommunikere med områdets medborggere, fordi gruppen er aldeles aktiv.
Tonen på sociale medier
En meget aktuel problemstilling, som medierne generelt har fokus på for tiden, er tonen, der foregår på sociale medier. Man ser ikke længere hinanden i øjnene, når man kommunikerer, fordi det foregår over nettet, og det kan føre til en hård tone. Det er noget, der kan afholde folk fra at deltage i den offentlige debat, som i dagens Danmark også foregår online.
Det er et aspekt, som også administratoren Janni overvejede inden hun i 2019 overtog rollen. Hun var bevidst om, at der med titlen også fulgte en risiko for at kunne havne i et verbalt stormvejr. Ligeledes har hun fra start haft fokus på, at der skal være en god tone.
Ifølge Charlotte er der også generelt en rigtig fin tone overfor hinanden i gruppen, og hun deltager gerne i kommentarsporene. ”Jeg vil gerne tilkendegive min mening til ting” siger hun, og i forlængelse med det understreger hun, at det fine ved Facebook-grupper det er, at man bare kan scrolle videre, hvis et emne ikke har ens interesse.
En facebook-gruppe nu til dags er altså ikke ”bare” en Facebook-gruppe. Der ligger mere i det end som så, og begrebet forestillede fællesskaber kan langt hen ad vejen hjælpe os til at forstå, hvad noget så diffust som et ”fællesskab” på sociale medier er. Og de mange medlemmer af “Brabrand beboerne” og al dens aktivitet tyder på, at der på et eller andet plan er et fælles udgangspunkt, der skaber den gode tone og en konstruktiv samtale. Ligesom når du møder en fremmed fra Brabrand, og de pludselig ikke føles ligeså fremmede mere.